Den Helt Store Manøvre?

Som altid er der masser af spekulationer og snak i krogene. Jeg har forsøgt at sammenfatte lidt information og egne tanker omkring en mulig langtidsmanøvre som Ukraine er i gang med at foretage.


Lad mig starte med at skrive lidt om, at det på forunderlig vis både er meget usandsynligt at den udvikling er i gang, mens der samtidigt er en del indicier på at snebolden allerede ruller. Store manøvrer i moderne krigsførelse behøver ikke ligne en stor manøvre for at være det. Det er min opfattelse, at der er en tendens til at opfatte krige som noget der foregår langt hurtigere, end det egentlig er tilfældet.


Behovet for klik og gule bjælker med *breaking* skaber dels en forventning fra læseren om store ændringer eller begivenheder foregår, og kan også nære en følelse af at tingene udvikler sig hastigere end det egentligt er tilfældet. Hvis udviklingen ikke foregår hurtigt, eller føles som at foregå hurtigt, er det bare ikke lige så spændende at høre om. Hastighed har en kvalitet i sig selv når det kommer til at skrive spændende historier.


Men det er i vid udstrækning kun på de helt lokale taktiske områder i en krig at udviklingen går hurtigt. For hurtigt at illustrere; Krigen i Yemen startede i slutningen af 2014 og en afgørelse har meget lange udsigter. Krigen i Syrien startede i foråret 2011, og også her har freden lange udsigter. Der er selvfølgelig en masse eksterne og interne faktorer og interesser der bidrager til krigen, men det er der altid i en krig, og det ændrer i øvrigt ikke på at det er henholdsvis næsten otte, og mere end 11 års krig, uden at en sejrende part er fundet. Pointen er, at selv krige i langt mindre lande kan tage hvad der må virke som evigheder for de involverede.


Der er sjældent nemme smutveje til sejr. En manøvre består ikke at én manøvre, men af tusindevis af mindre aktioner der skal bringe dig hen til manøvrens målsætning. Der er store successer undervejs, men sjældent nogle helt afgørende af slagsen. Som Slaget ved Dien Bien Phu eller Slaget ved Austerlitz som nogle lysende eksempler på, at det godt kan lade sig gøre at levere en direkte knock-out. Men det hører til sjældenhederne i en stor erobringskrig.


På slagmarken kræver det 'normalt' enorme ressourcer, tid og kompetencer at lave store kombinerede aktioner. Som for eksempel knibtangsmanøvrer i fjendeland, hvor målsætningen er at omringe flere tusinde modstandere og påføre dem afgørende tab. Det kan ikke gøres på en enkelt uge eller to, som jeg synes der kan gives indtryk af når for eksempel snakken falder på "Den ukrainske offensiv mod Kherson" eller "Slaget om Donbas".


*Den ukrainske offensiv mod Kherson* er blevet nævnt siden engang i slut-marts og ret mange gange efterfølgende, og skaber en underliggende forventning hos modtageren om at 'nu sker der snart noget'. Når det så ikke sker, så kan det udlægges som mangel på succes eller som en fastlåst situation. Jeg har også skrevet om den.


Men bare fordi der ikke sker noget stort og afgørende hver 24. time som vi kan skrive om, betyder det jo ikke, at der ikke sker små ting, der samlet set giver en stor ting. Det er ligesom dengang man var lille og mødte fjerne slægtninge én gang hvert halve år og en eller anden 'moster' altid vrælede; "GUUUD, hvor ER du blevet STOOR!". Det syntes dine forældre måske ikke lige de havde oplevet, for en centimeter eller to om måneden opleves kun hvis du virkelig sidder og stirrer på at junior vokser.


Det er egentlig lidt de samme mekanismer der er i spil her; Hvis man sidder og kigger på det helt store kort, så ligner det ret fastfrosne linjer. Du ved at junior gror, fordi hans bukser stumper lidt nu og da, eller fordi du slår nye streger på den improviserede højdemåler, ude på badeværelsets klinker. Rusland har i juli måned, under kampene i Donbas indtaget hvad der svarer til 0.023% af Ukraines samlede areal, og her har jeg rundet op. Hvis man kigger helt ned på mikro-niveau, så sker der ting og sager. Det virker bare ikke som 'ting og sager' medmindre man zoomer heeelt ind. Et areal på blot 0.023% på et kort over Ukraine kræver alligevel et ret skarpt blik at spotte, når et kort som dette her dukker op i din feed:


Rapportering kræver fokus på detaljen for at forstå helheden. Det er sværere end det lyder, og er meget tidskrævende. Det er ikke mange medier der har god tid på deres forsider. Eller på de opslag de deler på sociale medier, hvor mindst 85% af reach alligevel kun læser overskriften. Og en overskrift der lyder "Minimal taktisk succes ved Plotski" er bare ikke lige så sexet som "General: Ukrainsk modoffensiv er i gang". Begge dele er teknisk set korrekte, men den sidste af dem giver modtageren et Hollywood-indtryk af at nu rykker det. Hvor mange mennesker i vesten havde hørt om Severodonetsk før der blev kæmpet der i 10-12 uger?


