Krigen i Ukraine - Januar 2023

Ruslands invasion af Ukraine.

På denne blog kan du følge udviklingen i Ruslands invasion af Ukraine. Du får nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark. Derudover et sprogbrug du normalt ikke finder i danske medier. Velkommen til!

04. januar: Uhadadadadada #2.

Havrylivka. Sig navnet. Det er en by sydøst for Kherson. Der kommer snart nyt herfra. Noget i stil med nedenstående Uhadadadadada #1.

04. januar: Uhadadadadada #1.

De officielle russiske tabstal for angrebet på nytårsfesten er nu opjusteret til 312 døde og 154 sårede. 466 mand i alt. Og det er de russiske tal. Det er et helt vanvittigt tab af soldater ved et enkeltstående angreb. Bemærk at Ukraine ikke mister andet end amerikansk ammunition ved disse angreb, og at disse angreb dermed er en af de direkte årsager til den markante forskel i totale antal tab. På dette satellitbillede fra Planet Labs kan vi se bygningens placering. Det skriger til himlen at placere så mange soldater på samme sted, indenfor fjendens rækkevidde, når disse soldater helt tydeligt sagtens kunne have været fordelt ud i bygninger og kældre i området. Eller man kunne eventuelt have bygget nogle bunkere, nu vi snart er et år inde i krigen.

Givet, det er formentlig ikke en særlig smart situation at sprede 600 potentielt pissefulde russiske, bevæbnede mobilister ud på et større område nytårsaften. Kan du følge mig? Det er en heftig cocktail for militærpolitiet at håndtere. Vi ved at disciplinen er lav, og at slagsmål, plyndringer, druk, skudepisoder og andre ting direkte kopieret fra Køge & Omegn ofte forekommer i de russiske geledder. Er det en medvirkende årsag til at de bliver nødt til at samle dem? Simpelthen for at kunne håndtere de nyligt mobiliserede? Det er blot mine spekulationer, ikke andet.

Til gengæld er det derimod ikke en spekulation, at det er ret dumt at placere folk oven på en krudttønde af egen ammunition. For så får raketterne fra HIMARS lige det der ekstra punch, og så forsvinder en tre-etagers bygning med over 600 mand i på rekordtid:

03. januar: Befrielsen af Novoselivske

Faste læsere vil vide, at jeg ikke er meget for komponerede og sammenklippede sekvenser. Men der er altid undtagelser, og hvis i gerne vil have et indblik i hvordan en af de mere tunge enheder opererer så se denne her fra Kraken, som vi i øvrigt tidligere har stiftet bekendtskab med. Det er filmet under deres offensiv mod Novoselivske hvor de lykkedes med at overløbe de russiske stillinger og påføre dem væsentlige tab under rydningen af byen, herunder blandt andet en spritny T-90M kampvogn. En landsby med knap 800 indbyggere i regionen Luhansk. Opmærksom på blodigt indhold og nærkampe:

03. januar: Reality bites

Når ambitioner møder tidsbegræsninger giver det en simpel skriverkarl genvordigheder:

Som at have lavet en god sauce, bare kun næsten. Og så bliver den for gammel før du laver den færdig og spiser den. Damnit!

03. januar: Har du gode øjne?

Jeg kan ikke selv se, om dette her er T-62 eller T-55 kampvogne. Men, de er på vej mod Ukraine, og jeg kan se at det er noget gammelt skrammel. Bemærk ekstraudstyret. Der er ikke noget, så det er hurtigt overstået for dig. Det blev sikkert solgt til Angola i 70'erne og 80'erne. Der kørte efter sigende en del russisk materiel rundt, og ofte disse her gamle sataner som har det kendetegn, at alt deres mandskab mangler mindst fortænderne. Man slår ved at sidde inde i dem når de kører rundt. Både ergonomi og komfort er en by i, ja, ...

03. januar: Rotation - et farligt øjeblik

Som vi tidligere har talt om, er der nogle menneskelige begrænsninger på hvor længe en frontsoldat kan holde til aktiv kamp. Det varierer selvfølgelig fra person til person og er yderligere meget afhængigt af de enkelte omstændigheder under kampene. Men 3-4 dage under artilleribeskydning, med fremrykninger, aktivt forsvar etc. plejer at være der, hvor strabadserne begynder at degradere evner og sanserne i en grad hvor det godt kan blive rigtig farligt (også jvf. spørgsmål om friendly fire). Man er heller ikke ved sine sansers fulde fem efter en 3-4 dages lang druktur med bodegaslagsmål og store taxaregninger involveret, og alle har jo brug for en pause (er det ikke rigtigt, Oliver?).

