top of page

Krigen i Ukraine - December 2022

Opdateret: 12. dec. 2022

Følg Rusland invasion af Ukraine her.


Her kan du følge udviklingen af Ruslands invasion af Ukraine i december måned 2022. Som en slags alternativ julekalender. Med hele 31 afsnit mod de normale, sådan lidt vattede, 24 afsnit. Vi sparer ikke på noget. Du får nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark.



Jeg er tilbage efter en lille kunstpause. Læs mere her, min kære læser: https://www.krigeniukraine.org/post/krigen-i-ukraine-december-2022-1



08. december: Dagens Låge - Find Holger

Antallet af dræbte der aldrig vil blive fundet og begravet vil være enormt når krigen er slut. Her en russisk soldat der blev trykket flad af en kampvogn.


08. december: Kampmoralen & Kampkraften

Jeg er personligt ikke i tvivl om, at vi nærmer os endnu en omgang mobilisering i Rusland. Måske er den allerede startet. Der går en del, forholdsvist troværdige, rygter om at mænd flere steder i Rusland er begyndt at modtage indkaldelser igen. Jeg har ikke selv set en nylig dokumenteret indkaldelse, og kan derfor ikke bekræfte at der foregår en slags skygge-mobilisering. Men husk på, at i Rusland, der er det Kreml, der skriver historien og derfor kan der sagtens foregå en mindre og løbende mobilisering, uden at det offentliggøres og er officielt. Jeg vil formode, at de venter med en officiel udmelding til et tidspunkt hvor stemningen er lidt mere pro-krigsførelse end den er nu, eller til et tidspunkt hvor befolkningen måske er lidt optaget af en anden sag. Krigen er ikke længere så populær i Rusland, som den har været, og endnu en officiel mobilisering vil ikke bringe julestemning til folket.


Og da dette billede næppe vender, vil jeg derfor også forvente at de blot klør på med en skygge-mobilisering indtil de igen får behov for at indkalde en større omgang. Med tabstal på omkring 300-500 per dag som følge af kampene, og med lige under 400 mand indlagt bare ved to østlige frontafsnit i denne uge som følge af kulden, så skal der snart indkaldes flere, hvis ambitionerne om en russisk forårsoffensiv skal materialiseres. Igen må jeg minde om, at i Kremls forskruede optik, så er de fire ukrainske regioner der kæmpes om nu russiske, og er dermed besat af Ukraine.


Det er derfor hærens opgave at smide den ukrainske hær ud af Rusland(!), og det har de derfor sat sig for at gøre. Eftersom at den ukrainske hær næppe forlader ukrainsk jord frivilligt, så vil det kræve omfattende russiske offensive aktioner. Bare at komme over Dnepr for igen at erobre Kherson vil uundgåeligt være så gigantisk et shitshow for dem at Alverdens Popcorn slet ikke vil være tilstrækkeligt for beskueren. De kunne ikke krydse et stille vandløb ved Bilohovrivka uden at tage over 80% tab, så en russisk overgang og offensiv over Dnepr ville helt utvivlsomt være et syn for Guder. Og alle os herinde. Nøj, et kaos der ville udfolde sig.


De nødvendige offensive aktioner vil kræve væsentligt flere mand end de har mobiliseret, for den ukrainske hær står relativt til den russiske styrke væsentligt stærkere nu, end da Rusland i februar angreb med omkring 150.000 professionelle soldater + specialiststøttepersonel + godt udstyr/materiel. Det er ikke tre elementer de ligefrem vælter sig i længere, og dermed skal der kompenseres i form af mere mandskab, såfremt de ønskede målsætninger skal opnås. Det bliver interessant at følge, for med de nuværende meldinger og beviser på allerede mangelfuld udrustning og materiel blandt de nyligt mobiliserede, er det svært at se hvordan en ny omgang skal kunne udrustes tilstrækkeligt. Der begynder også at være tiltagende historier om deserteringer og ringe kampmoral, hvilket i den grad har indflydelse på hærens samlede kampkraft. Det vil formentlig være en tendens der forstærkes under vinterens kulde.


