29/3 kl. 14:00. En detalje om Ruslands invasion i Ukraine.
I et tidligere indlæg beskrev jeg, at sammensætningen af de russiske BTGs (deres kampgrupper) kunne blive en udfordring for dem.
Vigtigheden omkring detaljen angående fordelingen mellem antal infanterister og motoriserede soldater i deres BTGs, er blevet meget tydelig for mig undervejs i denne krig. Det skal dog understreges at russerne bruger menige soldater fra Donbas og Tjetjenien som infanterister. Disse tæller ikke altid med i diverse oversigter. Kanonføde. De manglende forsyninger er et afgørende element lige nu. Det er for mig helt utvivlsomt, for de russiske enheder er tvunget til at efterlade store mængder intakt materiel. Der er så mange eksempler, at det er en gigantisk opgave at indsamle dem. Her er det et avanceret 9P149 Shturm-S ATGM monteret på en AFV. Hvis der er også er efterladt ammunition til den, er den med det samme operationel for Ukraine da deres tropper sagtens vil kunne operere den. Den har en rækkevide op til mindst 5 kilometer!
Mere info: https://en.wikipedia.org/wiki/9K114_Shturm Den AFV som våbensystemet er monteret på, kan formentlig køre op til 90 km. i timen. At de efterlader den slags materiel, som ikke behøver være helt yderst fremme på fronten, det må simpelthen være et bevis på at de har kritisk mangel på brændstof i mange af deres enheder. Der er rigtig mange af denne her slags eksempler. Angående antal infanterister som er ´nødvendige´ for at indtage en sønderskudt storby, som Mariupol, afhænger det primært om mandskabet, taktik, valg og tilgængelighed af våbensystemer, samt niveauet af tabstal som generalstaben finder acceptable. Amerikanerne ville aldrig angribe Mariupol 3 mod 1. Det ville være alt for lidt for dem, ift. de tabstal de så ville få. 9 mod 1, i særdeles afgrænsede sektorer er nok ikke skudt helt ved siden af, qua måden de ryddede Falluhjah på efter den irakiske hær havde fået læsterlige klø derinde. Russerne angreb Mariupol med omkring 16.000 mand over en bred front. Ukrainerne havde mindst 5000 våbenførende mænd derinde. Plus sure civile, ikke at fornægte. Nu møder Putin sit helt eget Stalingrad, men som russisk cosplay af den tyske 6. arme!
Russerne har jo komplet undervurderet deres fjendes evner, og i den grad overvurderet deres egne. Så taber man 6-1 på udebane mod en topmotiveret modstander. Det var også derfor, at Naryshkin, chefen for deres FI, stod og sked i bukserne for åben skærm. Han vidste nemlig godt, hvad sandheden var. En sandhed, som ingen turde fortælle Putin. Det er værd at se, for at forstå dynamikken i toppen af Kreml:
Og her er de så. Et gigantisk clusterfuck i Ukraine.