Ruslands invasion af Ukraine.
På denne blog kan du følge udviklingen i Ruslands invasion af Ukraine. Du får nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark. For tiden er undertegnede travlt optaget. Der kan forekomme pauser undervejs, Velkommen til!
14. januar: Jeg har kvajet mig
Jeg ved ikke, hvad jeg har lavet. Jeg må fikse en ny blog når jeg får tid. Denne her giver mig kvaler jeg ikke har bestilt. Ny tråd her:
https://www.krigeniukraine.org/post/krigen-i-ukraine-januar-2023-3
14. januar: Ude af helvede
Det strammer for alvor til ved Bakhmut. Torsdag brød russiske enheder både igennem de forreste linjer nord og syd om byen. Vi blev derfor beordret baglæns. Det var en god melding, for jeg er ikke bevæbnet, og man skal ikke møde op på en skydebane med en kniv. Det var ikke sjovt at efterlade de unge gutter ved fronten, men jeg er ikke kampsoldat og min opgave og kompetencer vurderes som vigtige. Derfor skal vi baglæns. Det er desværre et dårligt tegn for udviklingen på slagmarken, men det kan nå at vende. Hvis jeg pudser min glorie lidt, så er slaget om Bakhmut det eneste hvor jeg har været i tvivl om udfaldet. Det er jeg stadig. Forvent lidt længere mellem opdateringerne mens jeg lige sunder mig oven på den sidste uges strabadser. Tak for opbakningen. Den er værdsat.
12. januar: Nyt indlæg - ude nu!
Der er en ny mand i et af de varmeste sæder i Rusland. Du kan læse mere om det hele her, og tage en lille pause fra Soledar og droner der dropper granater på russiske mobilister og straffefanger.
Rusland indsætter Geramisov som chef for invasionen af Ukraine.
12. januar: Hvad med den der mobilisering?
Tilbage i slutningen af oktober, da det blev klart at den russiske mobilisering lykkedes med at sætte en prop i deres diverse kollaps på lokale afsnit, men som samtidigt koster dem dyrt i store tabstal, proklamerede jeg at de formentlig ville gennemføre endnu en mobilisering inden slutningen af februar. Der er ikke så lang tid til, så hvad sker der? Jeg fastholder vurderingen fra dengang, for de har brug for flere tropper for at gennemfære deres røveri af de fire ukrainske regioner.
Husk på, at de pt. træner i omegnen af 140.000 - 155.000 mand op inde i Rusland. Vi har identificeret mere end 30 togstammer med materiel, herunder T-80M kampvogne, Grad BM-21 raketartilleri, BTR-82A APC, BMP-1'ere, diverse støtteelementer samt et større antal Msta-A og Msta-B howizters. Klassisk udrustning til russiske, offensive kampgrupper. Det ligner altså at vi har fået den situation, vi diskuterede; Halvdelen af de russiske mobilister, resterne af VDV, og straffefangerne fra Wagner har fået den lidt utaknemmelig opgave dels at holde linjen, og dels at søge via vedvarende angreb at undgå at momentum totalt ender hos den ukrainske hær. Man må sige, at de er lykkedes med denne manøvre, selvom det koster dem voldsomme tab blandt infanteriet. De holder deres linjer nogenlunde, de vinder frem omkring Bakhmut, og de mister ikke store mængder materiel for tiden.
Dermed er der lagt i ovnen til en kommende offensiv over hele frontlinjen i Donbas. En offensiv der utvivlsomt er på vej, da det både er et enormt politisk krav, men også et stort folkeligt krav i Rusland. At Geramisov har taget over for Surovikin er et interessant træk, der umiddelbart virker som en konsolidering fra Putins side, ift. at kunne foretage direkte justeringer. Geramisov var med til at gennemføre den komplet kuldsejlede oprindelige invasionsplan, og jeg er personligt ikke helt sikker på, at jeg selv ville give ham chancen for at rode rundt med endnu en stor og potentielt afgørende offensiv. Og den næste mobilisering? Det kræver at man kan tælle til 325.000, og det kan jeg; De har ikke nok mand til at opfylde deres ambitioner og dermed bliver de nødt til at indkalde flere. Jeg vurderer dermed stadig, at de vil mobilisere.
12. januar: Sidste udkald for Soledar
Russiske tropper har kæmpet sig vej igennem Soledar og kontrollerer den primære forsyningslinje til det ukrainske forsvar. Dermed, såfremt dette ikke ændres, vil byens skæbne være midlertidigt besejlet. Man kan ikke kæmpe uden forsyninger og så må man enten trække sig, eller kæmpe sig vej ind igen. Samtidigt er to britiske gutter, der frivilligt transporterede civile ud af krigszonen, blevet myrdet af Wagner. Det er i sandhed en tung morgen, og et meget kontant minde om de risici der er forbundet med at hjælpe folk i en krigszone.
11. januar: It's fashion, darling
11. januar: Hjelmkamera fra Bakhmut
En soldat fra den internationale legion har kamera på under forsvaret af Bakhmut. Udover den tydelige intensitet er videoen ikke sådan videre interessant, synes jeg. Men derfor kan du jo godt finde den værd at se, for folk er heldigvis forskellige. Den giver et lille indblik i strabadserne:
11. januar: Mere fra samme sted
Vi har tidligere set en gruppe Wagner blive ommøbleret i udkanten af Soledars industrikvarter, og her er lidt mere fra samme skuffe. I sekvensen bliver de beskudt af at tungt maskingevær, de kommer tilbage i dækning, hvorefter artilleriet tager over. En overlegen forsvarsaktion, der viser nogle af de udfordringer man kan stå overfor i en bykamp hvor dronerne snurrer overalt.