Det er jo egentligt forståeligt nok, ik? På en skala fra Roquefort til Pia Kjærsgaard, hvor muggen i ansigtet ville du så være over at blive tvunget i krig med udstyr, der fungerer nogenlunde lige så godt som de der poser med grødris, lavet af Fandens Plastik, der konsekvent revner bare ved det mindste vindpust? Kender i dem? Altså de der små firkantede plasticposer med grødris. De har alle dage haft den samme form. Der er et kilo i. Der er også et kilo i de der poser med øko-basmatiris. Men den indpakning går aldrig i stykker. Og har genlukningsfunktion og alt muligt moderne. Hvorfor gør producenten af grødris det der mod os? Jeg kan godt finde på at lave en omgang risengrød i ny og næ. Men mine nerver hænger jo i laser. Jeg kan sgu da ikke magte sådan en indpakning. Den revner uanset hvordan man så åbner den. Så fløjter der grødris udover det hele hver gang. Jeg mistænker at den produktansvarlige er en omnipotent sadist, der virkelig hader risengrød og alle os der køber grødris. Om der kan trækkes en eller anden analogi over til Kreml, det er nok lidt søgt, men frustrationen over manglende godt udstyr er udtalt i den russiske hær, og der er ikke umiddelbart udsigt til at det forbedres før forårets komme. Det samme er nok tilfældet med indpakningen af grødris.


08. december: Efterkrigstidens Sorte Hul

Så skete det, som jeg altid frygter efter at være kommet hjem fra en rejse. Nedturen. Tomheden. Humørsvingninger. Den der mærkelige følelse der tit opstår, når man igen står og skal agere som et helt normalt menneske i en normal rytme, og ligesom de fleste andre kigger ned i køledisken for at finde noget spændende, som ungerne gider at spise. Nervøsiteten og koldsvedige håndflader. Øjne der flakker rundt. Uro i kroppen. De pludselige høje lyde der får det til at gippe i dig. Uforklarlige tårer der presser sig på i tide og utide. Især i utide. Så står man der i køen i Magasin og kniber en stille tåre. Kontrasten mellem fred og krig er så voldsom og føles så absurd, at det kan være rigtig svært at være til stede i det. Det er også rigtig svært at forklare, og ligeså, formentlig rigtig svært at forstå for en udefrakommende. Det pres man er udsat for veksles til intetheden på rekordtid. Det er enormt mærkeligt.


På under 24 timer kan man komme fra Helvede på Jord til et af de mest trygge samfund i verden; landet hvor det flyder med mælk og honning. Det er en seriøs udfordring for det mentale helbred. Det er simpelthen hamrende svært at falde til ro igen. Det kan også være helt uoverkommeligt at acceptere, at andre folk selvfølgelig passer deres, og fortsætter deres relativt ubekymrede hverdag. Man har nærmest lyst til at brøle hele gaden op og skrige; "Der er krig i Europa!! Kom nu, for helvede. Gør noget!". Det er ikke en kritik af hverken dig eller andre. Det er politikerne, der skal tage et større ansvar her. Meget større. Jeg konstaterer blot, at det forekommer så sindssygt absurd, at der er så kort distance mellem død og ødelæggelse, og klejner og julepynt. Det er også derfor, at der ikke kom nogle opdateringer i går. Jeg magtede simpelthen ikke at skrive noget. Jeg beklager. Forvent flere af den slags pauser efterhånden som juleaften nærmer sig og mit humør nærmer sig det absolutte nulpunkt. Af en eller anden årsag, er lige den dag rigtig svær at komme igennem, for rigtig mange mennesker. Hvis du kan, så hjælp én af dem.


Du skal ikke snydes for gårsdagens låge, så den kommer her. Låge nummer 7:


En klinik for neo-natale er sikret en smule mod angreb. Den russiske hærs Modus Operandi er følgende: Først strøm. Så vand. Så sanitet. Så hospitaler og lægeklinikker. Herefter skoler. Og til sidst redningspersonalet. Den M.O. har de troligt fulgt både i Tjetjenien og i Syrien med flere hundredetusinde civile ofre til følge. Den eneste grund til at de ikke helt kan gøre det samme i Ukraine, det er fordi ukrainerne er bevæbnet med et egentligt luftforsvar og kan skyde retur. Det kunne de civile i Tjetjenien og Syrien ikke, og derfor modtog (og i tilfældet Syrien, modtager) de den grummeste behandling du kan forestille dig. Det er ikke en bug. Det er en feature.


06. december: 3 på stribe

Indenfor 24 timer har ukrainske UCAVs ramt tre russiske lufthavne. To af disse, huser de strategiske bombefly, og det er komplet, som i helt vildt vanvittigt, absurd, at ukrainske UCAVs kan pløje igennem det tilsyneladende ret mangelfulde russiske luftforsvar og bøffe ind i deres allerhelligste - de strategiske bombefly. Dem, der kan affyre de der rigtig tunge, vi ikke taler om, fordi så bliver folk unødigt nervøse.