Rotationen af frontlinjetropper bliver mere og mere problematisk, jo længere fra baglandet de skal sendes frem. Som vi lige har set, skal de mere rekreative områder helst holdes udenfor rækkevidde af fjendtlig ild. Ved Bakhmut, hvor de russiske enheder mangler materiel for at komme frem, skal infanteriet oftes roteres via en mindre gåtur på flere kilometer hen til de forreste hundehuller. Velkommen til fronten. Det er direkte i helvede. Som sagt tidligere, jeg tror snart de trækker sig fra Bakhmut. Det her massemord på deres egne tropper er så meningsløst at jeg vover den påstand, at selv en russisk general er enig i at det er meningsløst. Nu, efter måneders grind.

03. januar: Spørgsmål & Svar

En læser har sendt mig en mail og spurgt ind til de forskellige meldinger angående de russiske depoter af præcisionsmissiler. Lad mig starte med at sige, at jeg allerede i maj (mener jeg) skrev et vredt indlæg hvor jeg bad diverse eksperter om at slappe lidt af. Den der med at Rusland var ved at løbe tør for krudt begyndte allerede at florere i marts 2022, omkring 3-4 uger efter at de angreb. Det var hovedsageligt en række store medier der bragte de historier, som primært blev skrevet op på udtalelser fra Ben Hodges, tidligere general i den amerikanske hær, og (her må Guderne satanædemig hjælpe mig før jeg kløjs i min egen tunge) en idiot ved navn Mike Martin, tidligere rådgivningsofficer som engang har skrevet en bog om krig, men som i øvrigt er lokalpolitiker i et eller andet ligegyldigt, minimalt sted i England. Manden er sikkert dygtig til noget andet, hvad ved jeg, men han har intet kendskab til den russiske lagerbeholdning af Kalibr-missiler osv.

Jeg bliver sgu oprigtig talt både indigneret, vred, opgivende, og alt muligt andet når jeg ser den samlede danske presse + CNN + BBC etc. skrive massevis af historier og analyser på baggrund af udtalelser fra sådanne kilder, der selvsagt ikke ved en skid om beholdningen af russisk ammunition. Det er i bedste fald misvisende. Formenligt er det det ødelæggende. Det burde give sig selv, den russiske hærs korruption til trods, at de har ret meget at skyde med. Det er et stærkt militariseret samfund som har behov for store mængder af soldater langs en meget omfattende, og relativt usikker, grænse. Det kræver lidt krudt og kugler. Under Sovjet kunne landet producere millioner af runder - om måneden. Det giver ingen mening at diskutere den slags vildfarne hypoteser, når selv ikke Rusland ved, hvor meget de har tilbage. Kig på slagmarken. Det er her at diskussionen foregår i disse dage, og det er her, at information om lagerbeholdningen kan opsnappes. Det andet er journalistisk makværk, og det er enormt problematisk.

Jeg ved ikke, hvor mange pgm's de har tilbage. Jeg ved at de kan producerere mindst 1-2 om dagen og at de allerede nu brager missiler af der er produceret i år. Jeg ved også, at jeg ville være ret ... irritabel, hvis jeg var russisk frontsoldat ved Bakhmut og vidste, at min hær tæskede løs efter civile mål alle mulige andre steder i Ukraine, i stedet for den der bunker 300 meter foran mig....

02. januar: Godt nytår, folkens!

Det er sgu startet ok, ik? Eller hvad. Det håber jeg for dig. Jeg ser frem til at holde bloggen kørende - men det er jo et tveægget sværd. Ville være jævnt bedre hvis vi i morgen kunne sige; Nåh, det var sgu det. Hjem igen. Men der er ingen fred i sigte, med mindre man virkelig finder den lange kikkert frem. Så i forhold til denne hjemmeside tyder det på flere tæsk til tastaturet, og jeg håber selvsagt at du læser med undervejs. Personligt ser jeg frem til snart igen at producere nogle mere indsigtsfulde indlæg. Indlæg, som gerne skulle dig et indblik udover hvad du ellers lige kan hente. Eller få dig til at tænke; er du bindegal? Svaret blæser i vinden og som altid tager jeg mine forholdsregler. For som du ved; man kan godt være forfulgt, selvom man er paranoid.

