Nu er du gået forbi forretningsvinduet en del gange. Men der er stadig nedrullede gardiner og skodder for. Men der står der er åbent. Hvad sker der? Måske er du ligeglad. Måske undrer du dig. Uanset dit humør, så kommer der her en kort forklaring på, hvorfor bloggen har ligget stille i et stykke tid.
Det skyldes for det første, at jeg havde et behov for at koble af i en kortere periode og lige få renset hovedet for oplevelserne. At være udenlandsk operatør i et land under krig giver mange oplevelser. Både gode og dårlige. Man må ikke fraternisere for meget. Både på grund af sikkerhedshensyn, men særligt fordi at dine emner har det med at dø. Det vurderes at det ikke er så godt for arbejdsmoralen når dine nye bekendtskaber dør omkring dig.
Det kan derfor være et ret ensomt ærinde. Og som et socialt væsen, bliver det sgu egentligt lidt hårdt over tid. Der er ikke så mange at vende oplevelserne med. Så istedet for at de mange indtryk summer rundt i knolden og blokerer for klarsynet, så skal de bearbejdes og placeres på rette hylde, således at hovedet kan fokusere på det, der er vigtigt.
Der er også en anden årsag. Det er en ret lang historie, som jeg kun kan give en flig af lige nu. Jeg havde skrevet et langt og fyldestgørende indlæg om det amerikanske læk af efterretninger der har fyldt en del i æteren i den seneste tid. Begået af ham der den 21-årige der skulle smart overfor sine gamer-venner. Det var et fremragende indlæg. Formentlig Verdens Bedste Indlæg, hvis du spørger forfatteren. Problemet var bare, at det ikke var alle, der var enige i den betragtning. Særligt ikke omkring indholdet. Så jeg blev venligt, men bestemt, bedt om ikke at udgive teksten. Jeg håber du en dag kan læse mere om hele denne omgang når jeg en dag udgiver mine memoires; "Idioten, der vidste for meget".
Men nu, præcis en måned senere, er jeg tilbage med fuld adgang til alt. Jeg ved, at I (ja, dig) læser med derude, så mærk Jer mine ord: Det er vigtigt for jer unge og upcoming at huske på, at i en krig hvor der dør rigtig mange unge mænd, der skal man som udgangspunkt respektere dem der har lidt år på bagen og som stadig er med, dér hvor det sner. For selvom de måske ikke ser sådan ud, disse ældre idioter som i dine øjne måske blot burde passe en kolonihave, så kan de altså godt have en gevaldig klemme på dig, der gør at du blot kan hæve pegefingeren og anmode, men så heller ikke så meget mere. Nu er jeg heldigvis ikke et dumt svin, men i denne branche er det en god idé at have en form for forsikring, der gør at det ikke er dit hoved der ruller, når en højtstående skrivebordsbokser uden snavs på tøjet spiller fandango og hæver stemmen. Jeg tager min, måske velfortjente, karantæne, men kalder jeres bluff.
Lad os bare nøjes med at sige, at der er en årsag til at russerne i disse dage - i midten af maj - fyrer løs med daglige missilangreb over det meste af Ukraine. Det kan skyldes at de tror, at Ukraine løber tør for antiluftskyts - i midten af maj. Igen, hvis jeg var frontlinjerotte i den russiske hær og lå og rodede rundt i mudder og døde makkere et eller andet gudsforladt sted på Bakhmuts sydlige flanke, så ville jeg den ondelynemig undre mig over at hæren om tirsdagen kan affyre for 230 millioner amerikanske frihedsrubler mod mål i Kyiv mens jeg ligger her og tæller patroner og håber på lidt artilleristøtte i ny og næ. Men sådan er det med prioriteringer. De skal jo ... prioriteres.
Nåh, men jeg er hjemme nu. Har en mindre pause. Så jeg håber på at det bliver et rigtigt møgvejr, kun lige her hvor jeg bor, for så kan jeg bedre forsvare at sidde foroverbøjet over skærmen og suge dens dejlige blå lys til mig, mens jeg opdaterer dig med Dagens Darwin, Dagens HIMARS, og alt det andet, vi så godt kan lide at se. Jeg skal forsøge, men jeg har lovet mig selv ikke at love noget. Jeg håber du er ved godt mod, og at du stadig er frisk på at se lidt af det video, som andre danske medier ikke altid viser dig. Udsigterne på slagmarken har aldrig været så gode, som lige nu. Det skal jeg nok fortælle mere om, så op med humøret. Vi skal snart til strandfest.
-pK
