top of page

Frontopdatering – Ukraine

Et øjebliksbillede på Ruslands invasion af Ukraine.


Lad os kort opsummere status før jeg ævler videre. Der kæmpes pt. på fire primære fronter, i fire ukrainske regioner;

  • Frontafsnit Kherson

  • Frontafsnit Zaporizjzja

  • Frontafsnit Donetsk

  • Frontafsnit Luhansk


I alt giver det os en aktiv frontlinje på mellem 1250-1500 kilometer, afhængigt af hvordan man drejer linjen. Hvert afsnit har sektorer der er relativt stille, og alle frontafsnit pånær Zaporizjzja, har områder hvor heftige kampe raser mere eller mindre konstant. I det følgende vil jeg forsøge at give en status over situationen på de fire frontafsnit, og komme med en vurdering af, hvad vi kan forvente, eller håbe på, at der sker.


En af de helt grundlæggende forudsætninger for hele slagmarken er, at den russiske hær har sendt titusindvis af mobiliserede soldater til fronten og har genoptaget deres forsøg på offensive aktioner, herunder særligt i Luhansk og Donetsk.


Denne mobiliseringsmanøvre har bremset, men ikke stoppet, den ukrainske offensiv og givet os en forandret situation, hvor den ukrainske hær i stedet for større, kombinerede offensive aktioner er gået over til at indtage en mere afventende position, konsolidere deres nye forsvarsstillinger langs kontaktlinjen, og i højere grad igen fokusere på at nedkæmpe de russiske tropper fra et forsvarsudgangspunkt. Den russiske mobilisering har også sat en (midlertidig) prop i deres forestående kollaps, i og med at de nu har mandskab til at håndtere en lang praktiske opgaver som ikke er forbundet direkte med kampene. Dette er en meget vigtig, men ofte overset detalje.


Samtidigt har den russiske hær flere steder roteret deres rigtige soldater baglæns mens de mobiliserede får lov til at holde linjen. Dette giver den russiske hær massive tab af mandskab i disse dage, men køber dem tid til at træne alle dem der er indkaldt, men som endnu ikke er i Ukraine. Derudover får deres kamptrætte soldater flere steder en tiltrængt pause. Det er, som jeg vurderer det, helt bestemt deres iskolde beregning; de sender de første 100.000 ind i et forsøg på at holde linjen, og når foråret kommer, er det deres plan at have mindst 200.000 trænede soldater der rent faktisk kan foretage offensive aktioner. Disse skal så bruges i et forsøg på at "befri" de fire regioner de har stjålet fra Ukraine. Det er ikke en umulig plan, men den er usandsynlig. Mere om det i et senere indlæg.


Flere helt lokale steder er vi nu tilbage ved en situation, hvor det primært er artilleriet der udkæmper kampene, mens frontsoldaterne dukker hovederne. I disse uger påvirkes muligheden for offensive aktioner yderligere negativt af store mængder regn og mudder, og det simple, men væsentlige faktum, at naturen smider sin naturlige sløring i form af blade fra buske og træer. Når naturen står nøgen, så er det væsentligt nemmere for en forsvarsstilling at holde overblikket over linjen foran sig. Disse to sæsonmæssige faktorer, goddamn efterår, besværliggør fremrykninger, og vil tvinge de ukrainske enheder til at bruge tid og ressourcer på at blødgøre og nedkæmpe russiske forsvarsstillinger på en helt anden facon, i stedet for som tidligere at rykke forbi dem, og omringe dem.


Som en positiv sidenote, skal du huske på, at de russiske tropper spiller på den samme spilleplade, men at de som bekendt både er på udebane, og med dårligere personlig udrustning på skuldrene. Samtidigt har Ukraines hærledelse udvist en høj grad af tålmodighed indtil videre, og har ikke kastet store mængder tropper ind i håbløse angreb. Om man nedkæmper fjenden på sin defensiv eller offensiv er sådan set underordnet. Successen afhænger af de tab du selv tager, mens du smider dem ud. Og det er nemmere at holde en linje, end at angribe den.


