top of page

Krigen i Ukraine - januar 2023 #3

Opdateret: for 3 dage siden

Følg med i Ruslands invasion af Ukraine her. På denne blog kan du følge udviklingen af krigen i Ukraine. Du får nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark. Der kan forekomme pauser undervejs, Velkommen til!


Klik her for forrige tråd om krigen i Ukraine - januar


27. januar: Ny tråd, ude nu.

Vi ses herovre til sidste runde af krigen i Ukraine - januar 2023.


26. januar: Lyt rigtig godt efter.

Kan du høre det boble? Det er lyden af 25.000 ukrainske forsyningstropper som er begyndt at koge indvendigt i det kombinationen af stresshormonerne kortisol og adrenalin er begyndt at syde sagte sammen med diverse endorfiner. En farlig kombi af potente kemikalier, skulle jeg hilse og sige. Det er selvfølgelig meldingen om at der er friske kampvogne på vej. De er den ultimative test for logistikken på land. Amerikanerne har omkring 40 stykker velnærede støttepersonel med i krig - per kampvogn. Leoparden kræver væsentligt færre hænder, men vil normalt også være omgivet af omkring 8-12 dyrepassere. Begge to er væsentligt tungere end modellerne fra Sovjet, hvilket igen stiller nye krav til logistikken og ingeniørtropperne. Og mudderet. Til gengæld kan de, med deres glatløbede 120mm kanoner og imponerende sigteteknologi baske mål op til flere kilometer væk. På en flad slagmark vil de dominere alle typer af fjender på land, simpelthen på grund af ildkraft og den termiske målsøgning som spotter selv en markmus i flugt.


Antalsmæssigt leveres der slet ikke nok Leoparder til alle Ukraines kampvognsbrigader Endnu. Abrams kommer først om lang tid. Det er derfor nærliggende at tro, at den ukrainske hærledelse vil benytte hovedparten af disse kampvogne og de andre moderne kampkøretøjer til at skabe en effektiv, hårdtslående offensiv enhed. Det vil også lette logistikken, hvis de laver en slags hær i hæren som udelukkende består af det kommende materiel de får leveret. Der er materiel nok til udruste en hel ukrainsk kampvognsbrigade på 5000 mand, hvilket i kombination med mekaniserede infanteriregimenter kan være tilstrækkeligt til at skabe et gennembrud, for eksempel ved Frontafsnit Zaporizhzha mod Tokmak/Melitopol.


Jeg forventer ikke at materiel som Leopard, Bradley, Stryker og Paladin vil blive klattet ud langs fronten for at lukke defensive huller alle mulige steder. Umiddelbart giver det bedst mening at bruge dette offensive grej til at etablere en offensiv kampgruppe baseret på NATO-principper om kombineret krigsførelse for det er det, som materiellet kan og er udviklet til. Igen vil jeg lige understrege at dette materiel er deres russiske modsvar overlegent, men at brugen bygger på en doktrin om omfattende luftstøtte og at modparten, Rusland, har en masse af materiel der er væsentligt større og som dermed er med til at udligne den teknologiske forskel. Så der skal mere end 100 Leopardkampvogne til. 400 styks, og så er det et mangeårigt farvel til en mekaniseret trussel fra øst. Jeg har lidt travlt med rejse og personlige gøremål i denne periode, men vi vender selvfølgelig tilbage til dette emne, og til det væsentlige skift i våbenhjælp som levering af kampvogne repræsenterer. Jeg mener, hvis man leverer vores Jernnæve, hvorfor så ikke også levere noget langtrækkende der kan tage brodden af de russiske muligheder? Vi har stadig fokus på deres artilleri som deres største aktiv, og deres kommandostruktur som et svagt led. Disse to har behov for igen at smage lidt af NATOs arsenal.


P.S. Og som en lille kuriøs sidenote, har Marokko besluttet at donere de sidste 20 stykker T-72 kampvogne til Ukraine. Kampvogne som de har købt fra .... Lukashenko i Belarus. Suck it, Onkel Æsel.







25. januar: Gode nyheder


24. januar: Gode nyheder

Vi tager lige lidt flere, dog mindre, gode nyheder. De russiske angreb omkring Bakhmut fortsætter med høj intensitet, men linjerne har stort set ikke rykket sig i 48 timer nu. Det ukrainske forsvar holder fast selvom det er ekstremt blodigt - også for forsvaret. Jo længere de kan holde, des større tab for Rusland. Deres massive tab er stadig stigende her, og med den nuværende intensitet er det meget interessant hvor længe de kan holde dampen oppe. Det overraskede mig at de stadig mente at Bakhmut var værd at angribe, deres enorme tab taget i betragtning. Som nævnt har jeg taget det perspektiv til mig; De har mindre respekt for deres egne soldaters liv end jeg havde regnet med. Det må være konklusionen når de angriber skyttegrave head-on over en flad mark, og stadig gør det selvom de mister mere end 1000 mand dagligt (WIA/KIA).


24. januar: Run through the jungle

Ved Novoselivkse i Luhansk, har ukrainske enheder givet de russiske ditto en alvorlig røvfuld her i januar, og stort set smidt russerne væk fra deres stillinger. Det er tilsyneladende ikke noget der falder i god jord fra et godt vindue hos Hr. General. Måske er det derfor at de konstant sender forstærkninger frem til nye angreb? Forstærkninger, der får lov til at løbe i angreb. Den store mekaniserede russiske hær er nu ganske officielt nødt til at foretage angreb med bølger af mennesker. Det tog under 12 måneder for os at nå her til. Det er især nu, i tiden mellem deres næste store offensiv og deres nuværende mangel på kampkøretøjer at der virkelig kan gøres et indhug i deres infanteri. Og som sagt, så gjort. De mister over 1000 mand om dagen for tiden. Ukraine skal blot forsøge at holde linjen. Ingen grund til risikable svinkeærinder, udover selvfølgelig i Luhansk hvor trykket på Kreminna vokser og hvor de ikke skal have for meget ro omkring Svatove.