Det er guldet som Ukraine har ramt. Det er i hjertet af de russiske militære kapaciteter. Indercirklen. Og fordi de fly er så kæmpestore, og fordi russerne har vældigt mange af dem, og fordi de er hamrende komplicerede og hundedyre at vedligeholde, så har russerne dem kun stående tre (fire?) steder. Og selvom alle tre angreb kun er af mindre format, så afslører de to meget interessante ting; dels at førnævnte luftforsvar er muligt at overkomme, og dels at Ukraine har lynudviklet nyt grej, eller modificeret eksisterende arsenal. Det er en ny fase i krigen, kære læser. Det kan godt varsle et par ændringer på begge sider, og der vil helt sikkert rulle hoveder i det russiske luftforsvar. De russiske militærbloggere, især Wagners, er rasende. Hvilket er en sand lise for sjælen at læse. Som morgendug under fødderne, mens kaffen brygger med sin stille melodi i baggrunden. Det er sateme ikke hver dag, at et land der opfatter sig selv som en supermagt (lol) frivilligt må tage imod ødelæggelser af de nukleare, strategiske kapaciteter.


Her er det i Kursk, hvor der ikke står den slags bombefly, at et af lufthavnens brændstofdepoter blev ramt i nat:



Og det brændte stadig i morges, så den har ikke været helt nem at slukke.




06. december: Geparden har skarpe kløer, siges det

De ukrainske soldater er efter sigende voldsomt imponerede over den tyske Gepard-Flugabwehrkanonenpanzer (gotta love it). Dens radar spotter og følger de iranske møgdroner og de russiske missiler fra op til 16 km. afstand, og den kan ramme mål i tre kilometers højde. Her er det en kort video af flugabwehrkanonenpanzeren i kamp i går:


Det var den ene gode nyhed. Den anden er at den tyske regering lige har meldt ud, at de overfører yderligere syv flugabwehrkanonenpanzer til Ukraine hurtigst muligt. Det er tydeligt, at systemet redder liv og infrastruktur. Det er også billigere end at skulle håndtere et par millioner flygtninge. Tyskland har derudover meldt ud, at de ikke længere vil købe ammunition fra Schweiz, der har nægtet at tyskerne må sende schweizisk produceret ammunition i krig. Paradokset med at producere og levere ammunition men at nægte folk at bruge det som de ønsker består dermed. Hvis jeg havde købt deres ammunition, så havde jeg brugt den. Altså, de har den jo ikke længere. Så hvad har de tænkt sig at gøre ved det? Skyde mig? De har lige bevæbnet mig. Tsk. Tsk.



06. december: Dagens Låge

Der findes over 10 millioner mennesker i den russiske diaspora. 'Diaspora' er sådant et pænt og vældig akademisk ord for folk der af forskellige årsager er skredet fra deres moderland. I dette tilfælde fra Rusland, og hvis man har opholdt sig i Ydre Sibirsk i bare én omgang af januar, så kan man trods alt ikke fortænke dem i, at de flytter lidt rundt på familien. De her 10 millioner mennesker har adgang til alverdens former for information.


Det er derfor rigtig dejligt at opleve de omfattende og vedvarende antikrigsdemonstrationer fra de russiske borgere i udlandet, som både kan og (ikke mindst) demonstrere mod deres regerings brutale invasion af et selvstændigt europæisk land. Vi stiller om til vores rapporter på stedet:



05. december: Man tror det er løgn.

Det er mandag, og dermed tid til endnu et russisk terrorbombardement af civilbefolkningen. Det følgende ikke er særlig interessant ift. krigsudviklingen, men jeg vil blot nævne, at mens russiske missiler flyver mod Ukraine, så sidder der russiske iagttagere og civile, og brokker sig over at ukrainske enheder i morges ramte to af de lufthavne hvor de missilbærende fly letter fra. Flere påpeger 'at det må man ikke'... Whut? Det er alligevel vildt nok, at man kan påtage sig så stor en offerrolle under en krig, man selv har startet. Det burde ikke komme bag på mig, for offerrollen stikker dybt visse steder i Rusland, men igen-igen bliver jeg simpelthen overrasket over deres ringe niveau af selvforståelse. FAFO, Muddafåkrs. FAFO.


05. december: The show must go on...

Der er ingen udsigt til fred i sigte. Jeg beklager, min kære læser. Men det kan godt gå hen og blive en rigtig kedelig én af slagsen, denne her krig. Det skal blive værre, før det bliver bedre. Rusland fortsætter med at sende mobilister mod fronten, og som tidligere nævnt forventer jeg endnu en mobilisering inden alt for længe. Det er simpelthen ufatteligt, at et lands befolkning i den grad accepterer at deres sønner, brødre og fædre sendes ind i en erobringskrig for at tilfredsstille nogle imperialistiske ambitioner.


