Frygt og Lede i Luhansk

Om den russiske mobilisering. Ingen panik, comrade.


Det er nu en uge siden at Kreml erklærede en såkaldt delvis mobilisering af reserven. Visse iagttagere mener at der indkaldes omkring 300.000 mand, mens andre mener at vide, at det reelle tal er op til 1.2 millioner mand. Svimlende tal, og udover at det giver lidt koldsved hos undertegnede, så giver det også den russiske logistik nogle væsentlige udfordringer. Det er store mængder tropper som på kort tid skal udrustes, trænes, transporteres til Ukraine og integreres i eksisterende enheder. Jeg tænkte det var på tide med endnu et indlæg om denne væsentlige begivenhed.


Vi har nu en situation, hvor dem der er mest bange for den russiske hær er unge russiske mænd. Og en situation, hvor modstanden mod mobiliseringen er langt større end modstanden mod selve krigen. Personlig komfort sat over aktivisme og modstand mod beslutningstagernes elendige beslutninger er et forståeligt valg for mange. Det medgiver jeg. De fleste af os vil bare gerne stille og roligt være en del af Hamsterhjulet, og leve i fred og fordragelighed. Det ses i mange sammenhænge, og overalt i samfundet. I høj grad også det danske. Men jeg har alligevel kun spydig foragt til overs for størstedelen af de russiske mænd, der flygter nu. Det var først, da det var dem selv det gik udover, at de kunne flytte røven. Min retfærdighedssans er for stor til at jeg giver lige præcis mere end nul fucks for dem. De er ikke nødvendigvis imod Kremls imperialistiske blodbad, de gider bare ikke selv deltage i det. Klap. Klap. Klap.


Nåh, men det er værd at bemærke, at sidst Rusland gennemførte en mobilisering hed de USSR og det var i 1942 eller cirka deromkring. Det er dermed ikke en operation som der er stor erfaring med. Det er heller ikke en operation som hæren er klar til. Under den kolde krig havde USSR en kæmpemæssig stående hær. Derudover varetog man enorme militærbaser med barakker og det hele, der lå mere eller mindre tomme hen. De blev holdt klar i tilfælde af en national mobilisering. Disse bygninger og infrastrukturen omkring baserne eksisterer i det store hele ikke længere. Primært fordi Rusland er overgået til en professionel fredtidshær og fordi man droppede at vedligeholde mange af dem efter Sovjets fald. Også derfor står de overfor en væsentlig opgave i forbindelse med mobiliseringen, for folk de fylder. Og uanset om det er 300.000 mand eller 1.200.000 mand, så skal der densatanædemig en del grej til. Der bruges vanvittige mængder grej i en krig. Men så er det jo godt, at man kan bruge ganske almindelige hverdagsprodukter til at redde sig selv:




Så hvem er egentlig mobiliseret? Godt spørgsmål. Svært at svare på. Men det er tydeligt at der er indkaldt bredt til de fleste grene af hæren. Kampvognsmandskab, artillerister, infanterister, sanitører og diverse støttepersonel. Det er også tydeligt at der er en vis forskel fra region til region, herunder især i antal indkaldte. Som altid, er der et element af racisme i den russiske hær hvor det primært er de fattige minoriteter der bliver sendt i kamp. Farlig strategi, især i længden. Unge mennesker i de fjerntliggende egne ser også video på sociale medier. En ting er at sende kontraktsoldater i krig langt væk. Men at tvinge folk, det er en anden sag, der skaber andre dønninger rundt omkring i samfundet. Udover omfattende uro i blandt andet Dagestan er det ikke alle, der er helt tilfredse med at blive indkaldt:

Russisk mobilist er sur på en Lada. Colorized 2022.


Du har sikkert allerede set en del af de videoer, af plørefulde russiske mobilister der kvajer rundt og starter slagsmål og så videre. Du har sikkert også set billeder af rustne våben, stålhjelme fra Slaget ved Stalingrad og udleveret udrustning af tvivlsom karakter. Tydelige indikationer på det, vi godt vidste, nemlig at den russiske hær ikke er helt klar til en mobilisering af så mange personer. Men jeg vil gerne advare mod at fokusere for meget på de der grinagtige hjemmevideoer. Der er nemlig også masser af indikationer på, at dele af mobiliseringen kører fint. Husk på, at mobiliseringen varetages af de enkelte militærdistrikter og der kan være væsentlige lokale forskelle på effektiviteten. Og selv hvis de sendes til fronten med virkeligt ringe udstyr, hvilket nogle af dem helt bestemt bliver, så har antal og masse trods alt stadig sine fordele. Især i et forsvar, hvor det er noget nemmere for utrænede soldater succesfuldt at forsvare en stilling, end det er for de samme soldater at angribe en stilling.