24. januar: Vi lister os afsted på tå, for vi skal ud og *smack*

En gruppe russiske infanterister under beskydning søger dækning bag en BMP-1 (MT-LB?) da noget tilsyneladende ikke går som planlagt. Jeg tror umiddelbart at den kører på en mine, for det ligner at den første eksplosion kommer fra under køretøjet. Den sekundære gør det af med dem, eller giver i hvert fald som minimum nedsat hørelse:




24. januar: Mere opfølgning

For en uges tid siden led en russisk kampgruppe et forsmædeligt nederlag da deres offensiv blev mødt af ukrainsk artilleri. En hel stribe BMP'er blev ramt, og massevis af russiske soldater elimineret. Her er en lidt grynet video der viser noget af nedskydningen, herunder et hit fra en NLAW. Det fortæller os at de har været under en enkelt kilometer fra de ukrainske stillinger. Forvent mere af disse kolonneangreb når russerne om ganske snart ruller resten af deres mobiliserede civile frem mod fronten. Og apropos mere mobilisering? Det skal jeg nok også følge op på senere.






24. januar: HVT? Så rykkes der.

En 2S4 Tyulpan 240mm selvkørende mortér, altså en rigtig tung satan, blev spottet i gang med at blive sat klar. Den kan levere dødbringende ild mod faste stillinger og er bestemt et High Value Target. Ukrainsk artilleri reagerer hurtigt og rammer plet. Det giver en sidste flyvetur til det russiske mortércrew.





23. januar: Bradleys på vej

En togstamme fyldt til randen med amerikanske Bradley-kampkøretøjer, på vej igennem Polen mod den ukrainske grænse. En lille kommentar om at ofte vil beslutninger om våbenleveringer blive udsendt til offentligheden et godt stykke tid efter, at de er blevet besluttet. Andre gange leveres materiellet først langt tid efter at det er blevet offentligt kendt at det er på vej. Altsammen dels led i et politisk spil, men også et militært spil, hvor det handler om dels at virke stor og stærk, og dels at virke afventende og svækket. Begge dele har sine fordele ift. at forvirre fjenden. Det giver i hvert fald ingen mening at oplyse om præics tid og sted. Hvis ikke jeg husker forkert, har USA doneret 104 styks af dette meget potente våben som er diverse BMP'ere overlegent.




23. januar: Komplet blodbad i Bakhmut #2

En lille compilation fra de seneste par dage giver et os et fingerpej om hvordan det er lykkedes Wagner Gruppen at tømme det værste fra de russiske fængsler udover Ukraine, uden at det har resulteret i meget andet end et veritabelt massemord på begge sider. Wagner har rekrutteret 51.000 indsatte siden i sommer. Og har, og hold nu fast, omkring 10.000 tilbage. Resten er ... afskrevet. Dertil kommer mellem 8000 og 32.000 frivilligt ansatte psykopater. Et skøn der i øvrigt har så stort et spænd, at den der har skønnet det, fortjener et solidt lods over skinnebenet på en råkold frostdag. Ubrugeligt. De store visuelle tab harmonerer helt fint med hvad der er registreret af tabskommunikation. Desværre ser det ud til at deres stormløb vil fortsætte indtil de sidste mobiliserede reserver er klar til kamp med materiel efter optræning i dette. Som forventet har den russiske hær brugt samfundets Most Unwanted som regulær kanonføde for at holde trykket indtil deres hær var klar igen. Jeg hader udtrykket 'kanonføde', men det er, hvad man er, hvis man løber direkte over en flad mark mod en forsvarsstilling.


Forén dig nu med dit drug-of-choice, hvad end det er grøn the, nikotin eller LSD, og se så denne her video der viser lidt af omfanget og absurditeten af de russiske angreb. Den er lang, så du skal se den her: Blodbad i Bakhmut.


https://www.krigeniukraine.org/videonyheder?wix-vod-video-id=b01c410986da457c8e1302b3ceea929c&wix-vod-comp-id=comp-l2ajlm6b



23. januar: Gode nyheder

Jeg vil så småt begynde at forberede dig på nogle ret dårlige nyheder. Jeg forsøger med en sandwich-model hvor du først får serveret noget godt, derefter noget skidt, og så noget godt igen. Nu ved du det. Den første gode nyhed er, at jeg hermed kan bekræfte, at ukrainske enheder er i gang med at blive trænet op i ... Leopardkampvogne. Leopard 2x er en af verdens bedste kampvogne, NATO har over 2000 af dem, og de er deres russiske modstandere overlegne. Det er sgu en god nyhed. Og du læste det herinde først.


Et eller andet sted i Europa. Leoparder på vej.


22. januar: Komplet blodbad i Bakhmut

Begge sider oplever kraftigt stigende tabstal. Nord og øst for Bakhmut holder de ukrainske linjer stand lige omkring resten af Soledar. Dette område er stadig en dødsfælde for Wagner der også forsøger at gå mod nordvest og indtage Krasna Hora. Det er primært syd for Bakhmut at det er rigtig kritisk. De næste par dage kan give os svar. Jeg kan ikke sige så meget udover at det ikke er tilfældigt, at vi tog væk derfra. Det er umuligt at vide hvad der sker nu, for meget afhænger af tilstanden hos de enkelte enheder, samt evnen/viljen til at sende reserver frem til at erstatte tab. Uanset hvad, så skal den ukrainske hær tage disse kampe et eller andet sted. Den russiske hær stopper ikke her. Så vurderingen fra højeste sted er nok, at man accepterer egne høje tabstal fordi de russiske tabstal er markant højere. Med andre ord, så er det federe at tage slagsmålet mod de stormende horder fra gode stillinger i Bakhmut, end på en bar mark i et markskel.


At russerne bløder mandskab og ressourcer i et helt uset tempo ved Bakhmut er meget velbelyst. At de stadig bliver ved med at angribe kommer bag på mig, og giver anledning til selvrefleksion ift. at huske på, at der er forskellige doktriner når det kommer til brugen af mandskab samt at forskellige samfund og kulturer har forskellige smertegrænser når det kommer til døde soldater. At Bakhmut er et godt sted at forsvare, er blevet ret tydeligt gennem de seneste mange måneder. Russerne har smidt stort set samtlige våben i deres arsenal mod byens forsvar, men de holder den altså endnu selvom de langsomt er blevet trykket baglæns siden angrebet virkelig gik løs omkring midten af juli sidste år.


