Krakket i Kharkiv

Det er ikke bare svært, men derudover særdeles kostbart at vinde en nedslidningskrig mod et land som Rusland. Til gengæld har Ukraine bevist at en positioneringskrig med store og dristige manøvrer muliggør at påføre den russiske hær endog rigtig store tab, på ganske kort tid.


Baggrunden for det, der har udspillet sig de seneste 4-5 dage er en scene, som der er blevet bygget på i et stykke tid. De russiske enheder nord for Kharkiv har i de seneste måneder oplevet at deres mindre angreb er blevet elimineret. Samtidigt har de modtaget en hel stribe tæsk i deres baglinjer, påført af langtrækkende ukrainsk ildkraft. Det samme har været tilfældet med de russiske kampgrupper stationeret i og omkring Izyum. En gang var der 20.000, men de mange kostbare og mislykkede angreb mod Slavjansk har kostet hårdt på kampkraften. Ukrainske artilleriangreb har samtidigt gjort hård skade på de russiske kommandocentre og hele deres beslutningsapparat. Den russiske hær har tilmed over sommeren udsultet disse enheder ved at føre de bedste kamptropper her fra over til Kherson.


[For et måned siden skrev jeg om Initiativ & Kulmination. Hvis du er ny læser, så kan jeg anbefale at læse det. Set i bakspejlet, burde jeg udover at påpege at deres kulmination var nær have beskrevet hvordan det minimale antal infanteri ikke er optimalt til at holde en linje. Artilleri og kampvogne alene kan ikke holde et område.]


Nåh, men alt det lagt sammen, betød at dette vigtige frontafsnit der beskyttede Izyum og Kupyansk var dækket af et minimalt antal tropper. Og dette forsvar var primært tropper bestående af dårligt udrustede infanterister, minimal artilleristøtte og stort set ingen luftstøtte. I et sjældent set omfang af arrogance, ugidelighed, eller inkompetence (måske en blodig smoothie af alle tre) havde de russiske enheder ikke opbygget forsvarslinjer der kan kvalificeres som velforberedte. Det ses blandt andet på den udtalte mangel på skyttegrave, manglende løbegrave mellem stillingerne, stort set intet beton langs fronten, manglende nedgravning af materiel og ammunition, og så videre. Og enorme mængder materiel parkeret rundt omkring, nærmest på må og få:




Samtidigt var der ikke noget lagdelt forsvar at falde tilbage til. Dette er en katastrofal mangel, for det betyder at hvis din eneste linje er brudt, så skal enhederne selvstændigt være i stand til at falde tilbage og etablere nye stillinger. Og det skal denondelynemig gå stærkt når fjenden er mekaniseret. Hvis et lagdelt forsvar ikke er planlagt og trænet på forhånd, så ender en uplanlagt retræte ofte i kaos. Selv meget veltrænede enheder vil risikere at opleve en vis grad af panik og desorientering. Risikoen for at blive overløbet og omringet er enorm hvis du ikke mødes med dine andre enheder på en forudaftalt linje. Hvis ikke du stoler på at positionerne rundt om din egen bliver holdt, bliver du så selv hængende? Kaosset forstærkes hurtigt efterhånden som der kommer tab af kritisk mandskab og materiel. Særligt hvis kommunikationen mellem de forreste enheder og kommandoen er kompromitteret.


Ukraines overvågning af slagmarken er intensiv. At det russiske forsvar har været tyndt besat, har været tydeligt for de ukrainske strateger og planlæggere. At Ukraine havde opbygget tropper til en mulig offensiv er heller ikke gået russernes næse forbi. Det har der været enkelte historier om på diverse russiske blogs så selvfølgelig har en eller anden general også vidst det (generalen er i øvrigt lige blevet fyret efter blot 14 dage på posten). Det der er interessant her, det er at den russiske hær enten ikke har valgt at reagere på det, eller også har de ikke været i stand til at reagere på det. Det er faktisk lige præcis i sådan en situation at deres VDV (de luftbårne tropper), som har modtaget forkrøblende tab under de første 200 dage, kunne have gjort en forskel. Hvis de altså var i live og kampklar.


VDV er nemlig både beregnet og specialiseret til at blive indsat med store mængder mandskab og materiel på kort tid, på et mindre område. Men den russiske hær er som beskrevet tidligere, ikke længere i en situation hvor de kontrollerer begivenhedernes gang. De har tabt så absurd store mængder tropper og materiel, at de har mistet initiativet og er på 90% af hele fronten hensat til at reagere på hvad Ukraine foretager sig. Den russiske hær i Ukraine er trukket helt ud lige nu.