Russiske mobiliserede reservister i uniform og relativ orden. Ikke alt er kaos og druk.


Mobiliseringen kan virke som et desperat forsøg på at købe sig tid. Nogle iagttagere påpeger fejlagtigt, at de mobiliserede får måneder af træning. Dette er ikke korrekt. Mange af dem vil modtage ingen eller kun kort genopfriskning. Men de kan lukke huller, og det kan være et forsøg på at stabilisere og fastfryse fronten over vinteren, mens de russiske træningscentre tilbage i Rusland arbejder på højtryk med at træne nye, professionelle enheder op. Der går rygter om to ugers genoptræning til de mobiliserede. Med mit kendskab til russisk militærtræning og tidsrammer generelt, vil det formentlig betyde et par timers våbenintroduktion og derudover en masse ventetid og transporttid. Jeg mener det helt alvorligt, når jeg skriver at størstedelen af de mobiliserede ikke kan forvente mere træning før de sendes til deres nye enheder i Ukraine. Her kan flere af dem sikkert træne videre før de kommer i kamp, bevares. Men det er stadigvæk ikke en metode der skaber sammenhængende enheder, med indarbejdede automatismer og arbejdsgange. Jeg er overbevist om, at mobiliseringen også er et (brutalt og menneskefjendsk) forsøg på at købe tid mens de mere professionelle dele af den russiske hær slikker sine blødende sår.


Se for eksempel denne sekvens, hvor tidslinjen for nogle af de mobiliserede bliver tegnet op af en vred mand. Det er altså i mange tilfælde soldater der ikke fik ordentlig træning dengang de var værnepligtige. Nu skal de slås mod en hærdet hær, selvom det for manges vedkommende er mere end 10 år siden de sidst var i nærheden af en AK-47. Bemærk her, at rigtig mange russiske værnepligtige affyrer maksimalt 16 skud fra deres våben i løbet af det hele år de er værnepligtige. No shit. Jeg garanterer jer for, at deres standardtræning for værnepligtige er yderst mangelfuld. Jeg kender 'en smule' til den. Det er 'kun' deres professionelle soldater der trænes ordentligt.



Den ukrainske offensiv ved Kharkiv beviste det, som faste læsere herinde allerede vidste; Nemlig at de russiske enheder har en kritisk mangel på infanterister. Vi ved også, at kampvogne og artilleri ikke alene kan holde en linje. Det er for mig helt evident, at den russiske mobilisering er et udtryk for desperation og en indikation på at der er et kritisk behov for at få fyldt op rundt omkring i diverse stillinger, hvis de besatte territorier skal kunne forsvares. Samtidigt er det formentlig også et forsøg på at genvinde initiativet, for den nuværende kampstyrke har helt tydeligt kulmineret i deres formåen, og er nu primært hensat til at få tæsk og dermed blive nedslidt indtil der kun er skum tilbage i fustagen.


Store mængder forstærkninger er dels nødvendige for blot at kunne holde de besatte territorier, og som tidligere beskrevet, er de også nødvendige såfremt Rusland stadig ønsker at opnå deres langsigtede mål om at integrere de besatte områder i Rusland. Det vil kræve at Ukraines hær knækkes, og bringes i en tilstand hvor den ikke længere kan angribe. Og det kan Rusland kun opnå ved at angribe Ukraines stillinger, for ellers vil Ukraines hær kontinuerligt sende nye trænede enheder ind i kampene. Husk på, at Ukraine forventer at have 750.000 trænede soldater klar til primo forår 2023. Rusland bliver nødt til at komme med et modsvar til dette, og mobiliseringen skal ses i dette lys.


