Hvad fanden er det der summer?

Om brugen af droner under krigen i Ukraine.


Det er mandag. Du sidder på taget af din kampvogn efter en hård omgang beskydning af civile boligområder. Du har måske gravet lidt skyttegrav. Ikke særlig dyb, for du skal jo invadere noget og er derfor snart videre. Det tager også mange kalorier at grave dybt med en spade. Så hellere en smøg og en kold i solen. Men ... hvad fanden er det der summer?


Populært kaldes de droner, men, som jeg altid siger; "Et dumt barn har mange navne".


Den rigtige klassifikation er UAV (Unmanned Arial Vehicle), og herunder findes der underklassifikationer som for eksempel UCAV (Unmanned Combat Arial Vehicle). For nemheds skyld, og fordi det gør OSINT-folk irritable, kalder jeg dem blot 'droner' i dette indlæg.


Udover at levere overvågning og ikke mindst guide artilleri, så spiller dronerne (hehe) en helt særlig, lille rolle i denne gigantiske krig. Jeg vil se bort fra deres rolle ift. overvågning og artilleri. Droner er helt centrale og afgørende for disse to elementer, og da det hermed er slået fast, synes jeg ikke vi behøver læse mere om det. Lige nu, i hvert fald.


Kommercielle droner som våben i krig

Jeg vil i stedet se på den særlige rolle, som kommercielle droner spiller som aktivt våben. Altså droner, som enhver privatperson kan bestille online. De kan benyttes til for eksempel at eliminere HVT (High Value Targets) som kritisk materiel eller højt-rangeret personel, og dels i forhold til at fungere demotiverende, ved at sprede frygt og rædsel bag fjendens linjer.


Lad os tage et eksempel. Her er det russisk infanteri som befinder sig et stykke bag frontlinjen. Det er tydeligt, at de føler, at de kan bevæge sig nogenlunde frit rundt. Et element som er demoraliserende over tid, er den konstante følelse af usikkerhed og tilfældighed som hersker i en krig. Denne forstærkes, hvis din side oplever at blive ramt, hvor det ellers burde være relativt sikkert:


Ukraine har en enhed dedikeret til formålet. Den hedder Aerorozvidka. Enheden har specialiseret sig i krigsførelse ved brug af droner, herunder både overvågning og kamp. Bemærk i øvrigt, hvor præcist granaten kan leveres. Held opstår når gunstige omstændigheder (det åbne soltag) møder grundige forberedelser (den dygtige operatør).



Ved brug af blandt andet 3D-printere modificerer de gamle sovjetiske antitank- eller artillerigranater om til dødbringende og præcis ammunition. Her er det klassikeren RKG (Ruchnaya Kumulyativnaya Granata) der er blevet modificeret og blandt andet har fået påsat styrefinner.


Aerorozvidka har været i stand til at ramme mål inden for 1 meters afstand - fra 300 meters højde. Det er imponerende, for ved den højde kan man ikke høre, at det summer. Men man kan godt høre, når granaten er på vej ned:


Igen, i det helt store billede, har elimineringen af én enkelt fjendtlig frontsoldat minimal betydning. Men i en langstrakt krig, er det med til gøre fjenden mere usikker på sin stilling. Det giver en række effekter hos fjenden, som de vil reagere på. For eksempel ved at bruge mere tid på at bygge værn, eller ved at bruge mere tid på at skue mod himlen... Det er en klassisk partisantaktik, at forsøge at ramme fjenden hvor han føler sig relativt sikker.