Velkommen til bloggen anno 2023. Og tak for lort, 2022. You bloody bastard.

02. januar: Spørgsmål & Svar

En læser har spurgt om Patriot kan bruges til antiskibsmissioner. Nej, der er hverken rækkevidde eller tech i dem til den slags. Men Ukraine har Harpoons til rådighed og også derfor holder Sortehavsflåden sig på afstand. Der skal noget fra luften, eller maritime droner, til at ramme de russiske krigsskibe nu.

02. januar: Tyveri. En dødsynd.

En gruppe russiske soldater har ruffet en stribe madrasser og bliver hurtigt lagt i seng af ukrainsk artilleri. Bemærk kvaliteten af dronen. Den er langt væk:

02. januar: Too close for comfort

Nogle synes indirekte ild er det værste, andre synes direkte ild er det værste. Jeg ved ikke hvad ham her synes, men som vi ved, kan en enkelt centimeter eller to være ret afgørende. Her en ukrainsk soldat med en heldig dag under mødet med ret direkte ild:

02. januar: Nåh, men hvordan er situationen ved Bakhmut?

Lad os bare sige, at det om ganske kort tid bliver koldt. Ned til minus 15 og med dagsfrost. Det ser dermed ikke ud til, at det bliver vildt meget federe at være i skyttegraven. I den situation er det særlig ufedt at være dem, der skal angribe fra midlertidige stillinger hen mod befæstede, nedgravede stillinger. Mange af de russiske stillinger befinder sig omkring markskel, jordhøje og mindre skovlunde. Der er ikke meget dækning, og stillingerne er gravet med skovle, og ikke med maskiner. Det sætter sine begræsninger. Her en russisk stilling, der på en eller anden måde meget godt opsummerer situationen ved Bakhmut. Det er helvede på jord. 17-18 mand der enten allerede er færdige med det her lort, eller er ved at være det.

Og her en lille videosamling fra Bakhmut, vel og mærke før det bliver rigtig koldt. Hvis ikke russerne trækker sig fra Bakhmut (hvilket jeg umiddelbart vurderer de gør inden alt for længe) så bliver januar og februar, og dele af marts, en exceptionel brutal periode at komme igennem.

02. januar: Et hurtigt spørgsmål.

Hvad lavede du kl.22:58 dansk tid nytårsaften? Jeg håber du sad med et godt glas, for det var nogenlunde på dette tidspunkt at en omgang nytårskrudt, af den lidt dyrere slags, blev afsendt fra et ukrainsk MARS II M270 MLRS. Du ved, den der HIMARS på larvefødder. Ganske, ganske kort tid efter, og det er ikke usandsynligt at det er omkring nogenlunde samme tid som du løftede dit glas, der hamrede ladningen herfra ned i en større samling russiske mobilister der sad og 'nød' Doktor Putins nytårstale. Jeg har lige tjekket og kan se, at det officielle russiske dødstal pt. er 76. Det er interessant, al den stund at der var 600 soldater plus støttepersonel til stede i den store bygning, at bygningen ikke længere er til stede og at specifikke russiske militærbloggere i timerne efter angrebet gik i så heftig en nedsmeltning at selveste Greta Thunberg manifisterede sig selv i et kort øjeblik. Sagt på en anden måde; de skal være glade hvis der er 100, der overlevede. At læse russiske bloggere der går totalt amok over deres hærs inkomptence er for mig som at drukne en anseelig mængde pandekager i den fineste ahornssirup mens baristaens strygermusik brygger dagens første espresso i baggrunden. Mmmmmm. Smør mig ind det.

Jeg ved ikke, om det er et udslag af manglende kompetence eller komplet og helt grundlæggende mangel på respekt for menneskeliv, der gør at et land mobiliserer helt almindelige skolelærere, skraldemænd og Onkel Hænning nede fra kroen for derefter at placere dem samlet i en bygning over jorden indenfor rækkevidde af ukrainske våben. Det er jo ikke første gang det her sker. Vi er 10 måneder inde i invasionen. Hvis den danske hær lavede sådan en brøler, og det gjorde vi desværre flere gange efter Slaget ved Dybbøl, for eksempel ved Slaget ved Lundby i 1864, ville vi, forhåbentligt, genopfinde gabestokken. Det slag er værd at læse om i øvrigt, men min pointe er at det forekommer mig absurd, at de lader sig selv modtage den slags tæsk. Hvem dælen placerer 600 soldater i umiddelbar nærhed af fronten for at holde ... en fest!? Det er selvfølgelig også et udslag af, at de mistede så vanvittigt mange officerer (over 2000!) og erfarent støttepersonel, især under de tidlige kampe efter den russiske fremrykning gik i stå. Den slags praktisk viden som erfarne folk tager med sig i graven kan altså ikke erstattes af teoretisk viden på rekordtid. Det må være endnu et tegn på, at selve struktureren i den russiske hær er ramt, simpelthen fordi så mange af deres bedste og mest erfarne folk ikke længere er ved fronten.

