top of page

Angrebet på Vuhledar

Opdateret: 7. feb. 2023

Læs her om det omfattende russiske angreb på operationelt vigtige Vuhledar. Endnu en aktion under Ruslands invasion af Ukraine som ikke gik ... så godt.


Vi er ikke på niveau med katastrofen ved Bilohorvika. Endnu.


For nogle dage siden indledte store mængder russiske tropper et angreb på strategisk vigtige Vuhledar. Det var formentlig derfor, at de før dette angreb indledte en mindre offensiv langs linjen ved Zaporizhzha. Denne offensiv er nu løbet ud i sandet og det bekræfter formodningen om at det var en skinmanøvre der skulle trække opmærksomhed væk fra andre steder. Angrebet på Vuhledar er derimod af en helt anden kaliber, så tillad mig at prøve at løbe det igennem fra start af. Vi har tidligere set heftige kampe om denne position, men det er (var) som om at den russiske hærledelse havde set sig lun på at få indtaget den nu. De havde ihvertfald sendt bud efter marineinfanteriet fra 40. og 155. Begge enheder der kan mønstre både moderne materiel og professionelle kontraktsoldater. Med andre ord; en stærk modstander. Det understreger også vigtigheden af Vuhledar for de fortsatte bestræbelser når begge sider vælger at kæmpe indædt.


Vi befinder os på den sydlige del af fronten, syd for de to klassiske slagmarker ved Avdiivka og Marinka:


Vuhledar ligger sådan nogenlunde mellem storbyerne Zaporizhzha og Donetsk. Kontrollen med den er vigtig på grund af forsyningsruter. Ukraine holder den fordi stillingen giver fremtidig mulighed for at lancere offensive aktioner både syd og østover mod kritiske russiske knudepunkter. Det samme er tilfældet for fjenden, i det den russiske hær skal indtage Vuhledar for at kunne putte maksimalt pres på Marinka.



Lad mig kort starte med at understrege, at angrebet på Vuhledar ikke gik helt, som jeg tror de havde håbet på, at det skulle gå. Nu kender jeg ikke deres håb og drømme, så jeg kan selvfølgelig ikke afvise at hærledelsen er vilde med at få smæk. Det er der jo nogen der godt kan lide. Men uanset hvad de er til, så smed de store mængder tropper mod Vuhledar og fik sig en mindre overraskelse. Hvilket, set i lyset af deres seneste 11 måneders strabadser, ikke bør komme som en overraskelse. Det er som om, at de har virkelig svært ved at gennemføre aktioner for tiden, uden at få gevaldige prygl mens de gør det. Sikke en skam.


Det startede ellers helt fint og planmæssigt med et længerevarende artilleriangreb. Vuhledar blev igen sat i flammer under de voldsomme bombardementer hvilket utvivlsomt har kostet mandskab blandt de ukrainske enheder. (Sluk i øvrigt for lyden i alle videoer i dette indlæg).




Det var primært beskydning af byen med det termobariske TOS-1A der satte ild til brændbart materiale:



Men som blandt andet første verdenskrig lærte os, så kan du tæske løs på fjenden med alt hvad du har af artilleri uden at det virkelig rykker noget. Hvis vedkommende har gravet sig rigtig godt ned i et lagdelt forsvar og er rigtig godt stædig, så er artilleriet ikke altid nok. På et eller andet tidspunkt skal du have mandskab ind for at indtage stillingen. Det er klart, at des mere du mørner linjerne inden, des større chance for succes. Det var tunge indledende artilleriangreb mod Vuhledar, men trods alt begrænset ift. tidligere, og det var nærmest småting når man ser på hvad Popasna og Severodonetsk blev udsat for. Et tegn på at ukrainsk kontra-artilleri bliver mere og mere effektivt, og at russernes adgang til ammunition ikke er uendelig.