11. januar: Ro på settet
Meldingerne om at Soledar er faldet er ikke korrekte. Som beskrevet har en større gruppe ukrainske infanterister holdt stand ved saltminens udkant, og i nat blev der etableret linjer frem til dem. Nye forstærkninger er roteret ind her til morgen. Situationen er flydende og kritisk, men bestemt ikke ukontrollérbar. Og det sidste er ret afgørende når et forsvar skal holdes. Husk også på at der er flere linjer bag de ukrainske fronttropper der kan faldes tilbage til. Kampen om byen er ikke slut. Som sagt så tror jeg kun russerne har juice til fire hele dage af denne her slags stormløb, men vi får se om de når at sikre byen inden weekenden. Jeg har mine tvivl, for de bløder virkelig mandskab under dette angreb. Her en dugfrisk video fra Soledar. Bemærk de grønne farver. Det er nye ukrainske enheder:
11. januar: satans
En større gruppe ukrainske soldater er omringet i Soledar.
Opdateret: 46. Luftbårne har kæmpet sig vej ind fra sydvest, og angriber også mod sydøst i Soledar. Rusland kontrollerer ikke hele byen, og den store lomme af ukrainske soldater er undsat. Ukrainsk artilleri og flyvevåben er aktivt i sektoren. Kampene raser også nordvest i byen, hvor russiske enheder stadig forsøger at komme rundt og få presset en af de tre centrale forsyningslinjer til Bakhmut. Som tidligere beskrevet vil tabet af Soledar ikke umiddelbart ændre situationen ved Bakhmut, da de angribende russiske styrker skal bruge tid på at konsolidere eventuelle gevinster og samtidigt opretholde et offensivt pres. Jeg må også konstatere at rygterne om Bakhmuts snarlige fald er en smule overdrevne, men rumlen er bestemt rykket nærmere og håndfladerne er lidt mere fugtige end normalt.
10. januar: Fremad. Fremad for Putin - #283746
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal sige her, udover at der, øhm, ikke er i mulighed for at prøve igen i virkeligheden? Hvad laver de egentlig? En gruppe russiske soldater løber direkte mod en ukrainsk stilling. Det er ikke første gang jeg ser det, men niveauet af desperation eller dødsforagt eller stoffer eller overmod eller dumhed eller hvadvedjeg overrasker mig igen. Og igen. Det kan godt være at du skal se den et par gange, eller se virkelig godt efter. Men bemærk at de løber frem uden yderligere dækning. Bemærk de forskellige skud der rammer rundt om dem. Det er som på film. Her på video:
10. januar: Professionelle vs Amatører
Jeg siger ikke, at en person der er selvlært, kan bygge et fly og transportere 600 passagerer over Atlanten. Jeg siger blot, at jeg personligt vil foretrække, at det er nogle veluddannede og professionelle flybyggere der har konstrueret den aludåse jeg sidder i, deroppe i 10 kliks højde. Således er vi måske forskellige. Men der ofte forskel på hvad veluddannede og veltrænede personer kan udføre i forhold til mennesker der lige er blevet hevet ind fra gaden. Se her, hvordan fire ukrainske specialtropper med kattekikkert rydder en hel russiske stilling. Bemærk; Skrappe sekvenser. Ses bedst på større skærm.
10. januar: Wagner X Soledar
Som tidligere beskrevet kan det være kostbart at rykke frem. Det er sådan set uanset hvilket terræn vi taler om. Du skal flytte dig, og dermed blotte dig. Det er kun i midlertidige situationer at du kan rykke frem uden at blive set. Et forberedt forsvar har etableret zoner, hvor de forventer og/eller gerne vil have du rykker hen til. Det er ofte fordi, at artilleriet, eller i det følgende eksempel et mortércrew, allerede har skudt sig ind på det pågældende sted.
Det er muligt at lede fjenden ind i disse zoner, blandt andet ved at fjerne nærliggende dækning eller rent faktisk at muliggøre en fremrykning for dem via en spinkel korridor. Det er vigtigt at den er spinkel, da det minimerer antallet af mulige uforudsete hændelser. Eftersom det er mennesker der kæmper for livet, opstår der altid uforudsete hændelser. I det følgende ser vi en gruppe russere rykke frem i Soledar. Bemærk, at det som sådan ikke er noget helt skidt de er i. En væg udgør beskytelse fra direkte ild, og bebyggelse giver mulighed for at etablere flankepositioner og sikre yderligere fremrykning. Hvis ikke det var for præcist ukrainsk mortér, som slår ned, der hvor det gør rigtig ondt. De russiske soldater rammes uden yderligere dækning og tager alt hvad der kommer i deres retning:
10. januar: En hilsen fra Søens Folk.