Som et omvendt før- og efterbillede fra en reklame om Silvan. Der er ikke mange der overlever den der.

Angrebet mod de 600+ russiske soldater etc. er jo ikke en nyhed længere, men det er som sagt stadig interessant at tage med, fordi det, efter min bedste overbevisning, er et udtryk for et systemisk og dermed helt grundlæggende problem hos dem; Evnen i forhold til at tage de rigtige beslutninger i et stort og kaotisk system som en hær den befinder sig i (i fredstid - i krigstid er det helt galt) handler enormt meget om kulturen, hierarkiet, mentaliteten, og især placeringen af beslutningskompetencen. Den skal helst uddelegeres ret langt ned, for ellers ser det kun fint ud på kortet. Trust me. Soldater vil gerne overleve. Så de placerer ikke sig selv som et stort fedt og saftigt mål der bare må gennemhulles. Med mindre de bliver placeret der. Og ikke nok med det, så havde de, og her har jeg slettet noget sprogbrug, opbevaret ammunition i kælderen under soldaterne. Igen må jeg minde om, at jeg ikke er imponeret.

02. januar: The faces of death

Et helt vanvittigt scenarie udspiller sig stadig omkring Bakhmut. Mere om dette snart. Men se her, hvor brutalt og håbløst det er. Døde soldater overalt. Ingen nåde. Lidt ældre video:

02. januar: Russisk angreb no more

Et større russisk angreb bliver afbrudt da to BMP-1ere med infanteri om bord bliver ramt. En heftig detonation følger, og så er der den klassiske lufttur til dem, der sidder udenbords. Skrappe scener der burde få de fleste til måske lige at stoppe op, og overveje forehavendet. Det er befæstede stillinger med ukrainsk artilleri bag sig som de angriber. Jeg ved godt jeg er farvet her af mit ophav, men noget luftstøtte er altså en fordel når den slags skal ryddes. Alternativt må man jo mose på med infanteri og materiel:

0. januar: Nytårstravlhed

Jeg er i fuld sving med at koordinere næste afgang og give mit grej en omgang knofedt. Der er derfor lidt længere mellem snapsene i denne tid da jeg skal skrive voldsomt mange emails, synes jeg. Sendte vi så mange breve før internettet? Jeg synes jeg sidder og skriver hele tiden. Hvilket selvfølgelig minder mig om min dårlige samvittighed - min egen indbakke fra denne blog. Jeg besvarer jeres mails i aften og i morgen, fredag.

Så hvis du har et spørgsmål eller andet, så er det nu, det skal afsendes til opdksec@protonmail.com for der er et sjældent vindue åbent (og ikke som på luksushoteller beboet af russiske millardærer, der tilsyneladende har åbne vinduer døgnet rundt) til at få et svar. Eller til at få sendt den her hademail, du har siddet inde med. Fanmail, som jeg kalder det. Nåh, men jeg har en halvfærdig frontopdatering plus lidt forudsigelser om krigens udvikling liggende i bunden af støbeskeen. Håber på at få skrevet det færdigt under den kommende transporttid. Pas på dig selv. Vi skrives ved! - pK

0. januar: Spis dine gulerødder

De indeholder nemlig betakaroten, som dit system omdanner til A-vitamin. Den slags er godt for synet, og synet, det er godt når du skal jage. Som tidligere beskrevet er adgangen til termisk optik en seriøs fordel, særligt når halvdelen af døgnets timer er mørke. Det er ikke fordi der kommer en eller rødmosset ringleder med overskæg ind på scenen og smider to håndklæder på kanvassen bare fordi det er mørkt. I den første video ser vi artilleri fra ukrainske 92. gøre det slemme ved en gruppe russiske infanterister.