Angrebet mod Vuhledar glimrede ved sin mangel på kampvogne. De medbragte store mængder materiel, men ikke mange kampvogne. Og slet ikke nok i forhold til deres taktiske doktriner. Samtidigt har der været flere dage i træk med mildt vejr, hvilket betyder at markerne kan være godt mudrede og at der dermed skal køres via vejnettet eller i markskel. Og her er det ukrainske artilleri selvfølgelig skudt ind for længst. I deres indledende storm fik de indtaget enkelte af de forreste stillinger og skyttegrave i Vuhledar. Der blev kæmpet hårde kampe i disse stillinger i omkring 30 timer. Men så nåede de ikke videre. For at komme videre herfra, skal der nye forstærkninger, ammunition og forsyninger frem, og der skal etableres en eller anden form for brohoved tæt på fjendens forreste linjer som der kan arbejdes videre fra. Ellers er man tilbage fra start hver gang og skal igennem fjendtligt artilleri.


Og det er blandt andet under disse manøvrer at følgende videoer er fra, og det viser meget godt, hvor grimt det bliver hvis man bliver fanget på mellemhånd. Og så er det egentlig ligegyldigt om du er professionel marineinfanterist eller piberygende matematiklærer. Artilleriet, det diskriminerer skam ikke. Her er det to russiske kampvogne, hvor mindst en af dem er en T-90M, og et par infanterikampkøretøjer der bliver udslettet på vej mod Vuhledar:



Og som det kan ses her, blev flere af deres angreb fanget på denne facon; For langt fra målet inde i byen som giver dækning, og for langt fra udgangspunktet. Og så er man fandeme i problemer, når du er lavet af blødt kød og fjenden bruger den helt rigtige ammunition til at dække dig af med. Her ser vi en IMR-2, samt mindst en BMP-3 og BMP-2 blive mulet. Det er det dyre grej som disse marines efterlader her. Til en uvis skæbne. Både for dem selv, og for grejet. Bemærk hvordan ammunitionen detonerer perfekt over dem. Faktisk utroligt at så mange overlever den træffer:



Angrebet mod Vuhledar pågår og er fra tre vinkler. Den eneste rigtig kritiske vinkel lige nu er den vestlige, hvor de russiske enheder har forsøgt at komme på effektivt skudhold af to forsyningsveje ind til byen. Det er de pt. ikke lykkedes med, og det er kraftigt medvirkende til at byen stadig holder. De har fået enkelte grupper af infanteri helt ind i byens sydlige udkant, men det er primært fordi at de ukrainske enheder opgav deres forreste skyttegrave da det russiske artilleri begyndte. De russiske infanterister der har nået disse positioner, har ligget der i et par dage nu og er i skrivende stund ved at blive nedkæmpet med mortér og ukrainske modangreb. Efter et par dage uden forsyninger og forstærkninger er kampkraften umuligt optimal. Her en ukrainsk soldat som kan gå helt tæt på to russiske soldater og gøre det af med dem:





Eftersom at de første tre dage med store angreb har ledt til omfattende russiske tab af materiel og mandskab uden at de har fået fodfæste i byen, ligger ordet 'katastrofalt' yderst på tungen når Bedømmelsens Hammer skal falde. Jeg skulle nødig være ham med knap-så-høj hat der skal forklare en eller anden med Højere Hat at to stærke enheder har mistet over 1000 mand og 50 stykker materiel på under 72 timer uden at have opnået noget særligt.


Intensiteten af deres angreb er lidt faldende, hvilket alt andet lige er forståeligt når man har fået en gigantisk lammer. De tager vel lige en tænkepause. Men det tyder pt. på at Vuhledar holder og at der derimod er blevet tildelt endnu et forsmædeligt nederlag til de professionelle russiske styrker. Det kan ikke gå for langsomt med at få mere vestligt artilleri og kampvogne frem til de erfarne ukrainske enheder. Så bliver det for alvor grimt at lave angreb som russisk infanterist. Som om det ikke var slemt nok i forvejen. Her er det tæt på Mykilske, lige syd for Vuhledar at de modtager en gevaldig omgang der vil kræve helt nye enheder før de kan angribe igen.





Som skrevet, så er den russiske offensiv stadig i gang. Jeg vender selvfølgelig tilbage til området løbende i de daglige skriverier.

2 kommentarer
bottom of page