Krigen i Ukraine. November - 2022

Følg Rusland invasion af Ukraine her.


På denne side kan du følge udviklingen krigen i Ukraine. Du får nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark. Velkommen til, og spred gerne ordet. Eller i dette tilfælde, linket. Tak! Seneste tråd for oktober kan du læse her.



11. November: Ny tråd for november

Kære læser, efter du lige har orienteret dig i denne tråd, er du meget velkommen ovre i den nyeste. Klik trygt her, der kommer gode nyheder. Krigen i Ukraine November 2022.


https://www.krigeniukraine.org/post/krigen-i-ukraine-november-2022-part2



11. November: Antonovsky-no-more

Broen over Dnepr er ikke længere farbar, udover for meget dedikerede stangspringere. Det er helt tydeligt at det er den russiske hær der har sprunget den, for sådan ser en bro ud efter en kontrolleret sprængning af pylonerne, eller bropillerne, eller hvad de der betonklodser hedder. Jeg er meget træt i dag, beklager.


Det fortæller os måske følgende; de har ikke tænkt sig at forsøge en retur lige foreløbigt. Derudover har de formentligt afsluttet det meste af deres retræte, for selvom broen ikke kunne bære kampvogne, kunne den sagtens bære soldater der løber væk i panik. Yderligere er de smånervøse for en fortsat ukrainsk offensiv over Dnepr. Forståeligt. De kan også have detoneret den nu, fordi de simpelthen har været nødsaget til det, og at der stadig er et par tusinde russiske soldater på den helt rigtige side af floden, med ryggen mod vandet. Der er sådan lidt Stalingrad & Volga over situationen med en desperat russisk hærgruppe der trykkes mod en flod, selvfølgelig bare uden tyske Stuka'er - og uden Stalingrad & Volga. Som hvis man havde bestilt Slaget om Stalingrad på Wish.






11. November: Jeg har igen en forespørgsel

For nogle måneder siden bad jeg dig om hjælp til at brede kendskabet til denne blog bredere ud i Danmark. Det gav dengang en hel del nye læsere, og vi er efterhånden ret mange herinde. Jeg modtager stadig beskeder fra læsere, der skriver at de lige har opdaget bloggen. Det er meget vigtigt for mig, at interessen for krigen i Europa ikke dør hen. Det er afgørende for udviklingen på slagmarken og for at vi måske kan undgå fremtidige krige i Europa. Vi bliver som samfund nødt til at forstå, hvad krig indebærer, og hvad deltagelse i fortræffelighederne har af konsekvenser for de involverede, og de områder hvor kampene foregår.


Derfor beder jeg dig igen om hjælp. Jeg har hverken reklamebudget eller 100.000 følgere på sociale medier. Jeg er i øvrigt ligeglad med både den slags, og med opmærksomheden. Tværtimod. Som du ved, foretrækker jeg anonymiteten. Det er som sagt ikke på grund af min forfængelighed (puha, den ville også være svær at hive hjem uden seriøs assistance), at vi skal have flere til at læse med. Kendskabet til krigens udvikling og slagmarkens rædsler er vigtigt. Folk ved mere om 2. verdenskrig, end om Ruslands invasion af Ukraine. Der er krig i Europa nu. Vi lever i nutiden og bliver nødt til at være oplyste omkring den.


Det betyder også at jeg på Twitter vil poste endnu flere links til denne side i den kommende tid. Også selvom jeg desværre dermed gentager mig selv over for jer der følger. Håber det er ok. Jeg sætter stor pris på ethvert 'like' eller 'retweet' der kommer, selvom jeg godt ved, at det kan være hamrende enerverende at gøre det. Men vi må blive bedre til den slags i DK, for de russiske trolde og deres tvivlsomme sammenrend af danske sympatisører holder sig ikke tilbage.


Så hvis du kender nogen, der eventuelt også kender nogen, der skal have et lods i den dertil indrettede og læse lidt om krigen, så send dem venligst et af disse links.


https://www.krigeniukraine.org/

https://www.krigeniukraine.org/post/krigen-i-ukraine-november-2022


Hvis du har en profil på et socialt medie, hvad end det er Facebook, YouTube, Discord, OnlyFans, Twitter, Reddit, Pinterest, Instagram, Snapchat, Tinder, Brevdue, Whatsapp, Messenger, din store og fede mailingliste, eller andet godt fra havet, så får du en virtuel bjørnekrammer og et smældende 'high-five' hvis du deler denne side med din omgangskreds. Skriv linket, hvor end du kommer frem.