Det er en by der er mindre end Odense, og let's face it; Odense er dejlig men er kun kendt uden for kongerigets grænser af seriøse H.C. Andersen-connaisseurs og -aficionados, så der skal immervæk lidt til for at skabe internationalt kendskab.


At så trods alt lille en by, får så meget opmærksomhed, siger dermed noget om, hvor lang tid kampene tager og hvor meget der skal til for at rykke fronten.


Min pointe er: Det blotte øje ser de store manøvrer udrullet i real-time men vi oplever dem ikke fordi ændringerne sker så langsomt og meget gradvist. Nøjagtigt som vi ikke oplever at græsset gror - mens græsset gror. Lige pludseligt er det bare blevet for langt.


Når historikere kigger tilbage på de her slag om 50 år, vil det se langt mindre statisk og ikke så ligefremt decideret langsomt ud. Tidsperspektivet er et andet, og ikke en 24-timers news cycle md konstante opdateringer. Når jeg læser om historiske, store manøvrer, kan jeg sagtens forfalde til det indtryk at de gik hurtigt, for jeg læser om hele slaget på 30 minutter selvom kampene tog 1½ år. Det er lidt det samme med en liveopdatering.

“Look man, you can listen to Jimi but you can't hear him. There's a difference man. Just because you're listening to him doesn't mean you're hearing him.” - 'Sidney Deane'

Tilbage til slagmarken. Og til overskriften "Den Helt Store Manøvre?". For der er som nævnt for snart en million ord siden lidt rumsteren rundt i krogene, om at vi er vidne til en større ukrainsk manøvre. Som jeg startede med, virker det på mig personligt både usandsynligt at denne her manøvre er i gang, men omvendt er det alligevel lidt interessant, hvis man i stedet for 10-12 dage, anlægger et tidsperspektiv på 10-12 måneder.


Her er en oversigt over dræbte officerer fra den russiske hær. Det er et absolut minimumstal, indhentet via officielle russiske kilder, begravelsesoversigter, sociale medier i Rusland og andet kildemateriale. Oversigten er dokumenteret med navn og billede på de dræbte, og leveres af @KilledInUkraine. Sammenlignet med deres krige i Afghanistan og Tjetjenien er det helt vanvittige tal:

Hvor meget kan Rusland tåle før det ramler helt for dem? Ukraine kan ikke stoppe med at slås. Det er en eksistentiel konflikt for dem, ligesom det var for tjetjenerne. Den russiske hærs omfattende tab af materiel og erfarent mandskab vil i stigende grad muliggøre de helt store manøvrer for en snu og erfaren modstander.


Manøvren der tales om, er helt overordnet at Ukraine vil binde så mange russiske tropper ved Kherson, og helst nord og vest for Dnepr (terrænmæssig afskæringsmulighed) og samtidigt lancere en offensiv syd fra Zaporisjsja målrettet først Melitopol som er et meget vigtigt forsyningsknudepunkt for russisk jernbanefragt, og senere længere sydpå helt ned til stranden, for komplet at afskære russiske forsyninger fra øst. Samtidigt kan langtrækkende MGM-140 ATACMS forsøge at ramme Krimbroen, og dermed afskære denne vitale forsyningslinje fra Rusland. Helt simpelt illustreret hernunder


En lidt vanvittig tanke, ik? For i så fald vil potentielt tusindevis (20.000-25.000) af russiske tropper plus støttepersonel være afskåret. Med broerne over Dnepr i forringede tilstande, vil flere af disse russiske kampgrupper tilmed sidde rigtig godt fast nord og vest for floden Dnepr, med virkelig dårlig mulighed for nye forsyninger, forstærkninger og undsætning.