Den meget milde, og meget våde, vinter i Ukraine har i kombinationen med et af verdens tykkeste lag muldjord (yep) gjort visse marker til et potentielt mudderbad af helt igennem astronomiske dimensioner. Det eneste der mangler her, er hundredevis af glade kursister med blå plastichætter på hovedet, som nyder mudderets lindrende virkning før saunaen og en varm kop foretrukkent sprut. Men sådan gik det ikke i år, og der sidder nok en landmand eller to og forbander krigen endnu længere væk. For sådan en mark, efter sådan en omgang, den er ikke som ... den var før. Tror jeg. Jeg er ikke landmand. Men jeg har set hvad tonsvis af stål gør ved dem. Dry January:
10. januar: Tak for donationerne
Jeg svarer alle der har doneret, både via indsamlingssiden og via personlig henvendelse Jeg fik oplyst at mit svar kan ende i spambakker. Jeg svarer alle der henvender sig. Så hvis du ikke har fået svar, så tjek der, og vær forvisset om at der er mange der værdsætter dit bidrag. Nu, mere end nogensinde. Jeg føler også mere end nogensinde at europæiske magthavere har forstået, at Ukraine ikke har tænkt sig at give op og acceptere russisk herredømme, og samtidigt har samme magthavere accepteret, at det nok bliver lidt svært at tale russerne ud af Ukraine. Det er således med høj moral og fanen høj at der arbejdes for tiden. Det synes jeg bare, at I skulle vide.
10. januar: All in på sort
Den russiske hær har i dag flyttet enheder fra Avdiivka i syd, op mod nord. De har påbegyndt en offensiv mod Ivanopiliya, i et forsøg på at forstyrre Bakhmuts sydvestlige forsyningsruter. Det begynder at stramme til her, skulle jeg hilse og sige. Jeg ved ikke fra hvem, men nu er du blevet hilst og jeg har sagt det. Yes, jeg har en ting med gamle danske udtryk. De er ret fjollede, når man stopper op(!) og tænker over det. Yderligere angreb mod Kurdyumivka er undervejs, og hele den sydlige del af Bakhmuts front er dermed i flammer og truet. Fra øst vælter russiske styrker igen frem mod den store kanal der skærer igennem Bakhmut. De ukrainske enheder holder linjen ved denne kanal, som de har gjort det i månedsvis.
I Soledar vælter over 2000 russiske infanterister frem, udelukkende støttet af artilleri og enkelte stykker materiel. En vanvittig taktik, der giver voldsomme tab. Det er også en taktik, hvor man som forsvarer bliver nødt til at rykke tilbage under aktiv kamp. Hvis ikke du flytter dig baglæns vil du med al sandsynlighed blive overløbet qua fjendens blotte antal og de konstante angreb døgnet rundt. Bliver du overløbet, bliver det svært, for der skal ofte tusindvis af stykker ammunition til at kæmpe sig baglæns og ud af en flervinklet ildkamp. Den mængde er der ingen, der har på sig. En tilbagetrækning gennem et område du kender, og som du besidder, giver til gengæld mulighed for nogle voldsomme overlap, hvor fjendens forreste tropper kan nedkæmpes mens de uundgåeligt blotter sig under fremrykningen. Her er koordinering og kommunikation vigtig, og med simple mortérer kan fjendens infanteri påføres betydelige tab, da de ikke er i stilling. Soledar bliver dyr...
Ingen panik. Min kære læser. Ingen panik. Det russiske infanteri lider i disse timer ufattelige tab i Soledar, og tabet af den by er problematisk, men så er det heller ikke værre. Der er stadig linjer før Bakhmut nåes fra nord, og ukrainske forstærkninger er klar. En kontrolleret tilbagetrækning under kamp er ikke nødvendigvis en dum ting, såfremt fjendens logistik bliver strukket af dette. Det vil ikke være nemt for russerne at forsyne mange tropper i forreste linje i Soledar. Som jeg tidligere har beskrevet har disse fronttropper maks 2-3 dage i sig med hensyn til kampkraft, hvad end det så er ammunition, vand, energi eller juice til øverste sal.
Den russiske hærledelse har tilsyneladende indset det, jeg efterlyste den anden dag. Nemlig at den daglige blødning de modtog ved Bakhmut ikke var holdbar og blot ville dræne dem uden yderligere gevinstrt. Jeg tog selvfølgelig fejl, da jeg så antog at de ville rykke tilbage, restituere og regruppere. De valgte (selvfølgelig) at smide mere eller mindre alt ind i kampen om Soledar og Bakhmut. Jeg giver denne vanvittige kraftanstrengelse af et menneskeligt stormløb maksimalt fire dage mere, og hvis det ikke har givet dem afgørende gevinster så tror jeg min hypotese om en afmatning holder stand. Så hvis de ikke får smidt de ukrainske enheder væk fra deres stillinger, vil vi omkring søndag opleve at tidevandet trækker sig tilbage igen.
10. januar: Soledar...
I nat har de ukrainske styrker trukket sig retur for at undgå en omringning omkring centrum. Der kæmpes stadig i byens sydlige og vestlige dele. Byen falder formentlig i løbet af i dag, da de ukrainske styrker falder tilbage i en kontrolleret retræte. Jeg forventer ukrainske modangreb for at holde den nordvestlige forsyningsrute åben. Såfremt de lykkedes er der mulighed for stadig at kæmpe sig tilbage. Ruten er pt. under beskydning fra de forreste russiske enheder. Det bliver svært for russerne at omringe Bakhmut fra nord, men situationen er mere kritisk end for 48 timer siden.
09. januar: Men det er jo hele tre...