Og det gør vi sådan set også i den næste video. Igen skal jeg påpege det skift i taktik der er sket. Den russiske hær er groft sagt gået fra at angribe med massevis af kampvogne og kampkøretøjer, men med minimalt infanteri, til den omvendte situation hvor 150.000 mobilister er sendt til fronten, men uden særligt meget materiel. Kan du huske videoerne fra Marinka i marts? Dem med kolonnerne af 10-12 kampvogne uden luftstøtte og infanter. Dem ser vi ikke længere. Igen, jeg minder venligt om, at Rusland er et kæmpe land, men ikke en kæmpe produktionsøkonomi. Det er simpelthen svært for dem at opretholde niveauet af materiel og ammunition, og som jeg ser det, vil den situation kun forværres for dem, med mindre de får væsentlige leveringer udefra. Deres tab af materiel og forbrug af ammunition i Ukraine overstiger i den grad deres egen nuværende produktionskapacitet.

Så mens de regrupperer og genoptræner mobilister forskellige steder i Rusland, så sendes de særdeles uheldige af dem i daglige angreb mod ukrainske stillinger, formentligt i et forsøg på at opretholde presset på linjerne. Det er absurde scener der udspiller sig og jeg er næsten chokeret. Næsten.

En ting er at se det igennem et termisk kamera. Det er som et computerspil fra starten af den æra. Noget andet er at se det, hvor Manden med Pegepinden tegner og fortæller undervejs. Det er ikke en overdrivelse, når jeg skriver at det angribende russiske infanteri skal vade over deres døde landsmænd undervejs mod frontlinjen. Forestil jer det: være sådan relativt utrænet, nogenlunde dårligt udrustet, og så blive tvunget afsted igennem et komplet sønderskudt markskel der er delvist overstrøet med kroppe i forskellige stadier af forrådnelse, og ditto kropsdele, i øvrigt. Her og der kan der være en mine eller en ueksploderet hilsen fra fjenden, så du bliver ligesom nødt til at kigge på, hvor du går. Nu er der godt nok koldt i Ukraine, men jeg kan love dig for at et sønderskudt lig hurtigt begynder at lugte dårligt hvis ikke det kommer på køl. Fy for helvede. Og her har jeg ageret filter og skånet dig for det allerværste, i farver og HD. Og med lyd.

0. januar: Dengang far var dreng

Som du ved, så cyklede din far i skole hver dag. Uanset vejret. Det var stort set altid enten regn eller slud. Især om sommeren. Og det var op af bakke. Både frem og tilbage. Med en stiv kuling som modvind. Mens ulve og bjørne sloges i vildskab om at få lov til at æde ham. Sådan er den fem minutter lange cykeltur fra Helsingørs centrum hen til Lilleskolen, og sikke nogle minder og historier den tur har givet. Så send en venlig tanke til denne her cyklists fremtidige og/eller nuværende børn der vil være tvangsindlagt til at høre på farmands fortællinger om dengang han var ung, og skulle cykle en tur.

Det er så pokkers forbandet, at det er så meget nemmere at ødelægge ting, end at bygge dem. Hvis du ikke ved hvad dit bidrag til en bedre verden skal være, så bare sørg for at være en bygger og ikke en ødelægger. Så er alt godt den dag Dommedag indtræder.

0. januar: Hvad sker der ved Kherson?

Ikke særligt meget. Begge sider har ført størstedelen af deres tropper væk, i og med at en offensiv over floden er umulig. Eller i hvert fald særdeles svær at gennemføre og opretholde. For begge parter. Det russiske artilleri beskyder dagligt selve Kherson, mens ukrainsk artilleri forsøger at skyde kontra. Jeg forventer ikke ændringer i denne situation, men befrielsen af Kherson har øget de ukrainske muligheder for at føre specialtropper over der kan udføre sabotageaktioner mod jernbanenettet. Og apropos jernbanenettet, så se dette overblik, der viser os de centrale linjer indtegnet med blåt. Husk på, at den russiske hær i vidt omfang belaver sig på adgangen til jernbanenettet når de skal føre forsyninger og ammunition frem fra baglinjen. På denne oversigt kan vi se, hvorfor at den russiske hær har befæstet Tokmak og opført skyttegrave rundt om stort set hele byen. Et tab af Tokmak sætter stort set samtlige af de sydlige forsyningslinjer under pres. Vi kan også se, hvad specialtropper fra Kherson kan udrette af ballade, og hvordan befrielsen af Svatove, Kreminna og Severodonetsk vil afskære den nordlige forsyningsrute i Luhansk. Det er et kort der er værd at have in mente, når man overvejer hvilken udvikling den ukrainske hærledelse søger at opnå:

0. januar: Yep...