For at binde rigtig mange af fjendens tropper til et givent område, skal man give det indtryk, at man har tænkt sig at foretage aktioner. Ellers er det ikke sandsynligt at en fjende vil fylde ekstra materiel og mandskab ind i området, da ressourcer selvfølgelig prioriteres til de steder, hvor man vurderer der er mest brug for dem. Ukrainske kilder har flere gange påpeget at de står med over 45.000 mand nord for Kherson, fra Mykolajiv over Kryvyi Rih til Nikopol.


Og her er tilfældigvis en frisk video, delt af Ukraine, der viser føromtalte polsk-opgraderede T-72 kampvogne kørende fra den nye enhed i Kryvyi Rih og sydpå mod Kherson. Det virker lidt ... påfaldende sådan at fortælle fjenden at man kører mindst 12 af ens bedst udrustede kampvogne frem mod fronten.


Måske er jeg bare paranoid. Men bare fordi man er paranoid, kan man også godt være forfulgt. Det forekommer mig en anelse bizart at denne video deles af officielle kilder. Det er ikke helt normalt, og at dele vigtige oplysninger om ukrainske tropperykninger er generelt ikke SÅ velset på de kanter. Forståligt nok. Kan der ligge noget andet bag offentliggørelsen?


Kan det også være derfor, altså udover behovet for at sende gode signaler, at dele af Ukraines ledelse, og en mindre hær af deres egne influencers som Brøleaben Arestovych har råbt højt om en offensiv mod Kherson i lang tid nu? Kan det være derfor, at de har lavet en hel del forberedelser der tydeligt ligner en kommende offensiv, men som rent faktisk har et andet formål? Hvorfor venter de nord for Kherson? Prøver de i virkeligheden at lokke så mange fjender over floden, og ind i afskæringsområdet som overhovedet muligt?


Er Offensiven mod Kherson et *drum-roll* ... feint?


Måske kan vi (og her mener jeg undertegnede) ikke se at denne manøvre er i gang, fordi jeg reelt set fokuserer på mikroniveauet, og dermed ikke har det helt forkromede, og lysende klare overblik, som ofte skabes ved at kigge grundigt bagud på begivenhederne med makrobrillerne på. Det overblik over for eksempel Slaget om Stalingrad som du nu til dags sagtens kan få på 30 minutter, selvom slaget reelt set kunne udgøre en omfattende krig i sig selv, og som derfor må have været opfattet som værende stærkt kaotisk for de involverede.


Det er ikke utænkeligt at Ukraine er i gang med sådan en overordnet manøvre som den, der illustreres lidt af @DefMon her. Dette indlæg er inspireret af vedkommendes overvejelser fordi det trods alt er en mulig manøvre der kunne have afgørende konsekvenser. Der er bare to, til denne er tango, og russerne har selvfølgelig også noget at skulle have sagt. Min vinkel var mere på, det for mig, interessante i måden krigen opleves og rapporteres på, og den måde hvorpå den vil blive genfortalt.


Jeg synes det er både ret syret, ret spændende og egentlig totalt absurd, at opleve et potentielt stort og afgørende slag, men uden egentlig at forstå at den potentielt helt afgørende manøvre sådan set er i gang, og at dén snebold er begyndt at rulle uden at den kan stoppes. Som da tyskerne tabte krigen efter Slaget om Stalingrad. Det er tydeligt at det var deres højdevandstand dengang, og at krigen på papiret var tabt bagefter. Det var blot et spørgsmål om hvor store lidelser alle skulle igennem før det var slut, og før at taberen stoppede med at skyde.


Det er selvfølgelig ikke sikkert at snebolden er den afskæringsmanøvre der omtales her. Snebolden kan have mange farver og kan sagtens se anderledes ud. Der er mange andre mulige manøvrer og udfald.


Men udviklingen er så langsom, og med så mange taktiske sejre og nederlag undervejs, at distraktionen kan være udtalt blandt iagttagere og deltagere. Uanset hvad, så vil en succesfuld udførelse af sådan en manøvre være en gigantisk kraftpræstation, og helt bestemt et slag til historiebøgerne.


Jeg tror, at der er en større manøvre i gang, og at en eller anden snebold ruller, uden at jeg egentligt kan se den. Når man har accepteret den tanke, så må man vælge om man holder med bremsen, eller med speederen. Giv Ukraine flere våben og mere udstyr, og bedre våben og bedre udstyr, og snebolden vil hurtigt vokse sig større. Stop supporten, og snebolden vil blive bremset i sin fart.


Men uanset hvad så kan den ikke stoppes. Det tror jeg ikke på. En stor manøvre er i gang.