På forhånd tak for hjælpen - pK



11. November: Når man griber en for holdet...

Tjek lige denne her arbejdsskade. Det er skulderen, den er gal med. For meget EGA uden korrekt ergonomi. Ensidigt gentaget arbejde. En ukrainsk soldat har grebet en del af hvad der ligner en 120mm morter granat. Med kravebenet og skulderen. Av. Håber han kommer sig over den der:




11. November: Crossing eller Kaos?

Situationen i Kherson udvikler sig. Solid og pålidelig intel fortæller os at der er opstået kaos ved flere af de russiske river crossings. Der er kampe i byens forstæder. Der er eksplosioner på begge sider af Antonovskybroen. Ukrainske raketter har ramt nogle af de pramme der fragter mandskab væk. Der var mindst 20.000 russiske soldater nord for Dnepr da ordren om tilbagetrækningen blev offentliggjort. De har flygtet hele torsdagen. Hvor mange er nået over? Hvor mange vil nå over? Det er ikke utænkeligt at et par tusinde bliver fanget. Aflys alle dine aftaler. Fredag bliver spændende. Lørdag ligeså.


10. November: Det går stærkt...

Jeg lovede vistnok et indlæg om den russiske tilbagetrækning fra Kherson. Det når jeg ikke. Der er tilsyneladende tryk på. Ukraine enheder har i det seneste døgns tid befriet 24 landsbyer, og russiske kilder melder nu at området omkring Khersons nordlige, vestlige og østlige side er under ukrainsk kontrol. Det virker lige vel hurtigt nok, men sikkert er det, at russiske soldater har forladt flere stilliner og at ukrainske enheder rykker frem. Forhåbentligt får ukrainsk artilleri afskåret nogle af de vigtigste overgange. Russerne har etableret i alt syv færgeoverfarter og den der pontonbro.


Derudover har de overgangen over dæmningen ved Nova Kakhovka. I skrivende stund vælter det (desværre) over med russiske køretøjer her. Umiddelbart ligner det en nogenlunde planlagt retræte. Deres materiel kommer, broer sprænges bag dem, veje bliver mineret. Det bremser de ukrainske enheder, og manglen på langtrækkende våben gør dem ude af stand til helt at stoppe retræten. De næste par dage bliver dog meget spændende. Her er det en farvelsalve til de flygtende russiske styrker:




10. November: Blodige Bakhmut

Massive russiske angreb i løbet af de seneste knap 72 timer har flere steder rykket frontlinjen ind i selve Bakhmut. Dårlige nyheder, og en tiltagende umulig situation for forsvaret. Forhåbentligt kan de holde stand og få bragt friske forstærkninger frem.


10. November: Et par spørgsmål og et par svar

Jeg bemærkede et par spørgsmål i kommentarfelterne, og vil forsøge at besvare dem her. Det er godt med nogle gode spørgsmål, så bliv endelig ved med det. Hvis du tidligere har skrevet eller sendt et spørgsmål, men ikke fået svar, så gentag det endelig. Det er skam ikke personligt ment, hvis jeg har overset nogen.


1) Hvordan ser det ud med den ukrainske rekruttering? Hvor ligger ukrainerne i kvalitet og kvantitet sammenlignet med den russiske mobilisering?


Der er stadig venteliste på optagelse i den ukrainske hær. Med andre ord, så kan de ikke rekruttere flere end de gør. Flere af dem der er på venteliste, tilmelder sig i stedet det ukrainske hjemmeværn (TDF) for at modtage træning og løse diverse opgaver der aflaster militæret. Den ukrainske træning af værnepligtige før krigen var på et højere niveau end den russiske træning af værnepligtige. Det er bestemt mit indtryk at kvaliteten af Ukraines soldatertræning fortsat er på et væsentligt højere niveau end den russiske ditto. Dem der trænes i England og andre steder, indgår i de ukrainske reservebrigader der opbygges overalt i primært det vestlige Ukraine, og som blandt andet blev indsat i offensiven ved Izyum.


Den russiske fordel ligger i kvantitet, hvor russerne kan mobilisere væsentligt flere potentielle soldater. De har dog ikke gjort det (endnu), og Ukraine forventer stadig at have omkring 750.000 mand under de samlede sikkerhedsstyrker i slutningen af februar. Det er blandt andet også derfor, at jeg forventer en ny runde mobilisering i Rusland når det går op for Kreml at mange af de nuværende mobiliserede er lynomsat til N-P-K på forårets majs- og solsikkemarker.


Moderne våben har nedsat den fordel der traditionelt har været i antal og masse. Med gamle forladegeværer kunne din stilling blive overløbet af stamgæsterne fra en irsk pub mens du stod og fedtede med gnisten. På dagens slagmark er det selvsagt anderledes. Især under et forsvar har antal stadig en væsentlig fordel, og det er lige før, at antal slår erfaring her. Det gør det i hvert fald i mange tilfælde. Et konkret træningseksempel: 10 forholdsvis utrænede soldater skulle holde et hus på tid mod en styrke bestående af franske specialstyrker. Jeg mener de var 18 specialister i alt. Det lykkedes ikke franskmændene at tage stillingen inden tiden løb ud på trods af at de kom ind i bygningen. De modtog ret store 'tab' undervejs. I den omvendte situation, med uerfarne angribere, modtog forsvaret ingen tab og angriberne kom aldrig i nærheden af målet.