Jeg havde behov for at lave en ny tråd, så det blev sgu denne her, i stedet for én der lige rundede det sidste af december af. Det er ikke dovenskab. Det er tidsoptimering. Og forudseende planlægning, til hvis jeg er hårdt ramt på den 1. januar. Godt nytår, i øvrigt. Jeg ser frem til fire intense måneder, og håber på at opdatere dig undervejs. Jeg fornemmer at den russiske hær efterhånden kun har et enkelt, større skud tilbage, og herefter står den på defensive aktioner for deres vedkommende. Det bliver spændende at se om de kan mønstre endnu en stor offensiv. En offensiv, som uundgåeligt vil være en hurtig sammensat kraftanstrengelse bestående af genoptrænede mobilister og materiel der hastigt er bragt frem til lejligheden. En kraftanstrengelse, der måske kan vende krigens gang.

Eller, om vi vil opleve en situation, hvor den russiske kampkraft stille og roligt fordufter omkring forårets afslutning og sommerens ankomst, uanset hvor mange infanterister de så har indkaldt. Jeg skal personligt gøre alt, hvad jeg kan, for at bidrage til at det er sidstnævnte scenarie vi kommer til at opleve. Og jeg glæder mig egentlig lidt. Til noget af det. For eksempel til at opdatere dig herinde undervejs. Det skal nok blive møghamrende vanvittigt. Så spænd hjelmen, og husk dit håndklæde. Nu rykker vi!

0. januar: Jeg lovede dig gode nyheder

Jeg husker primært to ting; Jeg havde lovet mig selv ikke at love noget herinde, og derudover, at jeg derefter lovede dig gode nyheder. Hmmm. Nåh, men den første gode nyhed er at der er to gode nyheder. Og her er den første: Jeg vil nemlig vove den påstand, at det russiske stormløb mod Bakhmut er drevet så meget over, at byen for nuværende ikke længere er i overhængende fare for at blive overløbet. Eller blive flanket. Det skyldes selvfølgelig en lang række faktorer, men særligt tre væsentlige detaljer har gjort udslaget. Det berømte sidste søm i kisten består her af tre søm, og selvom kisten bestemt ikke er lukket, så er de nuværende russiske angreb nu at betragte som forgæves.

1) I starten af december så vi en stribe præcisionangreb på russiske ammunitionsdepoter bag frontlinjen ved Bakhmut. Efterfølgende har det russiske artilleri, og herunder særligt Wagners artilleri, været langt mindre aktivt end tidligere. Og langt mindre aktivt ift. hvad der kræves for at nedkæmpe og overløbe befæstede stillinger. Da de angribende enheder samtidigt, og det er helt evident, har en kritisk mangler på materiel (IFV, APC og kampvogne) har det givet nogle helt vanvittige scener, hvor russisk infanteri uden videre ildstøtte har angrebet betonreder og nedgravede kampvognskydestillinger. Manglen på artilleri og kørende materiel umuliggør et gennembrud.

2) Bakhmuts flanker var primært presset nordfra og sydfra. Der er tre primære forsyningsveje til byen. Nord for byen er der ikke meget plads at give af, og derfor har en stor del af de nyankomne reserver taget stilling ved denne linje. Det har ikke bare stoppet den russiske fremdrift, men presset deres stillinger omkring 700 meter mod øst. Det er ikke meget, men det giver yderligere manøvrerum til et aktivt forsvar og det er meget vigtigt. Syd for Bakhmut, omkring byen Opytne, er der væsentligt mere plads for forsvaret at agere på. Man har kunnet trække sig tilbage efter behov, og har ikke som nordpå været nødsaget til at kæmpe for hver en meter i et hårdt og dyrt forsvar af linjen. Den slags manøvrerum giver mulighed for at trække fjenden hen til et område hvor du kan lancere et modangreb mens de ikke er i forsvarsstilling. Og det leder mig til årsag nummer to; Nemlig at Ukraines hærledelse satte forstærkninger ind ved Opytne for omkring en uges tid siden. Og det er ikke hvem-som-helst der fik opgaven med at rydde byen. Den georgiske legion og den tjetjenske legion (Sheik Mansour Bat.) blev sammen med 71. Ukrainske Jægerinfanteri sat ind mod de russiske enheder i og omkring Opytne. Og så gik det stærkt, for det er de helt tunge drenge, med det helt rigtige udstyr, der blev indsat på denne del af spillepladen. Husk på, at det bliver tidligt mørkt. Dem der kan se i mørket, de vinder. Opytne er delvist befriet og de russiske forsyningslinjer skubbet et godt stykke tilbage, hvis ikke de skal være nemme mål for ukrainsk artilleri. Denne manøvre sikrer derudover, midlertidigt i hvter fald, to vigtige ukrainske forsyningsruter for Bakhmut, og åbner samtidigt op for at et flankeangreb på det direkte russiske fremstød som også er gået i stå.