Det er sgu en sær, accepterende kultur. Skal vi nu dø for Kreml igen? Den er vi med på! De får intet ud af det selv, udover en voldsomt blomstrende bedemandsbranche og heftige ar på sjælen til de overlevende. Udefra set, ligner det næsten en kollektiv massepsykose. En fjern drøm om et stort og mægtigt Rusland, der snupper sig alle mulige lande og territorier, og som frygtes overalt hvor de kommer frem. Frygtet, ikke på grund af deres intellekt eller snilde, men primært på grund af middelalderlig brutalitet fordi deres hær altid ødelægger hele lortet, hvor end den kommer frem. Om det så er Grosnyj, Aleppo eller Mariupol, det spiller ingen trille for dem. Det er same ol' story alle steder. Mange russere er ligefrem åbenlyst stolte af, hvad hæren gør ved andre lande. Måske fjerner det lidt af lugten fra eget lorteliv, deres gangsterregering og landets altomsluttende korruption for en stund. Som en National Wunderbaum, de lige kan hænge op foran deres egne øjne, når livet som fattig russer bliver for nederens, og man dermed trænger til et godt gammeldags folkemord at varme sig på. Ligesom dengang i Baltikum, Polen, Finland, Tjetjenien, CAR, Georgien, Afghanistan, Tjekkoslovakiet etc. etc. etc. Der er nogle ting, der åbenbart aldrig ændrer sig. Herunder den der mærkelige menneskelige trang til at se andre lide, fordi det preller positivt af på din egen opfattelse af dit eget liv.


Jeg ved ikke helt hvorfor man drømmer om den slags, mens man sidder godt vodka-besoffen og gemmer sig i sit mugne træskur af et lokum mens det er minus 47 grader udenfor, og Mutter Babushka leder efter dig for at banke livet ud af dig med et ugegammelt brød, friskt leveret i morges fra det bundkorrupte Kooperativet. Nåh, det er der sikkert nogle dygtige sociologer der kan forklare. Her er det mobiliserede russiske soldater i sneen, med højt humør og uden vanter. Fremad, comrade. Fremad for Putin.




05. december: Dagens Låge

Det er mandag den femte, og dermed er vi alle endnu en dag tættere på graven. Woohoo. Øh, jeg mener; Det er mandag den femte december i dette Herrens År 2022. Det er dagen efter 2. søndag i advent og vi er forhåbentligt alle salige efter lidt midlertidig guddommelig frelse. Og gløgg. Duften af brunkager og klejner fylder stadig de små hjem, og vi begynder, Guderne Hjælpe Os, at stikke nelliker ind i appelsiner og fælde træer for at placere dem midt i stuen til stor opstandelse og ståhej. Handlinger, der primært er udløst af et sært, men særdeles mærkbart, gruppepres fra for længst afdøde mennesker. Et gruppepres, der også kaldes 'traditioner'. Nåh, men det jeg vil frem til er at det er dag fem i en anden tradition, nemlig Julekalenderen. Og her er din låge:

Satellitfoto af nyetablerede civile gravsteder ved Mariupol. Et forsigtigt skøn der gives er at mindst 25.000 civile døde under kampene efter byen blev omringet og bombarderet. Det er formenligt minimumsantallet, da hele familier aldrig vil blive fundet og begravet.



05. december: Find To Fejl

En russisk BMP-2 kører på en mine. Den slags kan ske. Hvad sker der efterfølgende? Find to fejl. Og vind en million. Måske.



05. december: Endnu en Ka-52 bider græs

Det er ved at være nogle dage siden sidst, og det går sgu' ikke. Også derfor smækkede en ukrainsk 9k37 Buk antiluftskyts et missil i sækken på denne mest moderne af de russiske kamphelikoptere, og deres eneste deciderede kamphelikopter. Hvorfor er det interessant, spørger du måske. Og med rette. For er det ikke bare endnu én i rækken af de omkring 125 operationelle Ka-52 som Rusland rådede over før krigen. Jo, det kunne det være. Men denne her er lidt mere interessant, for russiske kilder bekræfter at det var deres bedste mandskab der røg ned. De havde modtaget hele seks tapperhedsmedaljer (på russisk: Орден Мужества) for deres aktioner. Nu er den fest ligesom lukket ned, og de må finde nogle andre at stange metal ud til, nu deres bedste crew har oplevet hvordan tyngdekraften i et evigt samarbejde med jorden kan slå ret hårdt.