Det er nu omtrent fire uger siden Ukraine fik deres seneste store offensive succes, hvis der udelukkende kigges på størrelsen af de befriede områder. Krigen er nu momentvis i en anden fase. Forvent derfor ikke store gennembrud som ved Izyum og Lyman i Donetsk og Davidyv Brid i Kherson, selvom det bestemt ikke er udelukket at der kan komme vigtige gennembrud, herunder snart ved vigtigte Svatove i Luhansk og mod Beryslav på den østlige del af frontafsnit Kherson. Og meget apropos, så lad os da starte med Kherson:


Frontafsnit Kherson

For der er all eyes on Kherson, hvilket er forventeligt. Den ukrainske hær har stadig udbedt sig radiostilhed omkring udviklingen på denne front, og derfor er følgende kun en mere simpel oversigt. Lad mig understrege, at der i den seneste måned har været voldsomme kampe på hele afsnittet. Flere ukrainske offensive aktioner er blevet afvist af de russiske linjer, og begge sider lider store tab. Det er et fladt og ubarmhjertigt område at rykke frem i, og offensive aktioner er kostbare her. Det lærte den russiske hær henover sommeren, og det har den ukrainske hær også måttet sande her i efteråret.


Den østlige del af afsnittet er kendetegnet ved hårde kampe nord for byen Beryslav. Kontrollen med denne vil give Ukraine mulighed for at afskære den vigtige russiske forsyningslinje ved Nova Kakhovka. Omkring 30 kilometer nord for Beryslav har ukrainske enheder befriet den lille bosættelse Mala Seidemynukha. Det er interessant, for det giver en række offensive muligheder i forhold til at afskære en række større russiske stillinger ved Snihurivka, samt angreb sydover målrettet Beryslav. Kampene omkring dette område har stået på i tre uger så selvom det er en meget lille landsby, giver erobringen nogle taktiske muligheder. Her en ukrainsk soldat som hejser flaget i netop Mala Seidemynukha:


Blot for overblikkets skyld, så er vi her nord for Kherson og Nova Kakhovka:


Selvom flere medier beretter om det modsatte, så tyder det meste på, for mig i hvert fald, at den russiske hær fortsætter med at forstærke deres linjer med infanteri. Det er ikke umuligt, at de pønser på et modangreb, særligt i nordvestlig retning mod Mykolajiv. Det er dog umuligt at de får succes med det, og derfor er det også mest sandsynligt at de vil forsøge at forsvare sig igennem vinteren.


De har lige knap 30.000 soldater i alt nord og syd for floden, og det har man næppe, hvis man har tænkt sig at rømme byen uden kamp. Situationen kan ændre sig hurtigt, og den russiske øverstkommanderende i Ukraine har allerede gødet jorden med bemærkninger, der kan tolkes som om at en mulig tilbagetrækning sådan set allerede er besluttet, men blot ikke effektueret endnu. Min personlige vurdering er som nævnt, at de har tænkt sig at kæmpe om byen. En tilbagetrækning fra Kherson, under beskydning, vil være ren gift indenrigspolitisk. Jeg har svært ved at se hvordan de kan lave en succesfuld tilbagetrækning med minimale tab til følge.


Det kan selvfølgelig være en mulighed at de blot trækker sig tilbage over floden, men igen, de har ikke kapaciteten på overgangene til at foretage en hurtig retræte med alle mand, og særligt med materiellet. Det er absolut ikke nemt både at holde linjerne, og samtidigt forlade dem i god ro og orden. Hvis Ukraine får artilleriet inden for rækkevidde af Dnepr mens russerne trækker sig tilbage, så vil det blive en slem historie for dem på de to flodbredder. Også derfor er min nuværende vurdering, at de har tænkt sig at blive og slås. En tilbagetrækning kan være meget bekostelig, og ved at blive og tage i hvert fald nogle af kampene, kan de udmagre den ukrainske offensive kampkraft og vinde tid ift. egne forstærkninger. For at den ukrainske hær har tænkt sig at angribe de russiske stillinger, er uomtvisteligt. Her er en hel stribe af franske VAB pansrede mandskabsvogne, og bemærk også i dette nylige klip, at det fortæller os lidt om tilstanden hos det russiske flyvevåben. Den der parade var ikke gået mod NATO-fly (det lærte ISIS i øvrigt på den lede måde), så mit bud er, at den ukrainske kommandør har nogenlunde styr på at de ikke bliver udsat for luftangreb:

Den ukrainske soldat siger noget i retning af: "Vi er på vej mod Helvede. Kun Gud ved om vi overlever. Du skal ikke græde for os, hvis du finder denne telefon."