En såret russisk soldat bløder tilsyneladende kraftigt og skal have tourniquet på. En ukrainsk UCAV kigger med, og venter. Blot for en god ordens skyld, så kan dette ikke kaldes en krigsforbrydelse, for de to der hjælper ham er ikke Røde Kors eller andet. De er bevæbnede, de er kombattanter og de er legale mål. Om ham den sårede er, det er ikke op til mig at vurdere. Igen minder jeg om, at det blandt andet også er på grund af disse situationer at det ofte er en fordel blot at såre en soldat. Det fører tit til en koncentration af flere soldater (et større mål) eller til ekstra pres på fjendens logistik. Alt sammen særdeles ønskeligt, især når man forsvarer sine børns frihed:
09. januar: Travlhed... og ståhej
Der er fuld smæk på tilværelsen i disse dage. Det betyder at der er væsentligt mindre ventetid end normalt, og det betyder desværre færre opdateringer og skriblerier herinde. Men fat mod! Kedeligere tider kommer altid igen, og så stiger antallet af ord herinde nogenlunde proportionalt. Jeg har derudover overvejet at søge om akkredittering så jeg kan tage billeder fra fronten og dele med jer. Det kræver nemlig en del papir, hvis man vil tage billeder fra fronten. Jeg tror dog ikke chefen bliver så glad for forslaget, og det er også virkelig meget mod min egen vilje og opdragelse, men jeg kan se hvor meget andre herude får ud af tage billeder fra deres ture. Hmm, fagre nye tider i en medieverden jeg er en smule usikker på at bevæge mig ind. Denne krig har lange udsigter, og jeg tror ikke den slutter for de involverede når slagmarken en dag bliver stille. Også derfor er anonymiteten, eller den relative anonymitet, værd at beholde.
09. januar: Hurtig Frontopdatering
Det er vist på tide med et overblik over frontlinjen, og hvor der kæmpes for tiden.
Svatove - Kreminna
I Luhansk kæmpes der stadig omkring disse to byer. Siden offensiven mod Lyman i efteråret er ukrainske enheder rykket cirka 25 kilometer frem mod den linje der går fra Kreminna op mod nord til Svatove. I de seneste uger har kampene omkring Kreminna rykket helt tæt på byen, og ukrainsk infanteri holder stillinger blot fem kilometer væk. Den manglende frost i området har gjort kampene til en mudret omgang. Jeg forventer at Ukraine lancerer nye angreb mod Kreminna, så snart frosten gør området farbart igen.
Ved Svatove har ukrainske enheder haft svært ved at forsyne deres front tilstrækkeligt til at bygge angrebskraft. Dette skyldes primært at brohovedet over floden Oskil er inden for rækkevidde af russisk artilleri, samt at forsyninger fra Kupyansk oplever samme udfordringer. De tusindvis af russiske soldater i og omkring Svatove har også konstrueret ret omfattende forsvarsanlæg herunder skyttegrave rundt om stort set hele byen. Den er yderligere beskyttet af reserver fra syd, der er fordelt på en række mindre bebyggelser. Der venter hårde kampe her, og det er ikke nemt for Ukraine at få etableret en større styrke på den østlige side af Oskilfloden. Også derfor søger man at indtage Kreminna for derefter at kunne presse Lysychansk. Befrielsen af Kreminna vil derudover lette presset på Sivertsk, og give mulighed for at åbne en ny forsyningskorridor fra Kramatorsk og Slavjansk. For at Svatove kan indtages, vurderer jeg, at det simpelthen vil kræve at den russiske garnison rømmer byen. En decideret bykamp forekommer ikke realistisk, da Ukraine næpper ønsker dette blodbad det uundgåeligt vil blive for angriberen. Hvis dette er tilfældet, altså at Ukraine skal undgå en bykamp mod tusindvis af forsvarende mobilister, vil det kræve et længere pres fra flere sider, og det har derfor lange udsigter. Der skal et vedvarende moderat fysisk pres til for at få russiske enheder til at rømme så vigtig en stilling, så det vil kræve en effektiv afskæring af deres forsyningslinjer. Noget i stil med det vi så i Kherson, hvor det tog måneder før de opgav at ride videre på den døde pony...
Bakhmut - Soledar
Jeg har ved selvsyn oplevet situationen ved Bakhmut. Ikke umiddelbart en anbefalelsesværdig oplevelse hvis man gerne vil stoppe med at ryge. Du har sikkert fuldt de menneskelige ... udskejelser. Både herinde, og andre steder. Jeg tror hurtigt vi kan opnå enighed om, at det er kampe og scenarier som sjældent set. Der er stadig omkring 15.000 civile i byen. Når man kører rundt i den, er det som en kulisse til en katastrofefilm. Der er kun lyden fra bilen og vejen, og en konstant rumlen af krig. En by i fred har mange lyde. En by i krig kan være foruroligende stille og tom. Alt hvad der er levende er enten dødt, stukket af, eller opholder sig under jorden. Der er checkpoints overalt på vej ind, men så er der sådan en form for dødt område indtil man igen møder ukrainske enheder i stillinger. Det døde område kørte jeg igennem om natten. Det var altså spooky. Det eneste lys var fra enhedens GPS. Og fra månen. Den henlagde ruinerne, murbrokkerne og tankspær i et nærmest malerisk lys. Sådan et maleri, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på dig mens dine hår i nakken rejser sig. Alene i bilen. Alene i Bakhmut. Marlboro og jeg. Så meget for dét nytårsforsæt.
Video fra Soledar. Eller resterne af Soledar. Dejlige gæster at få på besøg.