I ovenstående eksempel så vi en enkelt soldat der skulle have løbet til venstre, i stedet for til højre. Men droner benyttes ikke kun til at skabe terror i skyttegravene. De kan også ramme kommandoposter og ammunitionsdepoter, som her hvor en mindre fremskudt stilling bliver ramt af en granat fra den ukrainske drone, Punisher. Som de fleste ved, så skal der nogle gange ikke SÅ meget til, før fyrværkeriet antændes for tidligt:


Det er ikke kun infanteri og blotlagt ammunition, som dronerne kan jage. Det behøver heller ikke være i dagslys, for de mere avancerede af dem har termiske kameraer om bord, og kan også bære mere end én granat. Her ser vi en nedgravet kampvogn, som ellers kan være svær at tage ud i den position, blive ramt på et af de svage punkter: toppen af tårnet. Derudover bliver et andet køretøj ramt. Det er en smule imponerende, hvad der kan opstå af præcision, når gamle sovjetgranater møder plastik fra en moderne 3D-printer:


Når kampvognen samtidigt er sårbar fra oven, og dens ammunition ligger ubeskyttet nede under tårnet, skal den yderste panser blot gennembrydes for at de sekundære detonationer tager sig af resten.


I det næste klip ser vi, at der nogle gange skal lidt mere til. Det er ikke alle granater der eksploderer når de rammer, og det er heller ikke alle granater der lykkedes med at gennembryde panseret. Denne her drone har hele fire granater med, hvilket virkelig øger dens effektivitet på slagmarken:


Kig godt efter i det næste klip. Det viser tydeligt akilleshælen på de russiske kampvogne. En enkelt lille granat igennem toppen, og hele det indre eksploderer i et flammehav uden chance for mandskabet. Bemærk hvordan ilden vælter ud af mundingen på kanonen. En modificeret granat til omkring $70 monteret på en drone til $10.000 napper en T-72 kampvogn på over 40 ton og til en pris på omkring halvanden million dollar, alt inklusiv:


Jeg håber virkelig der sidder nogle indkøbere for det danske militær derude, og følger rigtig godt med på denne her slagmark. Jeg er med på, at generaler bare ææælsker store kampvogne, men det nytter ikke rigtig noget, når de med relativt enkle midler kan tages ud af markant billigere og mere enkle systemer.


De små bevæbnede droner fungerer som sagt bedst til nålestiksaktioner, hvor man kan gøre stor skade for små midler. For eksempel når man spotter en kommandovogn med befalingsmænd. Den russiske ledelsesstruktur gør det ekstra givtigt at eliminere deres folk med messing på, for det kan medføre forvirring og stilstand. Her er den en BMP, der bliver spottet og ramt:



Afhængig af granaten, kan der angribes forskellige mål. Vi har set både kampvogne, APC'er, og luftforsvar blive elimineret. I den næste video, benyttes en fragtmentgranat mod en gruppe infanterister. Det er effektivt, for en såret soldat ved fronten kræver en masse arbejde. Hvis en deling mister for mange, er den ikke længere kampduelig og må afvente forstærkninger. Bemærk her, at i hvert fald fire fjender bliver ramt af den lille granat:



Det er absolut ikke kun bag fronten og langs fronten at dronerne har sin berettigelse. I direkte kampsituationer, er de et væsentligt bidrag til en enheds effektivitet. Det giver sig selv, at det er en fordel at overvåge fjendens bevægelser, og hvis du så samtidigt lige kan smide en snebold i nakken på ham, er det hele meget federe. Næste video viser en russisk infanterist med en RPG på skulderen. Han når lige at affyre den, før skæbnen indtræffer:



Det er uomtvisteligt at tilgængeligheden og effektiviteten af denne teknologi har ændret slagmarken. Enhver mobil enhed bør i princippet have adgang til deres egen drone. Som minimum til at overvåge fremrykning og forsvar, da det lynhurtigt giver et imponerende real-time billede af slagmarken foran dig. Med termiske kameraer vil det være et væsentlig tilskud til enhver aktion. Enhver bataljon med respekt for sig selv bør også have dedikerede anti-drone enheder som aktivt modarbejder fjendens droner og markerer operatørerne.


Den sidste video i dette indlæg, har jeg taget med fordi den viser præcisionen som der arbejdes med. Bemærk højden der droppes fra:


Det er typer som de følgende droner, der arbejdes med. Lige nu er der en kæmpe indsats blandt frivillige over hele verden som indsamler droner og sender dem til fronten i Ukraine. De gør en enorm forskel for forsvaret. Tak fordi du læste med!