Der er rigtig mange af denne slags træningseksempler og eksempler fra 'det virkelige liv' der viser os, at det er markant sværere at indtage end befæstet stilling, end at holde den. Selv mod mindre dygtige soldater der er i lokalt undertal, kan en på papiret overlegen styrke komme i problemer. Igen er vi tilbage ved soldatens moral som den mest influerende del af hærens samlede kampkraft. Her er der absolut ingen tvivl hos mig; ukrainernes sag er legitim og det giver deres enkelte soldater en høj moral og kamplyst. Det tilsvarende er ikke tilfældet hos dele af den russiske hær, som er blevet tvunget ind i krigen via tvang (ufrivillig mobilisering). Det skal dog med, at et større antal russiske mobilister har meldt sig frivilligt.


Om disse frivilliges moral og kamplyst matcher den gennemsnitlige ukrainske soldats er muligt, men jeg finder det stærkt tvivlsomt af årsager jeg tidligere har beskrevet her. Det eneste der helt overordnet bekymrer mig, det er at Ukraines støtter stopper med at sende ammunition, våben, materiel og forsyninger. Hvis hjælpen fortsætter, og øges (ffs!) med for eksempel nogle af de kampvogne vi alligevel har bygget til en krig mod russerne, og som alligevel bare står og bliver i dårligere stand på et lager, så vinder Ukraine denne her krig. Tilstanden blandt det russiske materiel og ammunitionsforsyning bliver dagligt forværret, og de har ingen udsigt til forbedring hverken på den korte eller lange bane. Vi kan sørge for at det omvendte er tilfældet med Ukraines hær.


--


2) Kan du fortælle noget om de civile ukrainernes moral? Hvordan klare de sig uden strøm og varme? Kommer der generatorer til befolkningen? Eller skal vi indstille os til millioner af flygtninge?


Det er helt klart mit indtryk, at moralen er høj, selvom man er grundigt trætte af denne nytteløse krig. De ukrainske civile jeg har mødt og talt med har højt humør, i hvert fald udadtil. Jeg oplever ingen slinger i valsen her. Hvordan de civile, især i yderområderne, kommer til at klare sig til vinter afhænger af flere ting, herunder især hvor mange angreb Rusland kan lancere og hvor meget luftforsvar Ukraine får leveret. Rent praktisk, så har store dele af den ukrainske befolkning prøvet at leve det hårde liv før. Der kommer hjælp ud, og hvis EU virkelig vil, så er jeg sikker på at vi for eksempel har nok generatorer i industristørrelse til at afbøde problemet tilstrækkeligt, så vinteren bliver tålelig og så vandforsyning, kloakering, strøm etc. i hvert fald er tilgængelig på visse tidspunkter af døgnet.


Jeg forventer absolut ikke en strøm af eksterne flygtninge i millionklassen. Rent kynisk er det i øvrigt væsentligt billigere og nemmere at hjælpe dem i Ukraine, fremfor at skulle håndtere millioner af flygtninge. Så jeg tænker vi må ud på lagrene og finde generatorer, varmekanoner, vandrensere og tørklosetter frem. Og vintertøj, brændstof og mad. Så skal det nok gå. Husk i øvrigt også på, at man kan stå meget grumt igennem, hvis der kan anes et lys for enden af tunellen.


--


3) Jeg læser at russerne er begyndt at sætte "dragetænder" op ved Mariupol. Det syntes jeg fortæller hvor tæt den Ukrainske hær er på endnu et strategisk mål. Og langt tættere på Krim end jeg troede?


Lad os tage dragetænderne først. Eller i dette tilfælde, mælketænderne. Kig rigtig godt på dem. De kan knapt nok veje de traktorspor ned som de står på. To stærke soldater kan skubbe dem til siden ved at tilte dem. En gammel Lada griner af dem.