I den seneste periode har det russiske fokus skiftet fra et tre-vinklet stormløb mod Bakhmut, til en koncentreret indsats mod Soledar, lige nord for byen. Det har ikke umiddelbart gjort sagen bedre. Hverken for forsvaret eller for min, i bagklogskabens ulideligt klare lys, tåbelige spådom om snarlig afmatning af kampene. Den hypotese kom altså ikke ud af den blå luft men var et uddrag af en analyse af de russiske enheder i området og deres kampkraft. Jeg fastholder min hypotese, også selvom at Soledar er virkelig hårdt presset. Før weekenden pressede russisk infanteri primært fra 6. Motoriserede Riffelregiment og kontrakttropper fra Wagner, støttet af det meste af deres artilleri på dette afsnit, sig frem til den strategisk vigtige saltmine. Det lignede i en halv dags tid at Soledar ville falde helt, og undertegnede sked næsten grønne grise, da jeg sådan set gerne vil ud igen. Saltminen er et gigantisk kompleks, med kilometervis af underjordiske gange. Dejavu much? Et ukrainsk modangreb over weekenden fik beroliget min fordøjelse, især da især friske forstærkninger fra ukrainske 46. Luftbårne Brigade kom frem og fik stabiliseret situationen. Stabiliseret henviser her til at linjerne kunne holdes og et kollaps undgåes. Ikke stabiliseret som i at nye underbukser kan undværes.
Om Ukraine trækker sig fra Soledar skal jeg være lade usagt, men situationen er ikke holdbar pt. Som nævnt er det tilbageværende aktive fjendtlige artilleri nu koncenteret her, og nye russiske enheder fra Wagner er sat ind i den nu regulære bykamp. Det er ikke holdbart for os i længden, mod en modstander der ikke har de store moralske knaster når det kommer til antallet af KIAs. Der skal en ændring af styrkeforholdet til hvis situationen skal ændres, og her må der sættes lidt til ukrainsk kontraartilleri og HIMARS. Hvis det russiske artilleri bremses, vil de ikke kunne holde Soledar uanset om de så får den indtaget eller ej. Skulle Soledar falde, skubbes linjen herved tættere på byen. Hvis det russiske artilleri stadig er i nogenlunde overmagt, vil det give russerne mulighed for at placere store mængder materiel, ammunition og mandskab i minerne. De vil kunne bygge voldsomme mængder op, som står i relativ sikkerhed før et eventuelt angreb i foråret på selve Bakhmut. Også derfor er situationen i Soledar vigtig, og også derfor sætter den ukrainske hærledelse reserver ind.
Det er værd at nævne, at den russiske koncentration af ildkraft nord for Bakhmut kan åbne mulighed for en stabilisering syd og direkte øst for Bakhmut. Forvent dog ikke de store ukrainske modangreb her. Russerne ligger i stillinger i markskel og det er helt håbløst for dem. Der er ingen grund til at befrie en mark, når de nu så gerne vil biddrage til femtidens NPK-forhold i området. Vi har set mange eksempler på hvor brutalt det er for dem at skulle holde en 20 meter bred stilling blandt nogle træer mellem to flade marker. Det er ikke en god situation for dem, så ud fra et taktisk/operationelt valg er det sådan set en fin situation. På et tidspunkt skal der et modangreb til sydom, op mod Popasna og forsyningsruterne til fronten. Men lige nu bliver de russiske enheder der ikke er nået frem til egentlig bebyggelse omkring Bakhmut sig i en frygtelig situation.
Jeg ved det lyder kynisk, men det er vitterligt vigtigere at fastholde dem i en dødsspiral, end at angribe for at tiltrække opmærksomhed væk fra Soledar. Mængden af russiske tab syd og øst for Bakhmut er så enorme, at det overstiger ulempen af eventuelle forhøjede ukrainske tab i kampene om Soledar som følge af manglende support eller udfald mod forsyningslinjer. Jeg havde håbet på at Ukraine kunne holde dem ude på markerne langs hele fronten, under hele vinteren, men sådan ser det ikke ud til at gå. Situationen er dog fortsat flydende, og kampene raser stadig endnu. Dermed er slaget om Soledar stadig i gang.
Video fra et eller andet markskel, et eller andet sted ved Bakhmut. Igen-igen ser vi komplet håbløse stillinger som de russiske soldater skal holde. De bliver ved med at fylde på, så i den forstand er situationen fordelagtig når man har en krig, der skal vindes. Men det er godt nok skrappe sager at være vidne til, også selvom det er fjendens mænd det går udover.
Mariinka - Avdiivka
De russiske angreb i de seneste 10 måneder er ikke lykkedes med at nedbryde de ukrainske stillinger, og nu er saften løbet så meget fra deres dunk af kampkraft at der ikke længere foretages store aktioner. Jeg er usikker på, om den russiske side overhovedet kan mønstre mere end 20-25 aktive kampvogne her. Vel og mærke ud af en antal på knap 500 i alt undervejs. Det er voldsomme tab, og nu slikker de sårene, og håber på at de mobilister der trænes op i Rusland kommer med fornyet energi. Og nyt materiel, ikke mindst. Jeg har brugt en anseelig mængde tid på at analysere russiske materieltransporter, og må desværre konstatere at der er en hel del på vej. Ikke topmoderne udstyr, men stadig udstyr der kan slå hårdt. Og der er meget af det. Det må forventes at en væsentlig del skal indsættes her, i endnu en forsøg på at få skubbet de ukrainske linjer længere væk fra russisk-besatte områder.
Video fra resten af Mariinka. Hvis man indtager dette her efter at have mistet tusindvis af soldater, så er det vist lidt en pyrrhussejr, skulle jeg mene.
