Følg med i Ruslands invasion af Ukraine her. På denne blog kan du følge udviklingen af krigen i Ukraine. Du får gratis nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark. Der vil forekomme pauser undervejs, Velkommen til!
Klik her for forrige tråd om krigen i Ukraine - januar
Se denne her tråd for krigen i Ukraine - februar
30. januar: Dagens Multi Darwin Award
Operatørerne af dette russiske S-300 eller Buk SAM får ganske få sekunder til at være et helt andet sted. Et pletskud lige i egen ammunition. Videoen er tydeligvis nogle måneder gammel, måske endda fra i sommers. Men vi går ikke af vejen for at rydde hele pokalskabet af Darwin Awards for denne her perle, uanset alderen. Der er lige en smule fuck-around-and-find-out over det, synes jeg. Den slags er der ikke udløbsdato på.
30. januar: Stadig travle dage
Jeg har ikke så meget skærmtid i disse dage, og derfor lidt længere mellem opdateringerne. Vi skal nok komme omkring det vigtigste snart; den kommende russiske offensiv, de ukrainske muligheder for et forsvar (og et hårdt kontra-angreb), samt lidt historier fra Overdrevet.
29. januar: Læserservice - Dagens Rejsetip
Hvis du en dag tager til Polen, og det kan jeg varmt anbefale dig at gøre, så bliver du sikkert sulten eller tørstig under dit besøg. Der findes selvfølgelig mange muligheder for at rette op på det, og en af disse er et supermarked ved navn DINO. De har formentlig gode tilbud nu og da, og måske endda lokale lækkerier. Her er deres logo, bare så du ved besked. Jeg ved ikke helt om du kan se logoet, for der kører et eller andet tog fyldt med Leopardkampvogne forbi, hvilket desværre forvirrer fotografen:
29. januar: Human Waves - Donbas edition.
Billederne taler egentlig for sig selv. Den russiske hær sender tusindvis af mand fremad i bølge efter bølge. Ekstremt blodigt. Helt ufatteligt.
29. januar: Stadig angreb på Vuhledar
Det russiske angreb er nu primært koncentreret vest om byen. Det må være et forsøg på at afskære forsvaret. Fra sydøst, via Mykilske, fik deres tropper de seneste dage en ordentlig omgang, og det kræver tilsyneladende lige lidt tid at fatte tankerne igen. Udviklingen følges nøje, da Vuhledar er en god position for begge sider. Her russisk infanteri der må vade den lange tur frem mod fjenden.
28. januar: Den ultimative pris.
Det er med meget tungt hjerte at jeg kan meddele, at endnu en ung dansk mand er faldet i kamp for europæisk frihed under forsvaret af Bakhmut. Hans pårørende er underrettet. Til Valhalla, bror.
28. januar: NYT INDLÆG: Angrebet på Vuhledar
Læs om det fatale russiske angreb på Vuhledar, og vær glad for, at du ikke er russisk marineinfanterist i enten 40. eller 155. Separate Guards Naval Infantry. Det her er ikke civile mobilister fra Søndre Omsk & Ydre Novosibrisk som har fået stukket en AK-47 i hånden og et lods i røven. Det er professionelle regimenter der møder deres skaber. All for nothing. Angrebet er stadig i gang, men du kan læse lidt om hvordan det er gået i første halvleg her, i indlægget Angrebet på Vuhledar. Lige nu er der lidt pause, kan vi kalde det, mens det ukrainske artilleri ordner de sidste lommer af det forreste russiske infanteri. Herefter formentlig en anden halvleg, hvor russerne formentlig vil fosøge endnu en storm hvorefter ukrainske enheder går til modangreb og genindtager de stillinger, de forlod under deres lagdelte forsvar.
28. januar: I'm gonna send you out of space...
En BMP med russisk infanteri kører igennem det ukrainske månelandskab. Direkte mod de ukrainske stillinger fordi hvorfor ikke. Brug et sekund eller to på at bemærke området. Damn. Et pletskud fra ukrainsk artilleri sender BMP'en i garagen, og efterlader infanteriet til en 'uvis' skæbne nogenlunde midt i mellem venner og fjender.
28. januar: Kommende russisk angreb mod Kupyansk
Knap to russiske divisioner er blevet formet omkring den russiske by Valuyki, der ligger nord for kampene ved Kupyansk og Svatove. Det er meget sandsynligt at de vil angribe sydover mod Kupyansk, og måske endda forsøge en nordlig offensiv (igen) mod Izyum og Lyman. Det vil tage presset fra Kreminna (hvor de også opmarcherer til en offensiv) og Lysychansk, og også give Ukraine problemer helt ned til Sivertsk, da der skal trækkes forsvar hen for at modstå de mere end 10.000 russiske soldater der er opmarcheret omkring Valuyki, og som formentlig bliver indsat i kampen om Luhansk. Her kyndigt illustreret af jeres femårige skribent:

27. januar: Dagens Darwin - nominering
Metaller kan være ret hårde. Især stål. Og bløde ting mellem to stykker stål har det med hurtigt at blive mast. Det handler sikkert om et eller andet med Newton og noget lovgivning han skrev ned. Jeg ved det ikke. Jeg troede fysik i skolen handlede om Helene. Men det gjorde det så kun for mig. Det her, det er en nominering til Dagens Darwin. Kun en nominering, for jeg tror ikke, at den ryddede op i vores fælles pulje af gener. Men det er tæt på, og dermed en honourable mention:
27. januar: Mens vi venter
Sandwichmodellen er stadig i brug. Men de dårlige nyheder udebliver. Så den ene side af sandwichen vokser. Det er stadig de gode nyheder, der vokser. Jeg lovede at opdatere indlægget om den udvidede militære støtte. Det har jeg ikke haft tid til. Det er ikke sådan, når man gaber over mere end man kan nå. Jeg beklager. Og skal igen-igen forsøge ikke at love noget herinde. Men når jeg gør, så er det et udslag af en sjælden grad af ekstra tidsoptimisme. Så se det som noget positivt. Jeg prøver, ik? Ville også skrive en længere smøre om logistikken bag integrationen af de forskellige våbensystemer. Alt fortaber sig pt. under den kolonne, der hedder 'Kladder'. Hvordan gør andre medier det? De skriver noget i stil med "Se Leoparden gennemføre dette simple trick, og vind en million". Og så får de en underbetalt og overarbejdet journalistspire til at klippe klistre lidt fra Reuters eller AP. Og 465 tegn, 3-4 reklamer samt et generisk arkivfoto senere, er den artikel barberet og udgivet.
Næh, så hellere læse på krigeniukraine.org, hvor skribenten brokker sig i vildskab over stort og småt, og dermed kan få et mindre indlæg på 1286 anslag ud af ingenting. Og her er så et generisk arkivfoto til at runde det hele af. I det mindste er der ikke reklamer.

Det var dengang, Armata-14 gik i stå midt på den rødeste plads under den årlige militære penisforlænger til ære for sejren i 1945. Selv et mindre udvalg af diverse høje hatte kunne ikke få lortet i gang igen. Og da den skulle trækkes væk gik den i baglås og lavede en farlig larm henover pladsen. Et fantastisk skue.