Min personlige vurdering er at de i bedste fald er ret ubrugelige og i værste fald, som jo så er i bedste fald for mig, kan blive et problem for russerne selv, når de skal køre rundt i deres lastbiler og levere forsyninger etc. Hvis en mælketand skal vokse sig stor og stærk, i stedet for at falde ud, så skal den sidde markant bedre fast i underlaget. Så kan den måske blive til en dragetand en dag. Her er det et billede af Siegfried Line, hvor vi kan se at en rigtig dragetand er enten støbt eller gravet ned i jorden, så den ikke falder ud med det samme. Jeg tror, at alt det der byggeri er for det indenrigspolitiske publikum så de kan signalere at de 'gør noget'. Her er det noget af tyske Siegfried:


Ukraine står lige over 90 kilometer fra Mariupol. Det er blandt andet derfor, at russerne prøver så hårdt på at generobre Pavlivka. De ukrainske artillerister skal ikke meget længere frem før de kan ramme rigtig mange vigtige russiske forsyningspunkter. Med hensyn til Krim, så rykker Ukraine tættere på, såfremt russerne rømmer Kherson. Der er stadig lang vej, men det handler igen om logistik og evnen til konstant at forsyne sine forreste enheder. Se på dette følgende, simple plot, jeg lige har magtet at tegne ind. Det viser hvor tæt Ukraine er på at afskære Krim og resten af regionen Kherson, såfremt en offensiv mod Melitopol (og eventuelt mod Berdjansk ved Mariupol) kan gennemføres. Meget gerne samtidigt med at Kejtbroen får endnu en omgang.


Det er slet ikke utænkeligt. Måske endda et muligt scenarie! Særligt hvis russerne vitterligt rømmer byen Kherson og hele den nordlige del af Dnepr. For igen vil det være væsentligt nemmere at nedkæmpe de russiske styrker i regionen Kherson og på Krim, hvis deres forsyninger fra Rusland er afskåret. Ukraine står ikke langt fra vigtige Melitopol, hvor 'forstaden' Tokmak vil være det første store mål. Det har jeg tidligere drømt højt om herinde. En russisk tilbagetrækning over Dnepr vil frigive tusindvis af ukrainske tropper, da russerne dermed ikke længere udgør en offensiv trussel mod Mykolajiv, Nikopol eller Kryvi Rih. De kan ikke bare lige hoppe tilbage over floden med deres kampgrupper. Det er ikke vejr til en kæmpe offensiv, men jeg vil tro at Melitopol står øverst på den ukrainske kommandos liste. Et hurtigt kig på ovenstående kortudsnit, velvidende at den, der kontrollerer Melitopol, kontroller den øst-vestgående jernbanetrafik, vil afsløre hvorfor at Melitopol er brandvarm. Mmmmmmmm.


--


4) De der droner er da blevet "a pain in the arse". Ved du om man har overvejet noget så lavteknologisk som spærreballoner?


Nej, det ved jeg ikke. Men i så fald vil de kun være nyttige meget lokalt rundt om de vigtige civile infrastrukturer. Spærreballoner var engang et effektivt element set i forhold til ressourceforbruget, men jeg ved ikke om det er relevant mod dykkende droner på 1½-2½ meters bredde. Det må, eller det skal, være muligt for NATO-lande at finde og distribuere et passende modsvar asap.


--


09. November: Du kan se frem til...

at læse mere om, hvordan en russisk tilbagetrækning fra Kherson og hele den nordlige side af Dnepr kan løbe af stablen. Vi tager et kig på de forskellige overgange, og ser på hvor tæt det ukrainske artilleri skal for at kunne gøre det grimme ved dem, der er på vej over. De russiske styrker vil med al sandsynlighed dække deres tilbagetrækning med tropper, flyvevåben, minering og ødelagte broer. Det er ikke sådan ligetil at komme inden for skudhold af Dnepr.


Men jeg kan ikke forestille mig andet, end at den ukrainske hærledelse har forberedt sig på dette scenarie, da hele aktionens formål har været at udsulte dem til de enten fortrak eller gav op. Det bliver hamrende interessant at se, hvor meget materiel og mandskab de ukrainske enheder kan afskære. Der er tusindvis af stykker materiel på den nordlige bred. Mere om det torsdag. Eller fredag.


Derudover kan du snart læse mere om Bakhmut, og hvad det er, der foregår her. Det er ikke kønt.


09. November: Officielt farvel til Kherson

Den russiske forsvarsminister, Shoigu, og den øverstkommanderende for den russiske rodebutik i Ukraine, General Surovikin, har for nyligt begge annonceret at de russiske enheder i Kherson vil påbegynde en tilbagetrækning over Dnepr. Aha. Det er jo umiddelbart en vældig god nyhed, så jeg vil forsøge at finde både popcorn og kolde forfriskninger frem til de næste par dage, og se, hvordan sådan en tilbagetrækning af tusindvis af tropper og stykker materiel begynder at forløbe. Indenfor militærlogistik kan det blive et interessant studie i begrebet 'flaskehals'. Eller 'afsindigt kaos'.