Omvendt, på den sydlige side af Kherson og Dnepr, der er den russiske hær i gang med at forstærke forsvarslinjerne i en grad der tyder på, at de regner med at kampene snart skal tages her. Deres forsvarsstrategi består af tre primære rækker af forsvarslinjer, som i alt går 15 kilometer syd på fra floden. De bagerste er fornuftigt bygget, med kampvognsgrave, kill-zones, indsnævringer, samt løbegange til infanteriet så de kan falde bagud, om nødvendigt. Derudover består linjerne her af flere mindre sektorer, med rigtig mange kilometer af forsvarslinjer og skyttegrave. De sekundære linjer er under opbygning, men har også pondus, mens de forreste linjer, lige syd for Dnepr stadig er noget hastigt rod, der vil kunne overløbes ved et flankeangreb enten langs flodbredden, eller ved at køre dybt og så skære ind et par kilometer bag dem.


Så jeg kan godt forstå, at der er mange der mener, at den russiske hær snart forlader den nordlige del af Kherson og rømmer deres stillinger nord for Dnepr. Jeg vil se det, før jeg tror det. De fører nemlig både materiel og mandskab frem, og igen fører de også beton fremad. Tag i øvrigt et kig på disse konstruktioner, og overvej, om det er et rart sted at opholde sig om vinteren. Beton bliver koldt. Samtidigt mangler de helt tydeligt indvendig beklædning i form af armeringsjern og asbesttæpper som stopper betonfragmenter fra at lave beboerne om til hakket fars. Det ses blandt andet ved at der ikke er armeringsjern der går på ydersiden og ned, som ellers er en enkel måde at sikre det indre nogenlunde mod det første hit fra en mindre kaliber. Mod en kampvogn, BMP, hvilken som helst RPG eller sågar en tålmodig Browning 0.5 vil øge den indvendige temperatur betragteligt:


Her er det i Nova Kakhovka, på den sydlige del af Dnepr, at den russiske hær opfører de her lidt alternative festivaltoiletter. Jeg er ikke sikker på, at det er en fordel for infanteriet at opholde sig i dem her, for der er et bredt udvalg af våben der på enkel vis vil kunne lave dem om til små kister af knust beton. Men det indikerer trods alt, at jeg tager fejl, når jeg påstår at de ikke vil rømme deres stillinger nord for floden frivilligt, for ellers havde de formentlig bygget denne linje på den anden side af floden. Men jeg fastholder mit synspunkt - men noterer blot til dig som læser - at det er sandsynligt at jeg tager fejl. Det ville være at foretrække, så Kherson ikke bliver ødelagt af en månedlang bykamp.


Festen ved Chornobaivka er i øvrigt slut for nu, da Rusland har rømmet gravpladsen lufthavnen som deres primære TSA nord for Kherson. Det var ret skønne spildte kræfter for dem her, og det tyder også på, at den ukrainske offensiv med møje og besvær trods alt får presset dem en smule baglæns:

Den omtrentlige frontlinje ved Frontafsnit Kherson. Oversigten er nuppet fra en DefMon - link på billede


Frontafsnit Zaporizjzja

Mit håb om en ukrainsk offensiv på dette afsnit forsvandt nogenlunde ligeså hurtigt som Rusland fik skovlet 100.000 mand frem til fronterne. En større manøvre mod først Tokmak og senere syd mod Melitopol ville i kombination med angrebet på broen over Kejtstrædet, have givet den russiske hær uoverkommelige vanskeligheder ift. forsyning af deres tropper på Krim og ved Kherson. Sådan skulle det ikke gå, og det er vigtigt altid at huske på, at der to til denne her blodige tango.