At forsvaret holder nogenlunde, de voldsomme angreb til trods, er en indikation på at forsvaret af Bakhmut har været det rigtige, men absolut svære, valg at tage. Jeg er ret glad for, at det ikke er mig, der sidder og skal rykke brikkerne rundt. Som sagt tror jeg den næste uges tid kan blive afgørende. Det russiske angreb mod byen er på sit højeste niveau hidtil. Hvor længe kan de holde dette niveau? Hvor længe kan de ukrainske forsvarere holde stand?


Jeg har aldrig set noget lignende før. Her er det omkring 50 russiske soldater (halvtreds!) der bliver revet i stumper og stykker af artilleri. Bemærk at granaterne også detonerer i luften. Det gør de for at sikre, at spredningen på deres ladning af små stykker metal er stor, og nedafgående. Designet til at rive infanteri midt over, og er langt mere effektive end ved impacts.


Og her ses endnu et eksempel på, hvorfor det flere steder lykkedes den russiske hær at bryde de ukrainske linjer. En gruppe russere angriber en ukrainsk skyttegrav med tre mand i. De ukrainske soldater afværger angrebet med granater og deres rifler. Hvis sådanne billeder slap ud, af danske drenge der bliver mejet ned dag ud og dag ind, så ville vi som befolkning sige fra. De billeder viser også, hvorfor at den russiske hær vinder terræn ved Bakhmut. Det er meget svært at holde linjen hele tiden mod sådanne angreb. Du skal være heldig hver gang. De skal bare være heldige én gang. Når jeg skriver, at de angriber med bølger af infanteri mod nedgravede stillinger, så er det blandt andet dette her jeg refererer til. Selvmordsmissioner med voldsomme tab til følge. Men de 'vinder' da terræn.



Det der med at blive kørt frem til fronten, eller angribe i ly af natten, eller angribe som en del af en kampgruppe, du ved, med andre ting med i kampen end dig selv - det gør de ikke SÅ meget i for tiden. Det er også derfor, at Ukraine desperat kæmper for Bakhmut. De russiske tab er stukket helt af her i januar. Se her, hvordan de pisker over en åben mark. De skal være glade for at det ikke er et NATO-luftvåben de kæmper i mod. Én Apache kamphelikopter ville lave dem til sovs her. Fra 2-3 km's behørig afstand. Igen er det Professor Pegepind der tegner og fortæller, mens undertegnede ærgrer sig over der ikke blev sendt mere ammunition noget før. Til gengæld kan vi så - igen - glæde os over at de mistede så mange kampvogne sidste forår. Dengang havde de ikke nok infanteri og kørte frem kun med kampvogne. Nu er det lige omvendt. Det er tåbelighed på et meget højt plan, mine damer og herrer.




Der er ikke mange steder at gemme sig. Selvom det er en hård beslutning, så giver forsvaret af Bakhmut mening. De russiske angribere lider under de nøgne træer, og de lave temperaturer. Begge dele gør det dels sværere at gemme sig, og grave sig ned. Det er ikke overraskende at fjenden gerne skal holdes herude. De bløder virkelig i disse dage:






22. januar: Linjen holder ved Zap

Det russiske angreb er primært koncentreret omkring opnåelse af bedre stillinger. Forbedring af deres taktiske situation. Der er mest aktivitet syd for den større by Orikhiv. Der skal nok blive opdateret herinde såfremt der sker noget nyt. Det så ikke kønt ud hverken fredag eller lørdag. Søndag bliver næppe bedre for dem på dette afsnit.



20. januar: Russisk angreb ved Zaporizhzha

Ganske overraskende har russisk infanteri angrebet enkelte steder langs den sydlige frontlinje. Overraskende fordi, at normalt indleder man et stormløb fra infanteriet med en stor omgang artilleri. For ligesom at blødgøre det, som gutterne skal løbe hen i mod. I endnu et bevis på at den russiske hær gemmer på deres tilbageværende materiel, sendte de flere bølger af infanteri afsted uden videre støtte fra tungt grej udover enkelte kampvogne. Denne offensiv kommer utvivlsomt for at fastholde ukrainske enheder her, så de ikke kan flyttes til den kritiske situation ved Bakhmut. Det samme har vi set ved Avdiivka. Som tidligere nævnt, så er den russiske hær all-in på Bakhmut. Se her, hvordan de kaster deres infanteri i kamp direkte over en flad mark. Hvilket år er vi i? Er det 1916 og er jeg vågnet op et eller andet sted i Frankrig omkring Verdun eller Somme? Se selv:




20. januar: Svenske bandekrige kan stadig eskalere

Det er jo ingen hemmelighed, at kuglerne flyver lige lidt rigeligt rundt i Sverige i disse dage. Men bare rolig. Det kunne være meget værre. Fra forstæderne i Stockholm og Malmø til South Central, L.A. er de misundelige på det svenske militærs evner i den ædle kunst; drive-by shooting. Svenskerne, der selv producerer deres isenkram, har valgt at donere 14 Archer H77BW 155mm selvkørende howizters. Bemærk i denne video, hvor hurtigt det går. Bemærk især, at den er væk igen før granaten har ramt sit mål. For at nedkæmpe denne form for artilleri skal du have en omfangsrig overvågning af slagmarken, effektiv kommunikation og et særdeles velfungerende kontra-artilleri og/eller flyvevåben. Der skal reageres rigtig hurtigt. Når det danske forsvarsministerium skal beslutte hvilke systemer der skal erstatte de CAESAR vi har doneret til Ukraine, så kig eventuelt over Øresund. Så kan der helt sikkert også laves nogle fine modkøbsaftaler. Men se her, at Archer er et overlegent shoot-n-scoot system. En drøm for en ung gangster:




20. januar: Bad News Bakhmut

Det strammer desværre til for Bakhmut. Russiske enheder er brudt igennem syd for byen, og forsøger at komme sydvest om forsvaret. Med tabet af Soledar, er angreb fra nord og mod den nordlige forsyningsrute også undervejs. Hvis det stod til mig, så ville de ukrainske enheder benytte en snarlig nat til at rykke baglæns. Som jeg ser det, lige nu, så er byen i overhængende fare for at blive omringet, eller i hvert fald presset så hårdt, at vejen ud bliver umulig. Der er to ting, der kan ændre billedet; Ukrainske forstærkninger, eller at det russiske angreb mister kraft. Mens de bringer forstærkninger ind til det sydlige angreb, sidder Wagner stadig fast omkring Soledar. Håbet er at det sydlige angreb kan bremses før de når for langt vestpå. Her findes en række højdedrag som giver en vis kontrol over bevægelser i området. Jeg frygter at det kan gå stærkt, hvis russiske enheder indtager disse og får opsat skydestillinger. Hvis de russiske styrker kan få kontrol med Klishchiivka kan de derudover angribe Chasiv Yar, og afskære endnu en forsyningsrute til Bakhmut. I Chasiv Yar bliver en del materiel repareret og fragtet igennem, så det er problematisk.