Det skal dog ikke undre mig, om de lykkedes med at lave en sniger og lunte af uden de store tab. Omvendt, så kan man, og her menes der især dig og mig, kun håbe på at Fætter HIMARS er kørt i stilling, klar til at lukke overgangene over Dnepr ned. Det vil være en optimal situation. Retræte, uden videre mulighed for det, for dem, der ikke kan svømme. Tro ikke, at de som en kat i hjørne eller en tjetjener i Grosnyj vil kæmpe som besatte til sidste mand. Hvis døren bliver lukket bag dem, så bliver der masseovergivelser. Men vi får se. Jeg er jo som bekendt optimist. Her er det de to herrer der melder ud. Selv hvis man ikke kan russisk, er det vist ret tydeligt at se, at der ikke inviteres til strandfest på Krim:




09. November: Højsæson for brug & smid væk a' la Rusland

Faste læsere ved godt, hvad den slags betyder. Denne gang er det en af de administrative marionetdukker i Kherson, Kirill Stremousov, der er kommet ud for en ulykke i sin bil. Den slags sker jo. Ofte, tilsyneladende. Det er i øvrigt ham her, der for nyligt lagde denne ømme kærlighedserklæring op. Ved du hvad der går igennem hovedet på folk uden sele? Rattet, tilsyneladende.


Nåh, men det betyder også at ud af de tre tumper der var toppen af den russiske kransekage i Kherson, så er der kun en enkelt tilbage. Det er nedenstående personage, der belejligt nok hedder 'Saldo'. Belejligt, for der er nemlig snart en regning der skal gøres op. Så hvis jeg var ham, ville jeg enten skynde mig at tage opvasken, eller løbe meget hurtigt. Og langt. Den russiske hær er i gang med at sprænge broer nord for Kherson, så det er tydeligt en tilbagetrækning-under-kamp de har gang i. Den russiske forsvarsminister Shoigu har også lige sagt at de de trækker sig. Hvor langt de så trækker sig tilbage, det vil november nok afsløre. Jeg håber på at jeg tager fejl, og de vitterligt har tænkt sig at flygte. Det har jeg dog ikke travlt med at finde ud af. Ham her derimod, han har travlt:



09. November: The Geneva Suggestion

Forestil dig et kort øjeblik, at du har kvajet dig. Du har nemlig købt et såkaldt weekendcruise på Oslobåden. Den tur er nogenlunde lige så meget et cruise som tidligere værnepligtige på 45 år er soldater. Nu sidder du så der, og forsøger desperat at drikke dig ned i litervis af fadøl med en alkoholprocent lavere end det havvand, som færgen sejler rundt i. Branderten, hvor umulig den end er at få fat i, virker som din eneste redning fra den overgearede DJ der klapper og ævler under numrene, mens han for millionte gang i år spiller et-eller-andet bas-justeret firserhit af Danseorkestret, selvfølgelig efterfulgt af Michael Jackson. "Isabella- ISAbelllaaaa", skråler dansegulvet. Er det båden der vipper, eller er du endelig ved at være halvfuld nok til at være ligeglad med livet?


Nej, der er ikke noget at gøre. Tyndt fadøl til blot 12000 norske rubler per halve liter er alligevel for meget for en veltrænet ølvom og et halvtomt dankort. Katastrofens totale omfang indtræder, da nabobordets irriterende insisterende og overglade storfamilie kræver at du deltager i deres fællessang af en omgang Uno. Uno. Spillet som alle kender, uden overhovedet at kende reglerne. For helvede, mand. Nåh, men du sidder der og spiller muddafåking Uno, og deres grimme teenageknægt smider storgrinende en +4 i dit fjæs, selvom han tydeligvis ikke er renonce i den gule farve der er spillet, for det så du, da han høvlede Matador Mix og litercola, og som den uerfarne Unospiller han er, drejede sin hånd over mod dig. Dine næver knyttes. En blodåre eller to popper frem. Din riffel måtte du ikke have med ombord. Klog regel.


Så hvad kan du så gøre? Skal du sidde og råbe op om reglerne? Eller skal du spille deres spil? Er det virkelig værd at være på den høje hest og hive det der dokument de kalder 'regelsæt' frem men som ingen alligevel, og ret åbenlyst, aldrig har læst? Jeg spørger ikke fordi jeg spiller Uno, men fordi jeg aldrig nogensinde har set så store mængder krigsfanger i mit liv. Og der er nogen der mener, at det er en krigsforbrydelse at vise dem frem. Jeg deler ikke den opfattelse. Jeg mener, at de er krigsforbrydere i en invasionskrig med folkemordstendenser, og at det er public service overfor offentligheden at vise dem frem, så vi alle kan gå en bue udenom dem fremover. Nåh, men mens juristerne tænker videre over den sag, så er der her nogle af dem. Altså krigsfangerne, ikke juristerne:


Den eneste pointe med at vise disse, trods alt anonymiserede, mobilister, er for at understrege, at der i disse dage tages hundredevis af nyligt mobiliserede russere til fange. Jeg har en lang række af videoer herom. Nogle pænere end andre. Det kan være vi skal se dem senere. De viser os flere ting. For det første er et stort antal mobiliserede civile sendt meget hurtigt til varme steder på fronten. Uden tid til videre træning og oplæring. Det kan de umuligt have nået på så kort tid. Deres udstyr er mangelfuldt. Og deres vilje og/eller evne til at holde linjen er ikke særlig stålsat.