Derfor havde de to muligheder; fight or flight. Men de valgte en tåbelig kombination. De valgte at slås først, få tæsk, og derefter flygte. Der kan argumenteres for at de forreste enheder blev solgt af kommandoen for at de resterende havde en chance for at pakke det mest nødvendige materiel og grej, og komme baglæns i al hast. Det er standardtaktik at lade enkelte enheder holde linjen indtil chefen er stukket af. Det argument godtager jeg langt henad vejen. Lige hen til det sted, hvor bussen stopper ved FOR SENT. For det var alt for sent for den russiske hær at trække sig. Enten, så angriber du, eller også forsvarer du dig. Alt andet midt i mellem - og du får problemer.


Da de fik intel om, at den ukrainske hær byggede op, og da de senere så at den ukrainske offensiv smadrede deres linjer ved Balakliya, så skulle de have taget et tydeligere valg mellem at flygte, eller at kæmpe. Den der drypvise indsættelse af halve enheder til forsvar af ikke-eksisterende forsvarslinjer, det er et dyrt valg, for som vi har set dokumenteret blev disse 'friske' enheder hurtigt ommøbleret. Og den der vattede holdning til at man ikke må foretage en seriøs retræte fordi man taber ansigt, er simpelthen enhver diktators hybris. Men hovmod står for fald. Enhver seriøs kommandør havde enten trukket sine enheder retur for længst, bygget et lagdelt forsvar, eller forstærket linjerne da fjenden begyndte sin opbygning. Vedkommende havde i hvert fald gjort noget andet, end det der blev gjort.

Video viser noget af det kaos der har hersket blandt de russiske enheder. Kampvogne spredt overalt.


Det faktum, at de stort set ikke gjorde noget som helst før efter 2-3 dages nedslagtning viser at de enten er lammede, arrogante, inkompetente, og/eller simpelthen ikke får det nødvendige overblik over slagmarken serveret. Det er ikke for at være smart eller spille klog her. Det er simpelthen ubegribeligt at de lader stå sådan til, på et frontafsnit der ikke bare har betydning for kampene i regionen Kharkiv, men så sandelig også åbner gamle fronter ved Luhansk og Donetsk op igen. Som absolut minimum burde de, nu de ikke havde kapacitet til at forstærke afsnittet og forsvare det, have fjernet deres enorme mængder af udstyr og ammunition.

Video viser en god fangst af håndvåben, herunder mindre maskinpistoler normalt brugt af russiske specialenheder.


Alt dette som nu falder i hænderne på en fjende, der lige har fået et moralboost af høj karat og som i øvrigt kender våbentyperne og kan integrere dem nogenlunde smidigt i eksisterende enheder. Det er mildt sagt en militærkatastrofe af rang. Og det var også derfor at alle de russiske iagttagere bad deres følgere om ikke at gå i panik. For der var faktisk god grund til en smule nervøsitet. Helt overordnet kan man inddele en operation eller manøvre på tre niveauer ift. dens betydning; taktisk, operationel eller strategisk. Helt konkret kan de tre typer af successer for eksempel være: Taktisk (vi indtog et højdedrag), Operationel (vi har elimineret deres radardækning hvilket giver taktiske muligheder ift. vores strategisk mål), og Strategisk (vi har opnået X og ændrer muligvis krigens udfald).


I min optik er denne offensiv en strategisk sejr for Ukraine. Den vil ændre krigens udfald fordi den giver Ukraine en lang række nye muligheder at agere på. Muligheder, der vil tvinge Rusland til at reagere. Det er en monumental sejr på et af de vigtigste frontafsnit, og det veksles til et forsmædeligt nederlag for den russiske hær, fordi de var nødsaget til ikke bare forlade et strategisk vigtigt område, men tilmed efterlade enorme mængder operationelt grej til fjenden og samtidigt miste et stort antal af deres sparsomme infanterister.


“Now this is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning." - Winston Churchill

Så hvad er egentlig konsekvenserne af denne succesfulde offensiv? Hvilke indikationer giver det, og hvilke muligheder giver det. En del, skulle jeg hilse og sige. Jeg skal prøve at beskrive nogle af dem, men bilder mig på ingen måde ind at jeg kommer omkring det hele. Denne her manøvre er til historiebøgerne, og dens resultat og påvirkning af den videre slagmark er stadig ikke tydeligt for nogen som helst, vil jeg tro. Med et spagt og håbløst forsøg på at fatte mig i korthed. Punktform:


Konsekvenser

  • Den russiske hær har efterladt langt over 200 køretøjer til den ukrainske hær, herunder mere end 20 moderne kampvogne og 12 stykker selvkørende artilleri.