08. januar: Uhadadadadada #2?
Se eventuelt denne her, for mere info om Uhadadadadada #2. Det er i Luhansk, og det er grimme sager. Det er dumt, at uploade videoer af troppekoncentrationer. Forhåbentligt stopper de ikke med det.
08. januar: Men chef, der er jo ikke mere dækning?
Absurditeten, brutaliteten, og ligegyldigheden står malet med rødt i jorden øst for Bakhmut. Se dette allerede ikoniske billede af et tidligere markskel med træer og buske og sådan. Over 50 russiske soldater skudt i stykker i en håbløs stilling, under et håbsløst angreb. Som under Slaget ved Galipoli, tvinges de frem i bølger mens fjendens artilleri og maskingevær arbejder nådesløst. De ringe skyttegrave yder stort set ingen beskyttelse, og det gør hullerne fra tidligere nedslag heller ikke. Det er ikke for at overdramatisere. Det er langt værre end jeg kan beskrive det, og det her er kun et af stederne. Ufatteligt at deres hær tillader den slags aktiv dødshjælp til egne soldater, også selvom det 'kun' er Wagners banditter:
Og en farvereguleret version:
08. januar: De lyver stadig
Mens ligene fra Makiivka, efter den store nedslagtning af russiske soldater nytårsaften, endnu ikke er talt op forsøger den russiske propagandamaskine at vinde lidt point til hjemmebanen. De påstår, sjovt nok, at de har ramt 600 ukrainske soldater i dag. Samme antal som de selv havde pakket sammen under fælles tag. "Se, de andre gør det også". Tsk tsk. Her er den bygning de påstår at have ramt. Den er ret tom. Og ikke ramt:
06. januar: "Der er kun en vej. Fremad."
En dag skal jeg fortælle jer om min makker, J. Formentlig lige præcist det type menneske du gerne vil have ved siden af dig, dækkende din treer. Han kan ikke køre kampvogn, men jeg er ikke i tvivl om, at hvis han fik nøglerne så ville han gøre det. Det her er en ukrainsk kampvogn der tilsyneladende er en smule træt af de russiske stillinger i skyttegraven. Eller også er det Leroy Jenkins. Hvem ved:
05. januar: Der bliver virkelig delt prygl ud
Selvom fronterne ved Kreminna - Svatove, Bakhmut, og Marinka - Avdiivka i Donbas, og hele linjen syd for Zaporizjzja forekommer statisk, så bliver der virkelig delt prygl ud i 2023. Og det er den russiske hær, der står for skud. Troppekoncentrationer i ubeskyttede bygninger udgør særdeles nemme mål. Man skal altså helst være under jorden, når fjenden har præcist artilleri. Og er vred. Og du er på udebane. Så de lokale hader dig. Og ringer rundt, når de kan dufte din tilstedeværelse. Her i Tokmak, hvor russerne i øvrigt har gravet to solide linjer af skyttegrave rundt om hele byen (damnit! Det modarbejder mit spinkle håb.).
05. januar: Kan du se det sjove?
Jeg kan nemlig ikke. En omgang materiel tilhørende kadyrovski fik en omgang pulver. Det synes én af dem tilsyneladende er mægtig skægt. Ok. Personligt er humoren til at overse, selvom jeg da værdsætter at de fik en omgang. Der er i øvrigt ret mange, der ser frem til at disse Walmart Tacticool Wannabees igen bliver sendt til de varme zoner og ikke bare skal afstraffe russiske mobilister der flygter fra kampene. Det her, min kære læser, det er afskum:
05. januar: Den faste læser ved det
Du kan godt huske sidste forår, ik? De mange kolonner og angreb med kampvogne i massevis. Hvor er de nu? Hvor er de 10 kampvogne og 10 BMP'ere der kører frem? De er der ikke længere. Det er helt tydeligt, at krigens præmisser er ændret. Rusland har tabt den. Enten så ved de det ikke, eller også så vil de ikke acceptere det. Det sidste er det farligste. Kan du huske hvor mange videoer med Stugna-P vi så ondulere den ene efter den anden? Ikke længere. Det er ikke fordi, at Ukraine ikke har flere Stugna. De bygger den selv. Det er fordi, at Rusland ikke længere har materiel til på allertåbeligste vis at køre direkte ind i fjendeland på en flot paraderække. Nu er det deres mobiliserede infanteri der må klare ærterne. Og det er nogle ret store og genstridige ærter, for at blive i den terminologi.
Se eventuelt denne her - den ser ikke køn ud, når man husker på at den russiske militære doktrin indeholder tonsvis af stål. Hvor er det henne, spørger jeg, komplet retorisk.
05. januar: Masser af forstærkninger på vej
Du er sikkert bekendt med at USA, Frankrig og Tyskland har åbnet et nyt type lager af militær bistand til forsvaret af Ukraine (og dermed af Europa). Samtidigt har tonen fra Hr. Macron og Hr. Scholz fået en markant dybere lyd end hidtil. Vi er på et andet niveau nu. Endelig. Jeg forstår ikke den nølen. Vi har givet Ukraine nok til ikke at tabe krigen, men ikke nok til at vinde den. Vil vi virkelig gerne have status quo? Storpolitikkens brutale kynisme til trods, tror jeg ikke det er tilfældet. Altså lige udover at det ikke er komplet usandsynligt, at amerikanerne har forhalet en del hjælp, bare for at sikre at den russiske hær blev rigtig godt og grundigt sat fast i mudderet - både politisk og militært - hvorefter det ikke er politisk muligt for Putin at trække sig ud. Sækken skulle lige snøres først, om man vil. Og dermed kan den russiske hær nu fjernes fra det Globale Risk. Hvis man alså tager de helt kyniske briller på. Og her hvor jeg sidder, er det svært ikke at have nypudsede, kyniske briller på. C'est la Vie.