Det er meget sjældent, og kun mod en modstander i opløsning og under kollaps, at man kan foretage sig de operationer man ønsker sig, uden at forvente at en kæp i hjulet undervejs. Og den kæp kom i form af mobiliseringen som, alt taget i betragtning, har styrket de russiske positioner væsentligt i form af bevæbnet mandskab der peger rifler mod dem, der måtte angribe dem. Igen, det er væsentlig nemmere at holde en stilling, end at angribe den. Det kræver også mindre træning, fordi der, qua mindre behov for bevægelse, er væsentligt mindre behov for koordination. Du kan give mere enkle ordrer, der simpelthen er nemmere at udføre. Vi må derfor sande at den russiske mobilisering, som ventet, er kraftigt medvirkende til at forlænge krigen.


På Frontafsnit Zaporizjzja er det stadig stort set kun artilleriet der slås mod hinanden, krydret med antitank-aktioner fra ukrainske specialtropper. I forgårs fik de russiske stillinger i Tokmak endnu en ordentlig omgang pulver fra det ukrainske artilleri, som blandt andet ødelagde et ammunitionsdepot. Dette gav straks mit optimistiske sind et håb om at den der offensiv, jeg som en af de eneste i verden troede på, nu måtte være på vej. Men realistisk set er det ikke noget vi bør forvente, for den ukrainske hær har en væsentlig del af deres offensive kampkraft bundet op andre steder, og samtidigt kan vi forvente flere russiske modangreb nu de har tusindvis af nye infanterister - deres hidtil store mangel.


Samtidigt har den ukrainske hærledelse tydeligt meldt ud at man ikke har enormt travlt, og at de hellere vil forsvare sejren hjem, end at tabe mange ukrainske liv på store offensive aktioner. I Ruslands øjne befinder de ukrainske soldater sig også på russisk jord, i og med at Kreml nappede de fire regioner. I det lys, så skal de russiske soldater angribe og smide de ukrainske soldater ud. Det der med offensive aktioner har de ikke været så gode til indtil videre, og det har kostet dem dyrt. Rigtig dyrt.


At de er villige til at brænde deres hær af på den måde, er der pt. ingen grund til at ændre på, og jeg forstår godt ræsonnementet i at den ukrainske hær for eksempel hellere vil forsvare Lyman mod de russiske tropper der kommer fra Kremmina, end at angribe de russiske tropper i Kreminna fra Lyman. Det er næsten en sikker sejr at forsvare linjerne for tiden, da den russiske hær simpelthen ikke er en i tilstand hvor de succesfuldt kan gennemføre større offensive aktioner. Nåh, men det ser sådan her ud ved Frontafsnit Zaporizjzja. Jeg har blandt andet markeret Tokmak. Bemærk at hvis Tokmak befries, så er de russiske forsyningslinjer gående øst-vest inden for rækkevidde af ukrainsk artilleri. Det er også derfor at jeg har gået de der lange ture langs stranden, i skæret fra solnedgangen, og stille kigget ud over havet, hørt den indre violin spille og tænkt hede tanker om ... et pludseligt angreb på Tokmak. Der var også engang, hvor jeg troede, jeg kunne vinde i Lotto. Man lever, man lærer...




Frontafsnit Luhansk

Efter Ukraines succes ved Lyman, var det ventet at de ville rulle videre ind i regionen Luhansk, og blandt andet angribe Svatove og Kreminna. Sådan en manøvre vil afskære en russiske enheder fra forsyninger fra Belgorod, og muliggøre ukrainsk offensiv mod Lysychansk og Severodonetsk fra flere vinkler. Det er vigtigt at huske på, at så stor en fremrykning efterfølgende kræver en væsentlig konsolidering. Hvis ikke denne foretages, og her menes der både genforsyning, rotation af tropper, oprettelse af defensive linjer, indhentning af intel etc., så er ens kampgrupper mere udsat for modangreb.


Og de russiske enheder har forsøgt en del modangreb, blandt andet fra Svatove mod vest, og fra Kreminna mod Tor'ske som ligger på vejen til Lyman. Samtidigt er det særligt denne del af hele frontlinjen der har modtaget mange af de mobiliserede, herunder knap 3000 blot til Svatove og Omegn, og det har sammen med den nødvendige ukrainske puster taget toppen af offensiven. Men der har været en del mindre, forberedende aktioner, særligt målrettet Svatove. Byen er nu inden for artilleriets rækkevidde, og ukrainske infanterister har afskåret hovedvejen mellem Svatove og Kreminna. Landsbyer nord for Svatove er blevet befriet af ukrainske enheder der var med ved kampene i Kupyansk, så situationen er både stabil og jeg vurderer at den er decideret fordelagtig for de ukrainske enheder.