Igen ser vi tyngdekraftens ubarmhjertighed. Den er svær at komme uden om, den Konstant. Denne video viser mig også, at jeg formentlig kvajede mig da jeg skrev at det var en 9k37 Buk der stangede helikopteren i græsset (hvis du forstår sådan en lille én). Det er nok nærmere noget andet, formentlig en S-300, for den rammer ovenfra og ned. Det gør den store Bukkebruse normalt ikke. Her i SuperSexySlowMo®:


Og her fra en anden vinkel. Med en rød ring, hvis du skulle være i tvivl om, hvad på videoen du skal kigge efter.




05. december: 1000 kilometer fra Kyiv

Altså sådan nogenlunde og i fugleflugt, der ligger en kæmpe russisk militærlufthavn. Den hedder Engels og er hjemsted for hovedparten af de strategiske bombefly, herunder Tu-95 som benyttes til at bombardere ukrainsk infrastruktur. Så meget desto mere interessant er det, at der tilsyneladende er sket et mindre uheld, eller er foretaget et angreb, på lufthavnen. Det interessante er ikke som sådan omfanget af destruktionen, hvilket trods alt må formodes at være af mindre skala (lufthavnen er temmelig stor), men mere at sådanne mål kan være inden for rækkevidde. Jeg tror nemlig ikke, at det er et uheld, for samtidigt med angrebet på Engels, blev en mindre militærlufthavn udsat for et lignende angreb. Det er næppe tilfældigt. Her er det et overvågningskamera der fanger eksplosionen på ved Engels:




04. december: Et par spørgsmål & svar

Et par læsere har spurgt hvad der sker med de russiske krigsfanger når større grupper tages til fange. Det er egentlig meget simpelt; De sendes baglæns til et eller andet opsamlingssted og bliver herefter 'opmagasineret' i dertil indrettede fængsler, sportshaller, kældre etc. hvor de opholder sig indtil en udveksling kommer i stand. Der bliver udvekslet alt mellem 20-100 soldater hver eneste uge.


En anden læser spørger: "hvad smider de fra dronerne?" og undrer sig over at skaden ikke er så stor selv ved tæt kontakt. Der er flere ting i det. Der smides alt fra simple håndgranater til 40mm over til 82mm mortérgranater på flere kilo. Langt de fleste granater mod infanteri er ikke beregnet til at slå dem ihjel. Blot gøre dem ukampdygtige og dermed en belastning for hæren. Bemærk for eksempel hvordan en enkelt granat i flere tilfælde sårer en hel gruppe soldater.


Den slags påfører et umiddelbart pres på logistikken og kan betyde et forsinket eller endda afbrudt angreb, da de andre soldater skal tage sig af de sårede. Det kan også være svært at se, de skader der opstår. De russiske soldater har i de fleste tilfælde både hjelm og pladeveste på, og det må formodes at disse trods alt tager en del fra. Men der skal ikke herske tvivl om, at dronerne er et særdeles effektivt våben i en statisk stillingskrig, og at de fremskudte russiske stillinger er meget udsatte over for disse præcise dumps. Se eventuelt de to følgende indlæg, der indeholder en del dokumentation på hvor store skader der kan forvoldes:





04. december: Når begge biler er døde

Der er lang vej hjem når både lastbilen og den sørgelige parodi på et folkevognsrugbrød bliver ramt af præcist artilleri. Her er det en russisk stilling ved Avdiivka der bliver forstærket/roteret og som i den forbindelse bliver budt velkommen.




04. december: Dagens Låge

Sneen er dalet flere steder i Ukraine, blandt over hovedstaden. Hvad sneen og frosten reelt får af betydning for krigens udvikling er stadig usikkert, men smukt ser det ud:



03. december: Dagens Låge i Julekalenderen

Det er den tredje december, og dermed tid til låge nummer to, eftersom at jeg først begyndte på denne særdeles uoriginale julekalender i går Jeg er aldrig i god tid i julemåneden. Her er det en luftbåren (nu elevatorbåren) russisk soldat fra VDV, som i starten af krigen oplever et mindre 'aha-øjeblik' da han sammen med sine soldaterkammerater pludselig sidder fast i elevatoren, fordi den ukrainske operatør stopper deres flyvetur mod øvre etager. I tilfælde af brand, så brug trappen:



03. december: Destruktionen af Bakhmut

De ekstremt hårde og vedvarende kampe begynder efterhånden at efterlade sine spor på byen der havde omkring 75.000 indbyggere før Ruslands fuldskala invasion. Fronten omkring Bakhmut strækker sig fra nordøst til sydøst om byen, og er cirka 14 kilometer lang. Den består af flere lagdelte linjer, og der kæmpes flere steder i udkanten af byen. De forskellige positioner skifter ofte side, men det er russerne som stille og roligt presser frem. Jeg ved ikke, om Bakhmut falder, men jeg er overbevist om at Ukraine rømmer byen før en eventuel omringning. Forsyningslinjerne er stadig åbne, og der roteres stadig enheder ud og ind.