3) Det centrale russiske angreb, det direkte angreb fra øst mod vest på Bakhmut er som skrevet ovenover, også gået i stå. Ukrainsk modangreb har skubbet de resterende russiske enheder helt ud af beboelseszonen, tilbage til den mest østlige del af industrikvarteret som dominerer Bakhmuts østlige del. Det var også her, der blev kæmpet for et par måneder siden. Med så væsentlige tegn på udmattelse, og med den mangel på artilleriammunition og materiel der helt tydeligt er en udfordring for russerne på dette frontafsnit, så er kampen om Bakhmut i den grad tippet til Ukraines fordel. Russerne kan få særdeles svært ved at holde deres egne linjer, især hvis de ikke har nævneværdige reserver at sætte ind og udskifte kampramte enheder med. Og det tvivler jeg på at Wagner har. I hvert fald vurderer jeg helt bestemt at de ikke har nok reserver til at modstå eventuelle nye ukrainske offensiver her.

Ukrainske soldater fra kampgruppe K2 orienterer sig efter et modangreb med artilleri på russisk infanteri. Ham der filmer fortæller at der ligger mindst 50-60 døde.

0. januar: Dagens Låge

Peace was never an option...

0. januar: Skrappe sager ved Bakhmut

Kan du huske, dengang jeg skrev en længere smøre om, at forholdene for de russiske infanterister ved fronten var så slemme, at det ville få en meget mærkbar indflydelse på kampkraften? Det var i november, og det er ikke engang blevet rigtig koldt endnu. Men der er mange eksempler på, at moralen er lav, livslystsbarometeret er slået om til 'opgivende', og at de voldsomme og umenneskelige forhold for alvor begynder at gøre mærkbart indhug i de russiske linjer. I den følgende video begår en russisk soldat selvmord og tager sine kollegaer med sig, efter at være blevet såret (nu er du advaret om indhold). Det er efterhånden set en del gange, og det indikerer, at situationen ikke blot er håbløs for dem. De ved også godt, at situationen er håbløs for dem. Der er ingen kære mor. Eller en kær medicinmand der lapper dig sammen og redder dig ud. Det er også derfor, at deres kampkraft er så hårdt ramt. De angriber med kulderamte, desperate mænd der søger ly i små jordhuller, og som tilsyneladende har opgivet ethvert håb om at slippe levende derfra. Det er ikke soldater. Det er derimod skrappe sager:

0. januar: Overvej din opdragelse

Et eller andet sted i Ukraine, sidder der nogle forældre med røde ører. De er flove over at de i årevis væltede ind på deres afkoms værelse og brølede noget i stil med: "Stop så med at spille på den Playstation, du får aldrig brug for det i virkeligheden og bliver aldrig til noget hvis du bliver ved". For omtrent 8-10 år senere sidder samme knægt eller tøs et eller andet sted ved fronten og tæsker løs på russiske invasionsstyrker. Alt sammen foretaget bag en skærm og med et joypad i hånden. I denne her korte video ser vi to forskellige sekvenser. I den sidste er det tydeligt, at de ved de bliver forfulgt, da den ene affyrer skud efter dronen. Forgæves, tilsyneladende. Jeg spillede meget Risk og Stratego som knægt. Og legede krig i haven. Det er sjovt hvad der former én. Som om at min årgang på noget tidspunkt senere i livet lukkede sig inde i mørke rum med høje rytmer og gule piller, efter at vi havde spillet Pac-Man nede på grillen som unge teenagere. Eller, øhm. Nårhmæn men det var vist denne her video, jeg kom fra:

0. januar: Holy shit. Er det Dagens Darwin? Nej, han venter!

Ingen yderligere kommentarer til denne her udover at jeg håber de var tomme.