Der er nemlig også her en forventning, eller et krav, til den russiske hær, om at de skal generobre de tabte områder. Det er meget usandsynligt at det sker. De har forsøgt med flere mindre angreb at forbedre deres taktiske situation, blandt andet mod førnævnte Tor'ske, og mod højdedragene vest for Svatove. De er ikke lykkedes med det, og de er i kritisk mangel på godt materiel. Det viser både deres angrebsformationer, samt det intel der strømmer ud fra de nyligt mobiliserede som (heller) ikke kan holde nallerne fra telefonerne. Den russiske hær har ikke som sådan ændret deres angrebstaktik på dette afsnit, men nu har de ikke længere en kolonne af kampvogne til at bakke infanteriet op. Det giver dem frygtelige tab, og det leder mig til en konklusion som du kan læse mere om i et andet indlæg, der burde komme lige om snart.


Svatove blev lørdag den 5/11 ramt af ukrainsk artilleri. Nærmere betegnet en kaserne for russiske soldater. Russiske kilder fra stedet melder om op mod 500 ofre. Alle nyankomne mobilister. Det er formentlig ikke korrekt, men vi ved, at en større gruppe blev ramt. Dividér med 10. Men alligevel, det er det jeg mener med, at Ukraine ikke har travlt. De kan ligeså godt nedkæmpe fjenden på denne facon end ved dyrekøbte sejre efter hårde bykampe. Svatove kan omringes, eller næsten omringes, og dermed kan den nemmere befries via tung og præcist artilleri. Det kræver tålmodighed, men Svatove er en nøgleposition i denne sektor, og det er ikke usandsynligt at flere linjer bagved byen på ingen kan holdes såfremt ukrainske enheder genvinder kontrollen over Svatove. Herfra kan Kreminna, Lysychansk og Severodonetsk også angribes nordfra. Det bliver ikke nemt, for den russiske hærledelse har besluttet at byen skal forsvares, og forstærker både mandskab og stillinger. På kortet her er Svatoves vigtighed tydelig, da stillingen giver kontrol over to hovedveje.


Der skulle stå hhv. Lyman og Tor'ske i de to blå cirkler, men det gør der ikke. Så det står hernede i stedet.


Hvad kan vi forvente her? Jeg forventer at Svatove er befriet før jul. Jeg forventer også, at de russiske enheder vil fortsætte deres modangreb fra Kreminna mod Tor'ske og Lyman. Fra ukrainsk side, er det klart, at Severodonetsk skal befries. Det kræver en væsentlig kraftanstrengelse og et flervinklet angreb. Jeg vurderer at den ukrainske hærledelse vil være godt tilfredse med at indtage Svatove, og så lade de russiske enheder ved Kreminna og Severodonetsk nyde vinteren uden god adgang til forsyninger. Da den russiske hær samtidigt er blevet beordret i offensiven her, vil det være en fin situation for Ukraine at forsvare sig mod underforsynede enheder som er proppet op med mobilister. Severodonetsk, Kreminna og Rubizhne er en stor mundfuld, og der skal væsentlige forberedelser og gunstige omstændigheder til, før Ukraine kan foretage et vellykket angreb, fra flere vinkler.


Det er dog ikke realistisk, at et angreb mod Severodonetsk kan støttes fra vest eller sydvest, før kampene ved Bakhmut er afsluttet eller i det mindste aftaget. Dette er en anden årsag til, at den ukrainske ledelse ikke har travlt i Luhansk. Disse særdeles hårde, og døgnåbne, kampe om Bakhmut dræner begge sider for mandskab og ressourcer lige nu. Det er også på grund af den seneste stigning i intensiteten, at Ukraine er nødsaget til at dedikere flere tropper og ressourcer til Bakhmut, i stedet for til kampene længere nordpå. Og nu vi er ved Bakhmut, så lad os tage et hurtigt kig på...