19. januar: Nyt indlæg - ude nu!

Det har været en travl periode i vestlige forsvarsministerier, og det er derfor på tide at tage et kig på, hvad der givet tilsagn om. En masse af det, er offensivt grej som Ukraine har efterspurgt til en ... offensiv. Der kommer derudover flere gode nyheder, hvis man synes, i morgen. Læs om de militære bidrag til Ukraine her.


19. januar: Yoinks!

Vi har set dem smide en hel del i hovedet på russiske soldater, materiel og ammunition, så hvorfor ikke også en video, af en ukrainsk drone hvis pilot formår at rapse en russisk radio fra en beskudt stilling. Af oplagte årsager er det virkelig godt at få fingrene i en af fjendens radioer. Især hvis de ikke ved at den er væk:





19. januar: Soledar.

Der kæmpes stadig en smule i det yderste af byens vestlige område. Som nævnt er Soledar de facto tabt, men det ukrainske artilleri arbejder nådesløst for at holde de sidste par kvadratmeter før de ukrainske stillinger fri for fjender. Jeg tror stadig på at Wagner har forregnet sig her. De tab de er blevet pådraget er af en sådan skala, at det må have sat sig i organisationens evne til stadig at mose på mod Bakhmut med samme styrke som de har gjort i december/januar, og særligt i de sidste 14 dage. Jeg fastholder min hypotese (som snart er blot et spinkelt håb) om at de ikke kan holde dampen oppe indtil den russiske hær lancerer en fornyet kampagne, for der er brug for konsolidering og en pause blandt de ukrainske enheder i området. Og gerne snart, for ellers begynder det at tippe lidt for meget den gale vej for Bakhmut.


At kampene om byen (eller positionen, byen er væk) er ekstremt blodig er ingen hemmelighed. Tabstal skal tælles i 1000'er. For begge sider. Ukraine har haft den fordel, at medevac har fungeret relativt godt undervejs. Uden at gå i detaljer, er det ikke tilfældet for Wagner og de andre russiske enheder i Soledar. Manglen på materiel har gjort det rigtig slemt for dem. Her Wagner & Friends der møder ukrainsk artilleri. Endnu et eksempel på den vanvittige taktik de har lagt for dagen i denne sektor. Selv uden automatisering, så ville du, som ukrainsk artillerist, kunne få et opkald fra din mand med dronen. Han ville fortælle dig at de står og piller næse syd for bro nummer X. Så ville du selv lige kunne åbne Google Maps, finde koordinatet, indtaste de mange cifre. Dobbelttjekke. Og tjekke igen, for dine egne tropper er tæt på. Og herefter trykke på start. Infanteri der rykker frem mod stillinger der er godt dækket af artilleri er en rigtig grim affære. For infanteriet. Her i går:






19. januar: En lille opfølgning

For tre dage siden, skrev jeg kort om endnu et russisk angreb på Adviivka, som var gået helt galt for dem. Denne gang med tab af fem BMP'er. Der er kommet lidt video fra stedet, ikke meget, og det viser kun en UAV der undersøger området efter artilleriet har ødelagt de fem russiske køretøjer og lidt mere. Det ligner umiddelbart at de er blevet ramt af noget tungt, mens de ikke forventede det. Seriøse tab her, og vi kan også se at angrebet var mere omfattende end først antaget. Det viser også igen hvorfor det i mange tilfælde virkelig kan betale sig at forsvare fjenden ned, hvis man har sin overvågning og artillerikoordinater på plads. Hvis ikke muligheden for gode offensive aktioner byder sig for Ukraine sådan helt ud af det blå... så kan de skabes ved at nedkæmpe den russiske hær når den angriber, og så samtidigt gå efter deres C&C, ammunition, og generelle logistik.



18. januar: Gode nyheder/dårlige nyheder

Jeg sidder så vidt det er muligt og taster løs. Det gør jeg, fordi det vælter ind med militærstøtte til det ukrainske forsvar. Det er en god nyhed. Den dårlige nyhed er, at det gør det primært, fordi visse landes efterretningstjenester endelig har fået overbevist diverse politikere, udvalg, kommissioner og kaffeklubber om, at russerne planlægger en offensiv der, som beskrevet i går, er kæmpestor. Det er en dårlig nyhed, for det betyder mere krig, død og ødelæggelse. For nuværende virker en politisk løsning lidt langt væk. Så flipper vi den lige en gang mere, og så er den næste gode nyhed, at de kommende leveringer indeholder våben der er de russiske ditto væsentligt overlegne, og at vi stadig ikke ser store indikationer på at Rusland på nogen måde kan udruste deres næste store offensiv på samme måde som i februar/marts sidste år.


Ruslands kommende offensiv vil bestemt indeholde moderne T-90M kampvogne, BTR-80A pmv'er, BMP-3&4 etc. men vil især være udfordret på de mere højtteknologiske områder indenfor radar, AA-systemer, præcis kontra-artilleri, ISR-missioner, moderne kommandovogne, kommunikationsjammere osv.. Grej som de havde med sidste gang, men som blev lidt væk undervejs. Deres flyvevåben, og her mener jeg den del af det, der skal yde ildstøtte under aktive kampe, ligger stadig og roder rundt på randen af knock-out. Der er, endelig, længere-rækkende balladamagere på vej til Ukraine. Det bliver annonceret fredag, skulle jeg mene. Det kan potentielt betyde et farvel til nævneværdig russisk ildstøtte ved fronten leveret fra deres kampfly og kamphelikoptere. Mere om det - i morgen....