Det er gode tegn. Folk der virkelig ikke gider at slås, de er ikke særligt svære at slås imod, og når moralen er lav, så kan der hurtigt opstå huller og åbninger i forsvaret eller angrebet. Ukraine kan udnytte denne ringe moral til at gøre vinteren ekstra bitter. Som en virkelighedstro reklame for Fernet Branca;


Du kunne sidde og drikke vodka i Moskva

I stedet sidder du i ukrainsk mudder og fryser

Life is bitter.



[Dette indlæg er ikke sponsoreret af, eller på nogen måde associeret med, Fernet Branca. Men, hvis du læser med, så jeg modtager gerne en flaske på grund af den gratis omtale, Mr. Brand Manager.]


09. November: Nyt indlæg ude nu!

Mobiliseringen af russiske civile, tidligere værnepligtige, er i følge Kreml blevet afsluttet. Ikke mindre end 318.000 russiske mænd er samlet sammen for at deltage i krigen i Ukraine. Det kan gå begge veje, men sandsynligvis ned af bakke for dem. Jeg synes, du bør give fløjten til klichéen, og i stedet angribe Rusland om vinteren. Læs mere mere. Det er mobiliseringen del 3.


https://www.krigeniukraine.org/post/angrib-rusland-om-vinteren



08. November: Flere russiske enheder til Pavlivka

Byen er vigtig, for hvis Ukraine kan sikre området omkring Pavlivka kan de etablere artilleristillinger der uden problemer kan beskyde de to eneste toglinjer som den russiske hær bruger til at sende materiel og forsyninger fra Rusland via Melitopol og videre ud til kampene ved Kherson. Formentlig derfor sender den russiske hær nu flere mobiliserede tropper frem. Tropper, der har været liggende omkring Mariupol i 'træningslejr', og som indgår som genopfyldning i decimerede, men eksisterende kampgrupper.


Det er allerede et blodbad ved Pavlivka og Vuhledar. Det bliver formentlig endnu værre nu. Det er ikke usandsynligt at de ukrainske stillinger bliver presset til et tilbagetog nordpå. Jeg ved for lidt om deres situation til at en vurering er andet end et simpelt gæt. En ting er dog sikkert; hvis den ukrainske hærledelse forstærker de to byer yderligere, så bliver det en rigtig dyrekøbt sejr for de russiske styrker. Befæstede forsvarspositioner og højere beliggende skydestillinger versus uerfarne infanterister. Det kan godt gå hen og blive voldsomt slemt for dem.



08. November: Hold afstand, gentog jeg i søvne

Min kære læser, når krigen engang er slut og vi to igen går hver til sit, så vil du være skadet i en grad der godt kan bekymre mig. Husk på, at når dine børn for eksempel lige løber en tur sammen i skoven eller stranden, så behøver du ikke brøle HOLD AFSTAND efter dem. Hvis du ikke har børn, kan det for eksempel være en vandretur med vennerne der udgør scenariet. Husk blot, at det ikke er alle steder, det er nødvendigt. Men hvis du befinder dig i en krigszone og vader over en flad mark, så kan det være en god idé. Man bliver helt automatisk et mindre interessant mål, hvis man ikke går arm i arm under en fremrykning. Af en eller anden årsag minder denne her sekvens mig om et tanzaniansk, eller østafrikansk(?), ordsprog: "Du behøver ikke kunne løbe hurtigere end en løve. Du skal bare løbe hurtigere end din ven."

Husk i øvrigt på det ordsprog, såfremt du en dag befinder dig ude på savannen, og tag evt. tykke onkel morfar eller din et-benede makker med. Du vil takke mig senere. Og kom ikke og sig, at det ikke regner med brugbare tips herinde...


08. November: DAGENS DARWIN. YES!

Sagen er klar - Dagens Darwin Award går til ham her der spiller op til kameraet med en granatkaster. Det er noget lidt andet end at stå med et romerlys og skyde efter vennerne i en vodkabrandert. Handle with care.




08. November: Ukrainsk finskytte kan sætte hak i kolben

Tilfældighederne råder ofte i en krigszone, og her var det sådan 50/50.