Frontafsnit Donetsk

Dette frontafsnit ser stadig krigens hårdeste kampe. Den russiske hær ved Bakhmut, ført an af Wagner Gruppen, har mere og mere desperat forsøgt at indtage byen. Det er ikke lykkedes, men det er stadig uvist om det vil lykkedes dem. Der kæmpes i byens umiddelbare forstæder, og visse steder inde i byen. Wagner Gruppen har hængt en væsentlig del af deres rygte som en effektiv kampgruppe til tørre her. Derfor er det ikke længere et spørgsmål om hvorvidt Bakhmut bør og kan indtages, men et spørgsmål om ære. Også derfor moses der på.


Der er ingen gode militære argumenter for disse angreb, der nu har stået på i fire måneder. Jeg har et indlæg om Bakhmut i støbeskeen der vil gå lidt dybere ned i situationen her. Faktum er, at linjerne er forholdsvis statiske, men at der er vanvittigt hårde kampe, næsten døgnet rundt. Vi bør ikke forvente andet end fortsat hårde kampe, med mindre Ukraine rømmer byen. Jeg tvivler på at Wagner Gruppen stopper frivilligt.


Længere sydpå, ved Marinka og Adviivka, er der ikke sket store ændringer i lang tid. De russiske tropper, som primært består af separatister fra det såkaldte DPR, har ikke den fornødne kampkraft til at foretage store offensive aktioner. Det samme er stort set tilfældet for de ukrainske enheder er på grund af undertal i mandskab og materiel nødsaget til at forsvare deres stillinger. Der er ikke meget nyt at berette udover at New York (yes, det hedder den) som ligger nord for Avdiivka blev befriet af ukrainske enheder i forgårs. Det kan få betydning for Slaget om Bakhmut, såfremt Ukraine kan fastholde denne position, og samtidigt skubbe nordøst over.


Hvad kan vi forvente her? Jeg vil tror at kampene ved Bakhmut vil vare en rum tid endnu. Ingen af parterne ser ud til at give sig, og den russiske side har investeret så massivt i angrebet, at et nederlag vil være en særdeles bitter pille at sluge. De skal dermed smides væk, da de næppe går selv. De ukrainske forsvarsstillinger ved Marinka og Avdiivka er nogle af de bedste i landet, og det vil kræve tungt materiel fra den russiske hær hvis de skal ryddes. Det var her vi i krigens tidligere faser så kolonne efter kolonne af kampvogne blive elimineret. Det tyder ikke på, og her tænker jeg på deres troppeopbygning, at de har hverken mulighed for, eller lyst til, at smide hundredevis af stykker tungt materiel hen til denne front, for at forsøge at få et afgørende gennembrud. Vi kan derfor forvente en forholdsvis statisk situation i Frontafsnit Donetsk, med voldsomme kampe om Bakhmut. Hvis alt går vel, så løber Wagner tør for juice her, og så kan Ukraine begynde en modoffensiv mod området, herunder Popasna og fra vest/sydvest mod Lysychansk.


Afslutningsvis vil jeg blot mane til besindighed og tålmodighed. Krig tager tid, og især hvis man ikke ønsker at miste sine soldater undervejs. I længden har Ukraine har adgang til færre soldater end Rusland, og derfor er en afventende strategi, hvor man kan nedkæmpe fjenden fra sine egne forsvarspositioner at foretrække, frem for en aggressiv strategi hvor der befries områder, men med store tab til følge. Husk på, at Rusland har tænkt sig at blive ved med at slås i lang tid. Kreml har offentligt sagt at de fire ukrainske provinser, alle i denne frontopdatering, nu er russisk territorium. Så kan Kreml ikke tåle at tabe dem, og acceptere tabet af dem. Det ved den ukrainske hærledelse, og også derfor har de ikke råd til at miste rigtig mange soldater. For denne her krig har stadig lange udsigter.


En ukrainsk soldater tager en slapper på bagsmækken af en polskproduceret AHS Krab 155mm selvkørende problemknuser. Den kunne sikkert være fin til en campingtur ved Gardasøen en dag. Så er der heller ikke ballade med naboens unger.




3 kommentarer
bottom of page