17. januar: Spørgsmål & Svar

Jeg har forsømt jeres kommentarer lidt. Det beklager jeg, da jeg selvfølgelig værdsætter gode bidrag. Jeg har et indlæg om de kommende forstærkninger af det ukrainske militær på vej. Jeg valgte bare at fede den på langs i dag, i stedet for at skrive det færdigt. Det bragte i øvrigt ikke noget godt med sig, så det vil jeg forsøge at undgå fremover. Jeg vil undlade at besvare evt. ting omkring de kommende forstærkninger, da jeg vil forsøge at skrive det færdigt asap. Der er nemlig en del nyheder fra den seneste tid som jeg bevidst gerne vil samle til ét indlæg. Sådan for overskuelighedens skyld. Og for at levere et indlæg spækket med gode nyheder, som du kan læse til en kop varm favorit.

En læser kommer med en stribe gode spørgsmål og kommentarer:

Spørgsmål:"Udefra set, ser jeg ikke at Ukraine har vundet særlige slag siden den store offensiv i august 2022. Jeg er afgjort imponeret af Ukraines vedholdenhed, men realistisk set, så virker det som om at Rusland fortsat står meget stærkt, og tilmed står endnu stærkere i den kommende tid."


Svar: De sidste store ukrainske offensiver var mod Lyman som blev befriet den 2. oktober, og mod Kherson som blev endeligt befriet den 12. november. Herefter fik den russiske hær sat en prop i blødningen, særligt ved Svatove og Kreminna i Luhansk, samt ved kraftigt at udbygge forsvarsværker ved Tokmak og Melitopol. Det lykkedes de primært med af to årsager: De mobiliserede civile begyndte at ankomme til fronten og Wagner PMC fik nærmest frie hænder til at 'rekruttere' i russiske fængsler. Samlet sendte russerne i omegnen af 175.000(!) nye mand ind i Ukraine, og en del af disse indgik i eksisterende enheder der var blevet trukket ud på grund af tab, men som på grund af mobiliseringen nu fik fyldte, omend lidt slidte og rustne, rækker igen. Nyligt mobiliserede kunne også overtage baglinjeopgaver fra professionelle soldater, der så blev overført til fronten. Disse mange nye enheder, skakbrikker om man vil, gav simpelthen den russiske kommando en mulighed for at etablere et forsvar. Samtidigt kom Rasputitsia, perioden uden veje, hvor det er virkelig svært at lave kombineret, offensiv krigsførelse. Rusland står absolut stadig meget stærkt, selvom de har mistet størstedelen af deres bedste grej. Husk på, at de, selvom de virkelig kvajede sig, særligt i invasionens første periode, havde en kæmpe hær før de gik igang, og i øvrigt er et ret militariseret samfund. De har også værnepligt og masser af fattige mennesker. Og folk med stor kasketter og medaljer der vifter med en kontrakt lige efter værnepligten. Denne kombination giver en konstant tilførelse til hæren som i øvrigt rent faktisk betaler ret godt, forholdene taget i betragtning. I hvert fald godt nok til at være fristende for en ung mand uden umiddelbart så mange andre muligheder i livet. Så de har mange soldater. Og Sovjet var fyldt til randen med materiel, krudt og kugler. De træner soldater på livet løs lige nu, det er helt sikkert og vist.



Spørgsmål: "Mange af de ting der er blevet spået om, synes jeg ikke er sket? "


Svar: Helt enig. En venlig opfordring herfra til alle er altid at tjekke de kilder, som de gængse medier bruger til de historier, de ved folk gerne vil læse. Vi vil gerne læse, at Rusland snart løber tør, fordi så regner vi med at krigen slutter snart. Derfor klikker vi på den 'nyhed', og så har mediet tjent vores klik (læs: penge). Som journalist kan du altid finde en, der velvilligt tager et ledigt standpunkt eller som bramfrit melder en holdning ud, som var det en endegyldig sandhed. En pensioneret amerikansk general og en politiker fra Tunbridge Wells i England startede det emne med Ruslands antal missiler. Begge blev bredt citeret i danske og internationale medier. Det skriger lidt til himlen, synes jeg. Eller som minimum et lille brøl op mod stjernerne. Der er ingen der ved, hvor mange missiler russerne havde dengang det gik løs. Russerne er sguda først selv ved at finde ud af hvor meget af deres stockpile fra de sidste 60 år der rent faktisk virker. Ingen ved det!


Så alt det med antal missiler er lidt et vanvittigt irriterende, tilbagevendende medie-emne de tærsker lidt for hårdt, for det antager at Rusland løber tør. Det gør de ikke. Men alle disse historier kan afholde 'os' fra at sende de nødvendige våben. For hvorfor sende Patriot om 5 måner, hvis russerne alligevel løber tør inden? Patriot er rigtig dyrt. Mærk jer mine ord; Rusland har tænkt sig at slås og så finder man altså en løsning hvis man mangler noget. (Ukrainerne masseproducerede molotovcocktails til civile indtil Tyskland fik sendt 5000 hjelme og de nordiske lande sendte tusindvis af ATGMs, sådan groft skåret.)


Lige nu fyrer russerne ikke så meget artilleri af. Straks er der en eller anden mikrofonholder der kan fortælle at de snart ikke har mere ammuniton. Har de mindre ammunition end da krigen startede? Ja, selvfølgelig. Hele Donbas er fuld af huller og hele byer er fjernet fra overfladen. Løber de tør så på mandag, eller gemmer de bare til senere? Personligt antager jeg altid, at fjenden er bevæbnet hvis de angriber. Det virker som en fornuftigt udgangspunkt. Og Rusland angriber dagligt, så det er mit udgangspunkt indtil der er en længerevarende, tydelig trend som giver dem så store ulemper på slagmarken at de må være i bekneb for materiel. For eksempel med deres manglende radardækning, utilstrækkelige AA-systemer, og et hårdt ramt flyvevåben. Her opstår der taktiske og operationelle muligheder for Ukraine, fordi Rusland rent faktisk ret åbenlyst mangler tilstrækkeligt med disse elementer.



Spørgsmål: "Ruslands mobilisering af 300.000 ekstra, skulle kunne få stolen under Putin til at vakle. Men lige nu ser det ud til at han uden de store problemer kan mobilisere yderligere 500.000 mand. Her anes derfor ikke umiddelbart en egentlig trussel, eller tager jeg fejl?"