Jeg vender tilbage med mere information omkring disse markante, kommende våbenleveringer når de har frigivet flere oplysninger om de forskellige elementer og tidsplaner. Men det er tungt grej, der er nødvendigt for at gennemføre offensive aktioner. Det er ikke tilfældigt, at den ukrainske hær efterspørger offensivt grej. Vi skal fremad nu. Mere info følger...
05. januar: Hvad er det, det der med Bakhmut?
Jeg proklamerede lidt frejdigt den anden dag, at de russiske angreb mod Bakhmut snart får en (midlertidig) ende. Det er alligevel en påstand, al den stund, at de stadig sender angrebsbølger mod byen og de nærliggende forsvarsstillinger nord og syd for byen. Så hvorfor i al verden laver jeg sådan en hovedløs spådom? Det gør jeg primært af de følgende årsager:
Der foregår en mindre en magtkamp, eller politisk stillingskrig, mellem ejeren af Wagner, Prigozhin, og det russiske forsvarsministerium. Det betyder helt konkret at der er russiske kræfter der modarbejder Wagners operationer ved Bakhmut. Det betyder også, at det politiske pres for at indtage Bakhmut er steget på Prigozhin, hvilket burde betyde fortsatte kampe. Men den bandit, han er altså rigtig snu. Jeg tror, at han lige nu er på rundtur med sit kamera for at menneskeliggøre sine soldater (de tidligere indsatte) for derefter nemmere at kunne trække dem fra kampene. Så kan han udvise en eller anden form for humanitær gestus over for de nu rehabiliterede tidligere kriminelle, som via deres heroiske indsats for Moderlandet har opnået retten til at overleve. Det er min hypotese at han er ved at køre sig selv i en form for alfaderlig position, hvor han kan vise, at Wagner Gruppen passer på sine russiske soldater. For det gør det russiske forsvarsministerium nemlig ikke, og det er rent faktisk ved (igen) at gå op for offentligheden derovre, jævnfør for eksempel den seneste heftige kritik efter massakren i Makiivka.
De mangler tungt materiel, artilleri og luftstøtte til at nedbryde de ukrainske linjer. Bemærk, at de endnu ikke har nået de tungest befæstede linjer i Bakhmut. Byen er et fort. Ukrainerne har bygget stillinger i årevis, og har siden maj sidste år, arbejdet i døgndrift på at skabe et netværk af stillinger der gør det dødsensfarligt bare at kigge ud af vinduet. Der kæmpes langs byens udkant, på markerne og i skovene. Som du har set herinde har det betydet voldsomme russiske tab. Og de er slet ikke kommet videre fra Level 1 endnu. Monsterbossen venter. Et forsigtigt bud er at der er hundredevis af linjer i Bakhmut, og de er flerdimensionelle i den forstand at forsvaret lynhurtigt kan komme fra femte sal til kælderen og derfra under vejen til næste ejendom. Tag mit ord for det. Den slags forsvar er dødsensfarligt at angribe, og vil kræve at de har en overvægt af infanteri i omegnen af 5:1. Mindst. Og det har de ikke.
Selvom den russiske hær er noget mindre nervøse for tab, og selvom at befolkningen i Rusland generelt har en anden smertegrænse end folk i Virum når det kommer til døde soldater, så er der også en grænse. Det er utvivlsomt, at Prigozhin ønsker at Wagner også skal kunne fungere som en kampgruppe efter Bakhmut. Det kan de ikke, hvis de modtager alt for mange tæsk blandt det faste personale, og hvis deres ry som en menneskelig kødhakker bliver alt for veletableret.
Selvom kampene også er dødelige for de ukrainske forsvarere så er det ingenting i forhold til hvad Rusland mister her. Vi er ude i noget der hedder 1:9 og i perioder 1:11. Det forhold er den ukrainske hærledelse ikke ubekendt med, og det betyder at de ikke er helt utilfredse med situationen. De forstærker løbende byen, rotererer kamptrætte enheder ud, og de soldater der ikke er i skyttegravene, er i relativt gode forhold inde i Bakhmut. Forhold der gør at de kan opretholde kampkraften og stå klar som slagkraftig reserve hvis de forreste linjer kommer i problemer. Det samme er ikke helt tilfældet for de russiske angribere, som befinder sig under væsentligt ringere forhold. Og i øvrigt stadig er på udebane, ikke mindst. Den russiske ledelse bør snart indse, at de fortsatte angreb kun gavner Ukraine, og at de ikke binder nok ukrainske soldater her til at deres forsvar svækkes andre steder.
Den russiske hær er i gang med at træne 150.000+ mobilister op inde i Rusland. Det er ikke utænkeligt, at der er kræfter i det russiske forsvarsministerium der gerne ser en del af disse sat ind mod Bakhmut, og at Wagner derfor bliver kaldt retur for at give plads til en offensiv i foråret. Dette taler imod min hypotese. Jeg ser dog stadig ingen tegn på, at den russiske hær kan mønstre tilstrækkeligt materiel til en afgørende offensiv i denne del af Donbas. Den slags petitesser har sjældent afholdt dem fra at prøve alligevel, så den fejlslutning vil jeg ikke lave. Håb på det bedste, forvent det værste. Disse 150.000+ mand taler imod at Bakhmut opgives, men jeg fastholder min hypotese om at der maksimalt er 3-4 uger, og sandsynligvis mindre, til at kampene raser markant af. Vi får se.