Everything is very simple in war, but the simplest thing is difficult. These difficulties accumulate and produce a friction, which no man can imagine exactly who has not seen war. - Clausewitz

Jeg vil afslutningsvis minde om det overordnede begreb kampkraft. Kampkraften fortæller os hvor slagkraftig en hær er, og dermed hvordan den kan være i stand til at agere og reagere. Kampkraften består ikke kun af våben, logistik og taktik. Som begreb defineres det også ved at kigge på moral og legitimitet. Den enkelte soldats moral, og herunder følelse af at deltage i en legitim handling, er den mest afgørende faktor for en hærs kampkraft. Det er mildt sagt ikke oplagt, at hverken legitimiteten eller moralen højnes af at det nu er soldater der tvinges ud af deres civile liv og ind i en blodig og beskidt krig, som de måske ikke engang er enig i bør føres. Der er ikke en udpræget patriotisk stemning af at Moderlandet er truet og at krigen er legitim. Mange har indtil videre været ligeglade, fordi det ikke berørte dem selv. Hos mange gør det kun ondt når skoen trykker. Bemærk i denne peptalk, at den metode der benyttes (vi skal alle dø sammen - metoden) for længst er udfaset i vestlige arméer. Undersøgelser har påvist at den slags har den stik modsatte effekt. Hvem fanden gider også at have at vide at man skal dø? Og så endda på en af de første dage. Velkommen til!




Situationen er selvsagt forandret, når det er dig selv og dine venner der tvinges væk fra hverdagen og ind i en bureaukratisk og skidt-kørende hær som den russiske. Selv små ting skaber gnidninger, og for mange gnidninger i en stor maskine skaber mærkbar inerti og generel modstand mod beslutningstagerne. Kombinér disse elementer omkring moral og legitimitet med manglende forsyninger, sårede og døde kammerater, vinterens kulde og våde fødder samt helt generelt mismod, og du har en situation der ikke er særlig optimal at føre effektiv krig ud fra. Hvis du vil læse mere om friktion, kan jeg anbefale at du læser videre her (scroll lidt ned).


Så den russiske mobilisering er sådan lidt på den ene og på den anden side. Ingen tvivl om, at den forlænger krigen. Ændrer den udfaldet? Næppe. Det er for sent, tror jeg. Deres bedste enheder og bedste materiel findes ikke længere. De blev simpelthen pisset væk under en hel perlerække af mislykkede operationer, fra Kyiv til Sumy og fra Kharkiv til Bilohorivka. Hvis mobiliseringen skulle have haft afgørende indflydelse på krigen, skulle den formentlig være foretaget i maj måned. Men igen vil jeg her til sidst blot nævne, at man ikke skal undervurdere sin modstander. Det er voldsomt mange soldater de mobiliserer og det vil købe dem tid til at etablere nye, professionelle enheder. Men her og nu, der vil dem der rammer fronten så absolut kun tjene som kanonføde, eller hvis de er smarte som ham her, stikke af så snart chancen byder sig. Mobiliseret den 23/9. Krigsfange den 28/9. Der er overtryk på kødgryden. Det kan sgu være at det er en eller anden verdensrekord:



Og det er ikke kun infanteristerne der risikerer et usædvanligt kort ophold i den russiske hær. Det gør deres tankkompagnier også. Det er interessant, for det er trods alt nemmere at holde en skyttegrav med en AK'er, end at manøvre en 50 tons tung kampvogn rundt i mudderet. Til gengæld er nogle af de mobiliserede soldater så gamle, at de sikkert er trænet op i T-62 kampvogne. Og så kender de jo udstyret på forhånd... Ham er til gengæld, han er ikke så gammel. Men han er grædefærdig fordi han har fået en ret skrap besked. Han er ikke idiot, og ved godt, hvad det betyder:




Så meget for den træning, som diverse putinverstehere og vestlige pinagtige iagttagere og kommentatorer forsøger at skræmme os med, således at vi ikke vælger at hjælpe Ukraine. Og så meget for den russiske ledelse, som endnu engang viser sig fra sin allerværste side, denne gang overfor sin egen befolkning. De har kun foragt overfor den menige mand, hvis nogen derude skulle være i tvivl. Mobiliseringen er, indtil videre, en desperat handling udført af gale mennesker. Vi får se om det ændrer krigens udfald. Indtil videre vurderer jeg, at der skal væsentlig mere til for at russerne kan genvinde initiativet og gå fra at reagere til at agere. Derudover så ved jeg at vejrudsigten omkring Kharkiv og Luhansk byder på store mængder regn i de kommende to uger. Men dem om det. Der er hvide lagner, hovedpuder og en romantisk udsigt til stjernehimlen. Glamping a' la Rusland:


KOM SÅ REGNVEJR! Og tak, fordi du læser med.


(en stor tak til WarTranslated for levere oversættelser til videomaterialet).



3 kommentarer