Svar: Jeg kan kun sige, at jeg ikke er overrasket. Propaganden derovre er massiv, og har været det i årevis. Der er skabt stærke fjendebilleder som kan få det til at boble i nationalistiske maver. Rusland ejer jo nu, i Kremls optik, de fire ukrainske regioner som Putin under stor ståhej officielt indlemmede i Rusland. Det er altså noget af et hjørne at male sig op i, al den stund at fjendens militær stadig er i alle fire regioner og dagligt uddeler tæsk. Kreml vender næppe lige pludselig om og siger, ah, Ukraine får det sgu tilbage igen. Vores fejl. Jeg tror heller ikke længere at folket kan vælte regimet. Jeg håber i mit stille sind på at en kop the en dag kan gøre en ende på slangens hoved, men det er nok usandsynligt. For en god analyse af Rusland, mobilisering og stabilitet, må jeg nok henvise til et andet sted end denne blog. Personligt tror jeg ikke at en eventuel kommende mobilisering vil møde enormt meget mere modstand end sidst.


Spørgsmål: "Der blev spået en stor Ukrainsk offensiv i løbet af vinteren, men det ser lige nu ud til at Ukraine ikke kan komme rigtigt videre, og blot kæmper for at holde stand, frem for at vinde terræn, eller er det forkert læst?"


Svar: Det er meget rigtigt læst, altså den med at fronterne er statiske. I Luhansk er det Ukraine der moser på. I Donetsk ved Bakhmut er det Rusland der moser på, og længere sydpå i Donetsk ved Mariinka etc. er der fastlåste kampe. Jeg ved ikke, hvem der har spået en stor ukrainsk vinteroffensiv efter Kherson blev afsluttet, men det virker noget optimistisk at spå om den slags efter de kampe her og ved Lyman. Samtidigt binder russernes voldsomme angreb på Bakhmut rigtig meget af det ukrainske artilleri og logistik. Husk også på, at det rent taktisk er bedre for Ukraine at tæve den russiske hær via defensive aktioner. Hvis ikke der er massive åbninger i fjendens linjer, som ved Izyum i efteråret, så er det langt mere kostbart at angribe, end at forsvare. Taktikken med at lade russerne bløde i Bakhmut, fremfor selv at angribe mod Popasna i samme sektor giver pt. Ukraine en markant forskel i tabstal. Men der skal også en meget markant forskel i tabstal til, hvis den russiske hær skal tæskes. Mit forslag vil næsten altid være at forsvare sig, indtil der er en åbning. Men jeg er farvet, fordi jeg har ikke selv oplevet succesfulde offensive aktioner mod en stor modstander med mange soldater. Det er når man flytter sig, at man groft sagt udgør et mål for alt hvad der kan skyde.


Spørgsmål: "For kommer vestens våben og udstyr så frem til at kunne nytte noget?"


Svar: Det korte svar er: Ja. Det længere svar findes i det næste indlæg, som lige skal have lidt mere på den anden side før det er klart.


Jeg arbejder mig igennem de andre fine spørgsmål og kommentarer snarest.




17. januar: Sortsyn og søvnmangel


Join the army, they said. See the world, they said. I'd rather be sailing.


Jeg har lige afleveret, sammen med nogle andre der har valgt samme åndsforladte og menneskeligt nedbrydende karrieresti, en totalt nedslående afrapportering fra fronten og en analyse af elementer vi kan forvente de næste seks måneder. Der hersker ingen tvivl om, at Rusland forbereder en offensiv, som i antal soldater formentlig vil være dobbelt så stor som den de lancerede for snart et år siden. Jep, du læste rigtigt. Der forventes en fler-vinklet offensiv med mindst 300.000 mand involveret. Hvad de så skal køre rundt i, og hvilke vinkler de vælger er mere usikkert.


Den russiske hær har på ingen måde samme mængde af hverken moderne og tunge kampkøretøjer, AA-systemer (herunder radar), jagerfly, kamphelikoptere, EW-enheder, artilleri, ammunition, personligt udstyr etc. som de havde sidst. Så langt, så godt. På den vis, er det en markant dårligere udrustet hær der klargøres til en offensiv, men det er også en væsentligt større hær. Og som vi har set siden russerne begyndte at indsætte mobilister, så har de ingen kvaler med at bruge deres infanteri som den masse, der kan udligne teknologiske fordele samt skabe store logistiske kvaler hos fjenden ift. at få nok ammunition frem til de forreste stillinger. Det sidste er et reelt problem, senest udstillet i Soledar hvor ukrainske tropper måtte rømme eller stærke stillinger simpelthen fordi de krævede tusindvis af runder per mand, per dag. Ammunition er pissetungt.


Som tidligere beskrevet så har masse stadig sin berettigelse, omend det er en meget dødelig strategi der kræver en konstant tilførelse af nyt infanteri. Rusland har tidligere vist os, at de ikke knyer så meget, selv når de mister en bataljon om dagen, så længe det går fremad. Jeg tror ikke de lige pludseligt ændrer den indstilling her i foråret, og dermed kan vi formentligt forvente heftige kampe i stil med Soledar, hvor tusindvis af russiske infanterister stormer ukrainske strongholds.


Involvering af det belarussiske militær direkte i kampene er fortsat ikke vurderet som sandsynligt, men det vurderes nu som sandsynligt fra flere sider, at Belarus igen vil lægge land til udgangspunktet for et eller flere angreb fra nord.


Min personlige vurdering ift. Belarus, en vurdering der i dette tilfælde er lige så meget værd som disse tegn der beskriver den, er at Rusland formentlig vil forsøge et mindre angreb, men at de primært benytter belarussiske faciliteter og trænere til at optræne mobilister. Denne formodning styrkes af at vi observerer en del troppetransport tilbage til Rusland fra Belarus i disse dage. Jeg kan ikke beskrive de mulige angrebsvinkler yderligere, men det er oplagt at der kommer endnu mere tryk på kampene i Luhansk og Donetsk. Samtidigt er det oplagt med endnu en offensiv fra nordøst mod Sumy/Kharkiv, da det vil kræve et stort antal tropper fra Ukraine for at modstå sådan en offensiv. De kører næppe bare frem på skovtursfacon ligesom sidste gang, da det, som den faste læser vil vide ikke gik SÅ godt ved Kharkiv. Nye læsere vil nok finde interesse i at vide, at den russiske hær fik endnu større smæk ved Kharkiv, end de gjorde ved Kyiv. Det var bare ikke lige så sexet en historie som forsvaret af Kyiv, hvor alle internationale journalister i øvrigt befandt sig.