De har bedt om en pause i kampene (a'hvabehagerdem?) for at fejre den ortodokse jul. Det kan være en god undskyldning for Kreml og Wagner ift. Bakhmut. De skal i hvert fald have en eller anden forklaring hvis de dropper offensiven her.
04. januar: Spørgsmål & Svar
En læser spørger om Friendly Fire er et problem. For dem der ikke er bekendt med det begreb, så bruges det ofte når soldater bliver beskudt af deres egne enheder. Nogle vil mene at begrebet er lidt misvisende, eftersom at beskydning ikke er særlig venligt. Blue-on-blue bliver det kaldt af amerikanerne. Andre kalder det noget forfærdeligt rod. Det opstår særligt når en cocktail af manglende kommunikation, dagslange kampe, brud på linjen, og eventuelle mindre modangreb mødes. Hvis der er kaos i rækkerne og informationen om enhedernes placeringer ikke er universel, så kan det ikke undgåes. Og slet ikke i bykamp med utallige vinkler, hvor du ofte ikke vil se dem der beskyder dig, du ser blot retning, glimt eller tracers. Under anden verdenskrig er der eksempler på både tyske og amerikanske enheder der har kæmpet mod deres egne landsmænd i dagevis fordi de ikke vidste, at det var deres egne der lå 500 meter væk. Som regel er det dog flyvevåbnet eller artilleriet som får den tvivlsomme ære at ramme egne kammerater. Jeg kan i øvrigt anbefale både især Restrepo og Armadillo, hvis man ønsker et lille indblik i den slags kaos under kampene, herunder hvordan folk reagerer når det går op for dem, at de har kaldt ildstøtte ind på det forkerte sted. Jeg mener det er i Restrepo at det sker, men jeg husker nok forkert. Dog absolut værd at se.
Jeg mindes at under den anden golfkrig, eller invasionen af Irak som det retteligt bør hedde, der mistede amerikanerne syv Abramskampvogne. Seks af disse tab var til egne enheder (ret mig endelig hvis husker forkert). Et forsigtigt skøn er at 1-2% af de ukrainske tabstal (og her mener jeg som nævnt altid døde og sårede etc.) skyldes egen ild. For den russiske side er det nok nærmere 4-5% eftersom at det er dem, der primært har angrebet og dermed har de haft en mere uklar linje og mindre kendskab til områdets eksisterende stillinger end forsvaret har haft. De har også væsentligt dårligere kommunikationsudstyr og ringere overordnet overvågning af slagmarken. Husk i denne forbindelse også på, at du hurtigt kan såre en hel bunke kammerater, hvis ikke du ved, hvad fanden du laver. Så selvom tallet lyder højt, er det ikke urealistisk når så mange mobilister og straffefanger er sendt til fronten.
04. januar: Jeg ved ikke, hvad der sker
Mit grej strejker. Billeder og video forsvinder. Forbindelsen hopper. Det var lige hurtigt nok. Eller også mangler jeg at sætte et flueben et sted. Ligesom dengang i ... *smack*. Det er ikke tid til håbsløse anekdoter nu. Ny tråd i stedet for at slås med den gamle:
En læser spørger hvad vi som land kan sende afsted til Ukraine der kan støtte deres militære indsats her og nu, og som ikke kræver yderligere træning. Svaret er enkelt; 155mm og 152mm artillerigranater samt krudt til at sende dem østpå. Den russiske hær kan stadig skyde 7-8 gange så meget artilleri af som det ukrainske, og det er, efter min mening, den største enkeltstående fordel (og den eneste fordel pt.) som Rusland har. Det skal dog også lige med, at de russiske artillerister i flere tilfælde skal bruge væsentligt mere ammunition på at ramme ladeporten, end stort set alle andre jeg nogensinde har set.
Der er fabrikker i Europa (og i Sydkorea) der producerer begge typer granater, og et eller andet sted handler det om at vi får læderet op af lommen og bestilt nogle runder til det ukrainske forsvar. Med store potentielle ordrer i sigte skal de private aktører nok få udvidet deres produktion på rekordtid. Efter min mening, er det den billigste investering i dansk sikkerhedspolitik som vi nogensinde vil have foretaget. Vi har engang beplantet gigantiske skovarealer med monokultur for at have træ nok til vores flåde, og vi har brugt 45.000.000.000 kroner på nye jagerfly der hovedsageligt skal stå i USA, primært for at beskytte vores lokale territorie mod den russiske hær.
Nu er ukrainske kvinder og mænd godt i gang med fuldstændigt at pulverisere store dele af denne famøse russiske hær. Så kunne vi sgu' godt lige skyde bare én enkelt af de længste af på en masse ammunition til dem. Så slipper vores egne drenge og piger udstationeret i Estland, Mali, Etiopien etc. formentlig også for at slås mod russiske soldater. Både de føromtalte træer og jagerfly kommer formentlig aldrig i aktion under et forsvar af Riget alligevel. Men det vil 155mm og 152mm granater gøre. Det er lige sikkert som ... *smack*.
Bårer ude foran et ukrainsk felthospital i Bakhmut. Frihed er ikke billigt.