Russernes plan er tydeligtvist at opretholde et tungt pres direkte på byen, mens en knibtangsmanøvre forsøges. Jeg vurderer at den kommende frost i næste uge vil være til Ukraines fordel, selvom frossen jord umiddelbart gavner angriberne. Det bygger jeg på at deres infanteri ikke umiddelbart fremstår med omfattende vintergear til rådighed. Wagner Gruppen har fået tilført enkelte T-90M kampvogne, den mest moderne i det russiske arsenal, og det er endnu en klar indikation på, at de ikke har tænkt sig at opgive angrebet lige foreløbigt.




02. december: Dagens Låge i Julekalenderen

Jeg fik lige en meget uoriginal tanke. Det må være alderen, der trykker. Hver dag i december vil jeg poste et billede, ofte uden videre kommentarer eller kontekst. Det er Dagens Låge, fra dengang hvor en julekalender var en julekalender og kun indeholdt et eller andet røvsygt billede af et stykke julepynt og så var ungerne glade for dét. Nåh, men det er ikke meningen, at du skal komme i julestemning her, og jeg kan desværre ikke garantere at billederne ikke er sådan lidt nederens for os her i Vesten.


Det kan godt være jeg dropper Dagens Låge igen om 14 minutter når jeg er blevet klogere. Men efterhånden som vi nærmer os det nye år, er det måske meget godt med lidt eftertanke og efterrationalisering, i forhold til hvilke lande vi vælger at handle med. Eftersom at Europa og USA tilsammen udgør verdens største marked, så kan vi via vores dollar og euro sætte en smule mere pres på diverse diktaturer verden over end vi gør nu. Jeg er med på, at det umiddelbart måske ikke er den bedste løsning rent økonomisk, men i længden plejer det at være et fint valg, sådan at have lidt moral og rygrad med sig undervejs i livet.






02. december: Ma Deuce still going strong

Nede i skyttegravene er det stadig maskingeværets rytme der definerer hvordan koret synger. Her er det Husfavoritten, M2 Browning 0.50, der rydder op i distancen. Igen, når denne her dame synger, så skal du høre pænt efter og agere nogenlunde hurtigt. 100 år gammelt design, still going strong. Husk lyden. Hvis du har et monsteranlæg med dyb bas, så væk hele nabolaget:




02. december: Tungt artilleri mod Tokmak og Polohy

Ovre på frontafsnit Zaporizjzja, hvor der er blevet overført en væsentlig omgang materiel fra Kherson, har ukrainsk artilleri i de seneste par dage udsat russiske stillinger for en hårdhændet behandling. Polohy er en mindre by der ligger nordøst for Tokmak, som igen ligger nordøst for Melitopol. Alle tre byer er vældig interessante, og besidder hver især deres taktiske og operationelle muligheder. I Polohy blev knap 200 russiske soldater dræbt af et HIMARS-angreb, og det har fået rygterne om en mulig russisk tilbagetrækning fra byen til at svirre. Umiddelbart virker det mere realistisk at de trækker den ramte enhed ud, og erstatter den med en anden der så kan få den ret ubehagelige tjans at stå imod næste omgang.


Både den ukrainske og den russiske hær har efter kampene ved Kherson overført en del ressourcer til frontafsnit Zap. Lad os håbe at HIMARS nu bliver mere aktiv her, og begynder at plane vejen ud for et kommende tryk på linjen. Ukraine har 20 aktive HIMARS, og en stor del af dem var tidligere bundet til Khersonfronten da de stod for elimineringen af diverse overgange.




01. december: Guess who's back, back again

Tilbage efter en længere mørklægning. Det er ikke længere så nemt at holde store mængder elektronik opladet. Jeg skal have genovervejet min udrustning, for som de siger i England; "It is better to have a need-not, than to need a have-not". Jeg har konstateret, at der skal ske en væsentlig opgradering af mit personlige udstyr såfremt det skal være muligt at opretholde denne blog og rapportere hjem, og i øvrigt holde varmen og opretholde en vis sikkerhed undervejs.


