top of page

Hvad kan det ukrainske artilleri? (del 2)

Opdateret: 25. apr. 2022

Som beskrevet i mit forrige indlæg om de forstærkninger, det ukrainske artilleri modtager, så er der kraftfulde våben på vej til forsvaret af Ukraine.


Det er vigtigt, for ukrainske enheder er særdeles gode til at sætte russiske enheder op i kill-zones, og gøre stor skade på de fremrykkende kolonner. I flere tilfælde lykkedes det dog enkelte russiske køretøjer at undslippe, og det er primært enten på grund af for lille en kaliber eller for upræcise runder.


Det bliver der for eksempel ændret på med modtagelsen af Excalibur og M777-systemerne. Udover de nævnte stykker, modtager Ukraine nu yderligere britiske AS90, som har en interessant burst-mode med tre skud på 10 sekunder (dog kun 6 skud i alt i minuttet). Det er særdeles brugbart i et baghold eller overraskelsesangreb. Den er på larvefødder og derfor vil Ukraine snart have et solidt udvalg af nyere artillerigrej på hhv. dæk, larvefødder og trukne howitzers. Her AS90, som Ukraine modtager mindst 20 styks af:


Et væsentligt bidrag til kampkraften, og til demoraliseringen af fjenden. Disse systemer er langtrækkende og kan operere om natten via termiske kameraer. Det bliver ikke sjovt for de russiske enheder i fremskudte stillinger og ved deres TSA.


Men lad mig demonstrere lidt af, hvad Ukraine er i stand til før disse knap 150 nye stykker artilleri de kan sætte ind. Vi skal se, at deres overvågning og præcision er fremragende, men at de vil få god gavn af mere præcis ammunition. Vi ser også, at russerne i rigtig mange tilfælde fortsætter den håbløse taktik fra Kyiv, hvor store kolonner rykker frem uden luftstøtte eller EW-cover.


Sluk din lyd inden du ser med:


I den næste video er det en gruppe infanterister og et par trucks som er blevet spottet. De tager hurtigt flugten:


Effekten af et artilleriangreb er dødbringende, og selv dem der slipper væk, kan have slemme hjernerystelser der gør dem ukampdygtige:


Her igen et frisk eksempel på, at russerne ikke har formået at ændre deres strategi, og levere omfattende kombineret krigsførelse i Donbas. Bemærk hvor tåbelig en fremrykning dette her, og det udstiller deres forberedelse, kommunikation, overblik over slagmarken og deres opfattelse af fjendens evner. Der bliver virkelig delt tæsk ud her, og det er sådanne situationer der med til at forklare russernes tårnhøje tabstal og den generelle KDR i krigen:


Her ser vi en russisk TSA syd for Izyum få lidt tænke over. Det er den slag episoder som er med til at russernes offensiv går i stå:


En ukrainsk specialenhed står bag rigtig meget af det, der gør ondt på de russiske enheder. Bemærk antallet af trucks i denne video, hvor en stor TSA og en masse russiske enheder på enkel vis får at vide, at de ikke er velkomne her:


Her er det russiske kampvogne som bliver spottet. Det går ikke SÅ godt for dem:


Nu handler det godt nok om artilleri, men vi tager en kort pause, for ingen skal snydes for at se denne her ukrainske BTR-3 der sacker mindst én russisk kampvogn. Bemærk tracers der fløjter afsted:


Og apropos pause. Som Clausen udtrykte; Når en mand skal, så skal han. Men det her er sgu' et lidt ærgerligt tidspunkt at blive taget med bukserne nede på:

Igen spottes russisk infanteri i en midlertidig stilling. Det er angriberens lod. Du kan ikke forvente gode stillinger under fremrykning, og din fjende vil have udpeget områder hvor du sandsynligvis kommer forbi:

I den sidste video ses et godt eksempel på, hvorfor Ukraine har brug for mere præcis artilleri, og med den rette ammunition. Det ligner umiddelbart at de fleste er nedslagsgranater, og et større udvalg kan i den grad øge effekten. Mere om dette senere:



Hvis du ikke har dækning under din fremrykning og bliver spottet af fjendtligt artilleri, så er du i problemer. Det er helt afgørende at kunne komme under jorden. Det kunne de her ikke:


Sådan her kan det se ud, når ukrainske enheder lykkedes med at ramme russiske TSA. Her en større en af slagsen, som igen viser os, at den russiske hær på ingen måde har kontrol over begivenhedernes gang. Min vurdering er stadig at de ikke rigtig tager Ukraine med i ligningen da de lagde deres planer:


Det er altid fint at slutte aftenen med lidt fyrværkeri. Så her er dagens sidste eksempel på hvad de ukrainske artillerienheder er i stand til. De materielle forstærkninger der nu kommer, kan godt blive afgørende for forsvaret af Kramatorsk og Slavjansk, men derudover går det nu meget fint med at decimere den russiske kampkraft:

bottom of page