08. November: Sortehavsflåden er bange

Efter det ukrainske angreb på Sortehavsflåden i Sevastopol har der ikke været angreb fra vandet mod ukrainske mål. Det er rigtig gode tegn, da det snart er længste periode i krigen uden bombardement fra Sortehavsflåden. Så enten er de bange, eller også har de ikke så mange Kalibr tilbage. Eller begge dele. Uanset hvad er det en fin udvikling.



08. November: Giv mig tid, giv mig styrke

Er på farten nu, og har derfor ikke den store mulighed for at opdatere. Har to indlæg i støbeskeen og håber ikke de bliver for gamle før udgivelse. Er også ved at nå et punkt hvor jeg savner inspiration og input til denne blog. Send derfor gerne ris, ros og forslag til opdksec@protonmail.com - alt er velkomment da jeg mangler noget feedback og retning i forhold til hvordan der skal skrives fremover. På forhånd tak!


07. November: Slaget ved Pavlivka

Dette er en kort historie om et angreb mod en befæstet by i Ukraine, nærmere betegnet i Pavlivka, Donetsk. Historien kunne også hedde "Hey, General Lee Moron! Sådan mister du nogle af dine bedste tropper på rekordtid", men det andet navn er mere mundret. Selvom to læsere bad om bageopskrifter, er dette ikke en opskrift du bør følge.


Nord for Pavlivka ligger Marinka, som er en lige dele heftigt befæstet position, og torn i øjet på den russiske hærledelse. For de kan ikke bryde igennem her, selvom de har prøvet i årevis og nu i 2022 tilmed med en større invasionsstyrke og kolonne efter kolonne af kampvogne. Derfor er Pavlivka en taktisk vigtig position, for så længe ukrainske enheder har kontrollen her, er det svært at flanke Marinka uden at blive skudt lidt i siden. Den russiske ledelse, under bemanding af X (jeg kan i skrivende stund ikke lige huske hans navn) besluttede sig for et angreb på Pavlivka, formentlig som del af en forberedende aktion for bedre at kunne overløbe Marinka.


Tæt på Pavlivka ligger Vuledar. En mindre by, der består af nogle ret høje bygninger. Herfra havde tungt bevæbnede ukrainske infanterister taget stilling, da det russiske angreb begyndte fredag. Omkring 600 mand fra den russiske 155. Naval Infantry Brigade, og nogle af de bedste infanterister de har tilbage, nemlig soldater fra 40. Naval Infantry Brigade, blev sendt i angreb støttet af kampvogne og artilleri. Angrebet startede så småt mandag i sidste uge, blev til hårde kampe omkring torsdag/fredag og russisk kaos om lørdagen. Søndag kommer vi tilbage til.


I starten gik det nogenlunde for de russiske enheder, der vandt frem til en mindre bebyggelse før Pavlivka, placeret nogenlunde mellem Pavlivka og Vuledar. Enkelte enheder nåede meget langt frem, helt ind i Pavlivka. Herefter indtraf et begyndende kaos. Den hurtige fremrykning fra infanteriet blev ikke bakket op af kampvogne, og bagområdet var ikke ryddet ordentligt. Det betød at de russiske kampvogne der var lidt bagud på linjen, ikke havde støtte fra hverken infanteri eller UAV-overvågning. Når du er den russiske hær, og er hadet som pesten i Ukraine, så skal du ikke efterlade mange åbninger. De ukrainske soldater slås næsten internt for at få lov til at brage dit kampvognstårn mod månen. Vi så den anden dag, hvilken type mineraler de ukrainske soldater m/k har mellem benene, da soldaten frejdigt slentrede ud bag to kampvogne og sagde farvel og tak til den ene. Dette var netop ved Pavlivka under dette nuværende angreb, og fortæller os, at russerne ikke havde sikret deres fremrykning ordentligt. Det fortæller os også, at deres termiske overvågning af slagmarken er mangelfuld. Den slags giver åbninger.


Der er konsekvenser ved at efterlade åbninger når du fører krig. Det er som om, at det stadig ikke er gået helt op for den russiske kommando, at ukrainerne både kan kæmpe og at de rent faktisk har tænkt sig at gøre det, og samtidigt holde deres positioner under hårde vilkår. Som en klog mand engang sagde "Konsekvensens Dildo ankommer sjældent med smørelse".


Og deres fejl og manglende evner udi kombineret krigsførelse betød, at der blev gjort kort proces med flere af de kampvogne, der skulle levere ildstøtte til infanteriet mod de befæstede ukrainske stillinger.


To russiske kampvogne inde i Pavlivka, uden videre support. Og så bliver det svært overfor en forberedt fjende, godt gravet ned og klar til bykamp.