Ukraine er et kæmpe land, og det stiller væsentligt større krav til materiellet og den forudgående planlægning når landet (og vejnettet) er nærmest komplet mørkelagt og strøm er en mangelvare. Det skaber flaskehalse i dagligdagen, besværliggør kørsel og logistik, og man kan i øvrigt ikke bare efterlade sit grej til opladning og regne med at kunne samle det op igen på planlagte tidspunkter. Situationen udvikler sig tilpas uforudsigeligt til at den strategi er dømt til at fejle, så der skal tænkes noget mere frem i tiden, og planlægges med væsentligt større råderum til diverse svinkeærinder og russiske terrorbombardementer undervejs. Så det skal jeg lige have overvejet, og få på plads til det nye år.


Tak for jeres bekymringer. Og tak for kaffen. Den sætter jeg altid pris på. I behøver ikke være bekymrede. Ingen nyheder er gode nyheder. Jeg har givet adgang til denne blog til andre end mig selv, og såfremt jeg sidder fast i sneen, skal I nok få besked herom. Jeg beklager den lidt længerevarende radiostilhed. Det var bestemt ikke med min gode vilje, men jeg kan ikke tilgå admin fra den bagekartoffel af en burner jeg render rundt med. Den er dog brugbar, i det den holder strømmen længe. Og i en snæver vending kan den også bruges som rambuk.



01. december: When it is cold outside, on a cloudy day...

Det er rigtig koldt nu. Og vådt. De to ting i fællesskab nedsætter i den grad et menneskes fysiske formåen. Og mens kroppen svækkes, sker det samme for sanserne. Hypotermi er ikke en rejsemakker du vil have med på turen mod de ukrainske forsvarsstillinger. Mange tror, fejlagtigt, at det skal være frost og bidende koldt for at hypotermi er en reel risiko. Det er ikke tilfældet. 10-12 graders konstant temperatur og våde fødder, og du er efter noget tid i overhængende fare. Efter dagevis med kulde og fugt, ringe søvn og kost, så vil din krop miste evnen til at opretholde den nødvendige kropsvarme. Og så begynder hypotermien stille og roligt at påvirke maskinen på øverste sal, ofte i form af desorientering og manglende reaktionsevne.


At denne tilstand er indtruffet hos et stort antal russiske soldater, er helt tydeligt. Især i den seneste periode med nattefrost og dagsregn har gjort ondt på dem, der ligger i dårlige stillinger. Det gælder for begge sider, men det er især udtalt for dem der skal rykke frem over markerne, i og med at de ofte må belave sig på mere interimistiske (læs: elendige) stillinger.


Bemærk i de følgende videoer, hvordan der stort set ikke reageres på hvad der foregår. Det er, for mig at se, tydelige indikationer på at kulden allerede nu sætter sit aftryk og yder seriøs indflydelse på kampkraften. Først en gruppe af Wagners Finest der ligger og laver et eller andet i et eller andet hul:



Og her er det to gutter der helt bestemt er i live, men som end ikke reagerer på at modtage en granat ned i hullet. Det er, for mig, en indikation på, at de har oplevet ting og været udsat for et vedvarende pres der gør dem komplet ukampdygtige. Om det er forholdene, kampene, eller vodka, det skal jeg lade være usagt, men faktum er at der er rigtig mange eksempler på at de mobiliserede russiske soldater lever under nogle vilkår, der i bund og grund simpelthen er for kolde og for våde til at de kan opretholde en fysisk og mental styrke over tid. Hvis de ikke får styr på deres logistik og forhold for infanteriet, så vil de modtage voldsomme tab i de næste tre måneder. Igen må jeg henvise til hvad jeg skrev for 5-6 uger siden, om at jeg helt sikkert regner med at de må gennemføre endnu en omgang mobilisering inden alt for længe.



Her er det også ved Bakhmut, hvor Wagner Gruppen sender sit mandskab (de kalder dem selv for Storm Troopers. No shit) frem for at holde stillinger der er ret besværlige. Husk på, at Wagner Gruppen er stolte af at afstraffe alle deres soldater som afbryder et angreb eller som ikke gør som befalet. De fremviser det endda på egne kanaler, uden omsvøb. Også derfor ser vi disse vanvittige situationer hvor en stribe mænd forsøger at holde sig i live i komplet umulige stillinger. Som tidligere beskrevet, så kører pengemaskinen videre. Der er rigtig mange indsatte i de russiske fængsler, og det er ikke et rart sted at være. Det er tilsyneladende nemt at få tømt ud på stuerne ved at lokke med frihed og grønne skove, og derigennem kanalisere milliarder af rubler fra statskassen over til Wagners stifter og kammersjukker. Det er som bekendt en balancegang for Yevgeny Prigozhin, men der er ikke mange, der savner disse 'soldater' som i flere tilfælde sad med årtier lange domme:


01. december: Kalendermanden er ikke glemt

I vores tanker skal vi huske at holde Kalendermanden, som har det utaknemmelige job at være til grin rigtig mange steder. Jeg skal nok følge op på læserspørgsmålet, men i bund og grund så dokumenterer russerne disse angreb fordi de mener, at det er angreb på russisk jord i og med at de jo har stjålet fire ukrainske provinser. Derfor skal det dokumenteres til offentligheden således at en stemning kan piskes op, og krigens massive omkostninger kan forsvares - og accepteres. Det er den korte version. Vi takker ydmygt, fordi det giver et glimrende indblik i de skader der påføres. Denne viden er enormt vigtig når nye angreb skal planlægges og udføres, da et godt kendskab til resultatet af anstrengelserne simpelthen øger effektiviteten hele vejen rundt. Det er dog ikke altid brugbar viden som Kalendermanden leverer. Her er det et vindue og en flise der er gået i stykker. Så ved vi det:



01. december: Skal du have noget med fra tanken?

Infanterister fra Wagner Gruppen har desperat forsøgt at indtage og holde en mindre stilling omkring en tankstation sydøst for Bakhmut. Det meget begrænsede område er en decideret gravplads nu. I den første video ser vi russerne angribe om dagen. Det går ikke SÅ godt for dem. Mildt sagt. Den anden video viser russernes angribe efter mørkets frembrud. Om det går SÅ godt for dem, vil jeg lade være op til Juryen herinde at bestemme:


Det bliver tidligere mørkt nu. Dem der har teknologien til at kæmpe i mørket, de har en meget væsentlig fordel. Jeg håber folk forstår at denne her slags angreb er dagligdag, og at de russiske tab ved Bakhmut er enorme. Det er et frygteligt sted at opholde sig. Helvede på Jord. De er som besatte i deres mission på at indtage Bakhmut. Helt vanvittige scener der udspiller sig, og alle involverede er mærkede for livet. For nogle, er det så en kortere bearbejdelse af dét traume som de skal igennem:





01. december: Østen for Bakhmut, og Bakhmut for Østen

De omfattende russiske angreb på Bakhmut fortsætter ufortrødent og med uformindsket styrke. Flere mindre landsbyer er faldet til de russiske besættere, og det lagdelte ukrainske forsvar indskrænkes undervejs. Ukraine fører et aktivt forsvar her, hvor man gerne opgiver en stilling for at indlede et modangreb senere. Der er en lang række af deciderede kill-boxes omkring Bakhmut. For eksempel tydelige stillinger i et terræn hvor det er meget enkelt at kalde præcist artilleri ind. Husk på, at når en stilling eller en enhed for eksempel tager opstilling i et vejkryds så er de præcise koordinater allerede på plads (du kan selv finde dem hvis du gider). Derfor behøver artilleriet i flere af sådanne situationer ikke yderligere support fra en laser til at guide runden på plads. De præcise koordinater kan indtastet og så går det stærkt. Det betyder også, at den angribende part virkelig skal ... holde afstand.




01. december: Der er stadig Blyatskrieg i Bakhmut

De mørke dage har givet mig tid til at tænke. I er sateme en kræsen skare herinde. Det er ikke her, at der kastes perler for svin. Det må jeg sige. Overskrifter som Blyatskrig i Bakhmut, Frygt & Lede i Luhansk, og sproglige finurligheder som at bestille Slaget om Stalingrad fra Wish preller totalt af. Det er helt tydeligt ikke hvad-som-helst man kan prakke på dig, min kære læser. Så jeg skal virkelig forsøge at oppe mig for at slutte året af med stil, for at evne at fastholde din opmærksomhed efterhånden som julens dufte og smage begynder at konkurrere med videoer af russiske soldater der modtager kalendergaver og adventshilsener fra det ukrainske arsenal af metalindpakkede gaver sprængfyldte med overraskelser. Jeg lover hermed at gøre mig umage.


En lille oversigtsvideo over slagmarken sydøst for Bakhmut efter en hård dags arbejde. Russiske indsatte rekrutteret af Wagner Gruppen fylder godt op i det smadrede landskab.


Og her en lille video af en tidligere skov. Det ligner Slaget ved Somme eller Verdun under første verdenskrig. Hvis et træ eksploderer i skoven, men alle russerne er døde, er der så nogen, der hører det?





8 kommentarer
bottom of page