  • Mindst seks større ammunitionsdepoter er indtaget. Hertil kommer et ukendt antal mindre fremskudte depoter og ammunition i overløbne, efterladte stillinger.

  • Der er dokumentation for omkring 300 krigsfanger, og mere end 1200 døde russiske soldater under offensiven. Hertil kommer et ukendt antal sårede der slap væk.

  • HIMARS kan nu rykke med frem, og ramme mål der hidtil har været ude af rækkevidde.

  • Den russiske hær er i undertal, og det er tydeligt at de enten bliver nødt til at voldsomt forstærke deres tilstedeværelse i Ukraine, eller virkelig koncentrere deres indsats. Begge dele vurderer jeg som værende ekstraordinært svært for dem qua manglende mobilisering og qua HIMARS etc. der elsker koncentrerede opmarcheringer og store mængder sager på lidt plads.

  • Den moralske del af den russiske kampkraft har utvivlsomt lidt et knæk. Moralen hos den enkelte soldat er den mest afgørende detalje i en krig. Videre russisk rekruttering kan vise sig yderligere besværliggjort. Man skal være vældig nationalistisk for at tilmelde sig det tydeligtvist meget tabende hold.

  • Moralen hos den ukrainske hær og befolkningen er forbedret. Det kan ikke undervurderes hvor vigtigt dette er. Det er blevet tydeligt for enhver, at en sejr ikke bare skal opnås, den kan opnås. Det giver selvsagt et boost hos alle, der arbejder for sagen. Verden over.

Indikationer

  • Manglen på russiske modtræk og korrekte træk under pres er interessant. Det efterlader et billede af en hær der er under et voldsomt politisk pres for at opnå urealistiske mål, samt er hårdt ramt på tab af erfarne befalingsmænd.

  • Den manglende, og sene, russiske reaktion kan indikere at kommunikationslinjerne er under pres eller (mere sandsynligt) at der ikke kommunikeres korrekt op og ned i systemet. En så stor manøvre med knap 10.000 opmarcherede ukrainske soldater og hundredevis af køretøjer skal der reageres på. Særligt når det helt tydeligt var friske enheder og offensivt, vestligt grej.

  • Den nuværende russiske hær har kulmineret. De har i den seneste uge oplevet krigens værste dage, både i form af tab af materiel, mandskab og territorie.

  • Samtidigt er den ukrainske manøvre et udtryk for at det ukrainske hær besidder initiativet, moralen, legimiteten og evnen til at udføre store kombinerede aktioner.

  • At den russiske hær har etableret så ringe et forsvar, med så ringe stillinger, i et så vigtigt område er en indikation på en lang række svagheder hos dem. Det kan også indikere at andre områder (*host* *host*) heller ikke er inddelt i et lagdelt forsvar med veletablerede linjer og et veltrænet forsvar.

Muligheder

  • Det er helt afgjort, at den store succes giver Ukraine muligheder på den lange bane. Det understreger, at våbenhjælpen vil afkorte krigen og samtidigt tildele den russiske hær den lærestreg og de smæk, der skal til, for at de ikke begynder at angribe deres naboer igen lige foreløbigt.

  • De nye positioner giver store muligheder for at afskære de nemmeste forsyningsruter til væsentlige dele af de russiske enheder i Donbas. Samtidigt kan Ukraine lancere angreb mod Lysychansk og Severodonetsk og dermed begynde at tage Luhansk tilbage.

  • Den komplette retræte fra regionen Kharkiv vil frigive ukrainske tropper, der hidtil har været bundet til forsvar af vigtige stillinger. Disse stillinger er ikke længere i umiddelbar fare, og ligesom Rusland kan koncentrere deres angreb, kan Ukraine derfor forstærke deres forsvar ved Bakhmut. Dette er i øvrigt allerede sket.

  • Den ukrainske manøvre er ikke bare en indikation, men et reelt testamente over den russiske hærs uduelighed; primært foranlediget af korruption, manglende moral, manglende træning, og alle mulige andre grimme ord, at Rusland som et militariseret samfund ikke kan banke et mindre naboland i et område så tæt på gen grænsen. Efter så lang tid. Og når de selv har planlagt det. Det er decideret pinligt i ordets reneste form. En så pinlig indsats indikerer, at det kan være ved at ramle for dem flere steder også. Det var et decideret papforsvar af den nordlige front de havde sat op. Er der mere potemkin at finde rundt omkring? Der er andre muligheder, særligt på den sydlige front.

Tak, fordi du læser. Dette er forhåbentlig kun endnu én i rækken af ukrainske manøvrer der befrier deres land uden at påføre al for meget menneskelig smerte i processen.