Jeg bemærker her blot ganske sagte, at nogle af de primære årsager til at den russiske hær fik så læsterlige klø sidste forår, det var fordi de dels var enormt uforberedte på den modstand de ville møde, samt at de lagde an på nogle helt vanvittigt optimistiske planer, der indebar lange forsyningsruter igennem ukontrolleret fjendeland. En håbløs tidsplan, skabt af håbløse politikere i Kreml, tacklede også deres egen hær før de nåede over midterlinjen. Samtidigt havde de alt for få infanterister med til rent faktisk at føre kampene mod ukrainsk infanteri. Det vil være en dødsensfarlig fejlslutning og en komplet undervurdering af en brutal og stor modstander, at forvente, at de kvajer sig på alle disse områder en gang til. Altså, hvis du havde mulet Tyson og Mo Ali i dit første møde med dem, så er det stadig ikke helt usandsynligt, at du kunne risikere at få lidt på munden næste gang du møder dem. De forbereder, og forbedrer, sig også.


Dermed er der i den grad lagt i ovnen til endnu en omgang hårde kampe over en bred front, med usikre linjer, og generel usikkerhed om udfaldet. Jeg har ikke siden den 23. februar, dagen før den russiske invasion, været så usikker på vejen til udfaldet. Dengang tog det ikke mange timer efter det gik løs, så stod det lysende klart, at russerne var proper fucked. Det var tydeligt, primært fordi de havde kilometerlange kolonner der holdt stille. At have kilometerlange kolonner med dyrt og eksplosivt grej stående helt stille mod en mobil, rasende og bevæbnet fjende er nemlig lige akkurat og helt præcist den militære ekvivalent til at være proper fucked. Da det så blev yderligere tydeligt at de havde angrebet Ukraines næststørste by, Kharkiv, med jeeps og rifler (no shit), der faldt skuldrene lige de der fem-ti centimeter ned igen, og den nervøse blære blev beroliget for en stund.


Men nu. Nu er der igen usikkerhed. Og søvnmangel. Og sortsyn. Ikke så meget usikkerhed om det endelige udfald. Men om vejen derhen. For hvis ikke Ukraine bliver væsentligt bedre bevæbnet, og her mener jeg særligt med langt flere artillerigranater og tunge kampkøretøjer, så vil en russisk hær der i løbet af året kan nærme sig en halv million soldater inde i teatret, kunne forette en hel del mere ødelæggelse og brutalitet før de selv møder Dagen. Ah, for helvede altså. Der er nogen, der bare ikke vil indse, at de er slået og som dødenpinemig skal tage så mange og meget med i faldet som overhovedet muligt. Undskyld, min kære læser, men jeg er i et rigtigt muggent humør i disse dage.



15. januar: Fire dage, skrev han

Jeg beskrev for fire-fem dage siden hvordan det russiske stormløb mod Soledar er forbundet med kollosale omkostninger. For alle involverede. Men særligt for de russiske soldater i Wagners farver, som i Soledar tager de største tab længe set. Samtidigt kæmpes der syd og øst om Bakhmut. Min frejdige tese var at de inden længe ville være nødt til enten at bryde afgørende igennem, eller sætte deres voldsomme angreb ned i kadence. Det er nu på tide at stå lidt på mål for den hypotese. Længere nede i denne tråd kan du se status for Soledar. Det bliver rigtig svært for de russiske soldater at tage den sidste, vestlige del af byen. Har de brudt afgørende igennem? Ja, og nej. Ikke til Bakhmut. Endnu, i hvertfald. Det sidste ukrainsk-kontrollerede område i Soledar er under total kontrol af ukrainsk artilleri og mortér, og jeg vurderer at russerne skal have gang i både flyvevåben, kontra-artilleri og kampvogne for at komme over de 500-600 meter dødsgang der er hen til de første mulige dækninger.


Jeg tog fejl af tidsrammen. Jeg har givet russerne for lidt kredit i forhold til dels hvor mange tropper de har sendt ind i afsnittet, og hvor mange tab de er villige til at tage for at opnå mindre territorielle gevinster. Jeg havde nok også forventet flere ukrainske forstærkninger. Men, lige nu, er der ikke mange kampe i Soledar. Øst for Bakhmut brager det heller ikke som vanligt, og har ikke gjort det hele dagen. Er det blot stilhed før stormen, eller har de endelig fået behov for at slikke sårene? Syd for Bakhmut fik ukrainske enheder stoppet angrebet mod Klishchiivka, men ved Opytne er der stadig kampe. I det, der engang var en by. Jeg er derfor stadig på hegnet i forhold til om Bakhmut holder. Situationen er bedre i dag, end for 24 timer siden. Jeg overvejede i går, at det måske endda var bedst med en tilbagetrækning fra hele Bakhmut, fordi stormløbet i Soledar tilsyneladende var endeløst. Men alting har en ende, også de rigtig slemme ting. Kampene i Soledar er næppe ovre for nu, så lallende optimistisk er jeg ikke, men det er slående at der så relativt stille som det er tilfældet lige nu. Det er lang tid siden.


Det bliver derfor interessant at se hvad mandagen bringer. Det burde komme bag på mig, hvis Wagner stadig har lyst og mod på mere af samme skuffe efter den omgang de har fået. Men det vil ikke længere overraske din skribent, hvis de lancerer endnu et menneskeligt stormløb mod den sidste vestlige enklave i Soledar, for brutaliteten og ligegyldigheden overfor egne tropper er helt abnorm. Det er nærmest surrealistisk at opleve soldater løbe direkte mod fjendtlige stillinger, fordi straffen for at lade være er langt mere grusom og pinefuld end at blive skudt.


Russiske infanterister fra Wagner bliver mejet ned mens de løber direkte mod ukrainske styrker.



15. januar: Russere ved Kreminna

En lille bid giver os et indblik, at de begynder at stramme til ved Kreminna. Her er det russiske soldater der dukker sig i en skyttegrav ved den vestlige udkant. Det er en ret interessant jordbund der er her. Meget sandet. Og det kalders sgu på en lille anekdote, for dem har i sluppet for i et stykke tid, og det er altså en del af det, at læse med herinde. Jeg har en gang været med til at udvide en skydestilling. Det var nogenlunde samme jord som her, og cirka 40 cm nede fandt vi resterne af en gammel skyttegrav. Den brugte vi som skabelon for videre udgravning. Primært for at springe over hvor gærdet virkede lavest. Og her fandt vi så en masse gamle vodkaflasker som var blevet gemt af vejen, formentlig i årene efter anden verdenskrig. De var tomme, så de har nok siddet og kedet sig lidt, mens de ventede på at den kolde krig blev varm. Ukraine er kun få kilometer fra Kreminna. Men kan de holde dampen oppe, nu presset stiger på Bakhmut?





15. januar: Stadig kampe ved Soledar

Operationelt er Soledar tabt, men rent taktisk er der stadig gevinster at hente. Vi så i går hvordan rigtig mange russiske soldater bliver ombragt her, og den situation fortsætter. Det ukrainske artilleri tæsker løs på Wagners Worst, og Soledar er totalt jævnet med jorden. Det gør det svært for dem at komme hele vejen igennem og kapitalisere på sejren ved at kunne true Bakhmut mod syd via vejnettet. I går gav jeg et link til Google Maps. Hvis du er lidt snild, kan du hurtigt spotte hvor det var, at Wagner blev ramt af HIMARS. Det er tæt ved fronten, og vidner om at Ukraines overvågning og artilleri spiller sammen og har skabt et veritabelt blodbad blandt russisk infanteri. Sådan er det, når man har brugt halvdelen af 2022 på at pisse sit bedste materiel væk på kilometer lange kolonner der bare kørte ligeud, direkte ind i killzonen. Så må man løbe derhen.


Omtrentlig stilling ved Soledar. 500 meter er lige pludselig ret langt.


15. januar: Køretur til Avdiivka

Fem russiske BMP-1, med mobiliserede soldater ombord, forsøgte at forbedre frontafsnittets taktiske situation ved at angribe en fremskudt ukraink stilling. De lykkedes med at forbedre den taktiske situation, men ikke helt, som de havde håbet på. 21 mand tabte de, og de fem BMP'ere kører ikke længere. Resten slap væk. Håber at videoen frigives. Indtil da må vi nøjes med dette her:



15. januar: DAGENS DARWIN (yeessss)

Som bekendt så fattes KUDDA (Komitéen for Uddeling ad Dagens Darwin Award virkelig materiale for tiden. Det er hårde tider for mobilbatterierne i skyttegravene og den russiske hær forsøger også at undgå alt for mange videouploads. Desværre. For der er bestilt et kæmpe lager af Darwin Awards. Men fat mod, kære læser. Krigen bliver lang, og der er flere mobilister på vej. Her er et godt på en nomineret:




14. januar: Om natten, er alle nøgne.

Der vil i den kommende tid komme en væsentlig opgradering af Ukraines kapaciteter indenfor krigsførelse med UCAVs. Uden at gå ind i videre detaljer er der i to europæiske lande oprettet produktion af ukrainske droner til krigen. Det er et ukrainsk firma der producerer dem, og den ukrainske hær indkøber dem for de penge, som diverse lande donerer. Ammunitionen produceres også i Europa. Det er en detajle i det samlede billede, men dette her en væsentlig detalje. For den øgede rækkevidde og løfteevne giver nogle nye muligheder for at ramme fjenden, hvor det gør rigtig ondt. Indtil da, arbejdes der hårdt langs fronten på at tage enkelte, mere simple mål ud. Om natten, der er vi alle ens. Og hvis din modstander har et termisk kamera, så er du nøgen:



Her et lille smugkig, på hvad de ukrainske overvågningsdroner kan levere. Bemærk interfacet som enhver kan styre. Klik og zoom. Undersøg. Send koordinater til en kanon. Så mens vi venter på den kommende russiske offensiv (mere om den senere) så kan jeg lige hurtigt garantere for dig, at der bliver løbet rigtig hurtigt for at forberede os mod den. For den bliver omfattende. Men nok om det for nu. Se her, hvordan en drone lige lynhurtigt kan afsøge et område. Hvis din doktrin baserer sig på massive mængder materiel, så skal du satangugeogædemig være god til at kamoflere dine sager for ikke at blive opdaget miles away. Altså, jeg har engang forbudt folk at ryge fordi jeg troede den anden side ikke røg smøger og vindretningen var skidt. Ikke-rygere kan lugte cigarretrøg langt væk. For lige at sætte old school vs new school i kontekst. Damn. Bemærk højden (højre hjørne) og afstanden (venstre hjørne). Sådanne droner i hænderne på frontlinjeenheder med direkte forbindelse til Oh Mighty CAESAR eller noget andet tungt artilleri, og så rykker de ind med M928 Excaliburgranater. Så er det et hurtigt farvel til opmarcheret materiel, og/eller russiske soldater:





14. januar: Velkommen til helvede

Først den ene vej, og så den anden vej. Et vakuum eksisterer som regel kun i kort tid, så mens nogen rykker ud, er der andre der rykker ind. Russiske nyligt ankomne soldater modtager en Dagens HIMARS. Direkte fra kassen. Du kan faktisk høre det, hvis du lytter godt efter.


20 styks, og fem vagter fortæller speakeren os. Det fortæller os også, at det er Wagner, for det er i Soledar og de har brug for bevæbnede vagter for at kunne sende deres mænd fremad. Jeg har nogle komplet vanvittige, absolut X-ratede videoer og beretninger som på ingen måde tåler dagens lys et sted hvor fulde børn og små folk kan finde hen. Jeg skriver en bog en dag. Og det er altså red-on-red, altså Wagnerpsykopater der afstraffer Wagnersoldater. Fy for helvede, mand. Jeg tager snart 'hjem' til Afrika hvor de i det mindste som regel slår folk ihjel først. For en god ordens skyld - jeg ser ikke selv det værste materiale. Jeg har stadig en nogenlunde sanity at passe på. Jeg vil anbefale alle andre at lade være.


Hvis du er lidt ekstra interesseret og keder dig. Eller bare gerne vil se nærmere, så er koordinaterne: 48.68867, 38.05357 - men som en læserservice har jeg fikset det som link så du kan bare klikke her. Ingen smalle steder her, min kære læser. Det her er 2023. Og det her, det er Slagtebænk Donbas. The struggle is real. Very real:





En ukrainsk soldat kigger på vraget af en amerikansk doneret M777 howitzer.




19 kommentarer
bottom of page