Russiske kilder forklarer at op mod halvdelen af deres kampvogne og BMP'er blev elimineret i løbet af fredag og lørdag, hvilket fik angrebets struktur til at bryde sammen. Koordination og kommunikation er svært at bevare intakt og effektivt med så omfattende tab. Situationen gik hurtigt sydpå og blev yderligere problematisk, i det hundredevis af infanterister befandt sig på mellemhånd mellem fjendens positioner og deres egne positioner.


Infanteriet fra 155. og 40. befandt sig nemlig stadig tættere på operationens mål, men i kill-zone fra ukrainsk artilleri, og rykkede derfor frem over et mark og skovområde. Dette var ikke en flanke-aktion, men et direkte angreb på tungt befæstede stillinger. Det tunge mudder fangede mange russiske infanterister i ilden fra ukrainske maskingeværer og RPGs affyret fra højt-liggende positioner i Vuledar. Angrebet blev tvunget retur og derfor blev mange overlevende fanget på mellemhånd i den mindre bebyggelse uden kampvognsstøtte, og ude af stand til at besvare den ukrainske ild. Her ses en gruppe russiske infanterister fra 155. modtage et pletskud fra ukrainsk artilleri:


Overlevende russiske soldater fortæller om mere end 300 dræbte og sårede. Samtidigt er kampene stadig i gang, for en større gruppe russiske infanterister er stadig fanget på mellemhånd. Det er særdeles svært at undsætte dem, da området er inden for ukrainsk rækkevidde af ATGMs der hurtigt kan påføre stor skade på eventuelle køretøjer til undsætningen. Samtidigt nægter forstærkninger fra 155. at rykke frem før kommandøren er afsat og før der kommer mere materiel. Alt i alt en rigtig skidt situation, der igen udstiller den russiske kommandos ofte manglende realitetssans og taktiske evner. Et direkte angreb mod højereliggende, befæstede stillinger er sjældent noget der ikke gør nas. Når forstærkninger og ildstøtte som disse tre styks tilmed bliver taget ud før de når frem, så bliver det svært:




Det her er endnu en meriterende sejr for de ukrainske forsvarsstyrker. Med tålmodighed og forudgående planlægning lader de fjenden rykke frem, indtil de sidder nogenlunde i saksen. De højere beliggende stillinger gav det nødvendige overblik og ildstøtte til at man kunne lade de russiske enheder komme tæt på, inden bagholdet og overfaldet på deres bagerste kampvogne blev sat ind. Som sagt er kampene stadig i gang, men det er usandsynligt at den russiske hær vinder kontrollen med denne taktisk vigtige by. Tværtimod er det mere sandsynligt at de resterende russiske enheder bliver nedkæmpet hvor de befinder sig, og at de dermed er slået tilbage til start, og skal finde nogle nye kompetente infanterister.


En kuriøs detalje, om man vil, er at mange af de kornmarker som russerne skal igennem for at komme frem til kampene aldrig blev høstet, formentlig på grund af krigen. Det betyder tilsyneladende at antallet af mus i området er eksploderet. Russiske soldater melder om at deres udstyr og rationer blev gnasket af mus, og at det var umuligt at finde hvile et sted uden at det blev overrendt. Sådan går det, når man ikke har Retfærdigheden på sin side. Så får man lige en bibelsk plage oven i hatten. En hård uge for de russiske enheder ved Pavlivka.


Her er en lille, sammenklippet video med russiske tab fra Slaget om Pavlivka. Husk på, at klippede videoer er nemme at fidle med, så hav altid det in mente. Jeg kan dog hurtigt se at langt de fleste klip i hvert fald er fra området.




06. November: Nyt indlæg ude nu: Frontopdatering

Det er længe siden vi har haft et overblik over de fire frontafsnit der kæmpes på. Jeg har forsøgt at give et overblik. Det er ikke lykkedes, men du kan læse mere om de fire afsnit her, og lidt om, hvad vi måske kan forvente at der sker. Hvis du har tid, så læs denne frontopdatering om krigen i Ukraine.


Tillad mig i samme ombæring lige at teste denne her funktion. Fagre nye tider. Du kan sætte flere krydser, hvis du gider:

Hvad vil du helst læse?

  • Daglige opdateringer

  • Røverhistorier

  • Frontopdateringer

  • Overordnede vurderinger

You can vote for more than one answer.



04. November: VDV - De Evige Tæsk

De russiske luftbårne styrker, cremen af deres infanteri, har ikke haft det nemt i Ukraine. Uanset hvor de dukker op, er der sgu' folk der skyder efter dem. Her en sekvens fra netop VDV som bliver fanget på et håbløst sted, og må bide i græsset. Her er et gratis bonustip hvis du en dag befinder dig i en krigszone; Det er meget vigtigt at skelne mellem at være i sløring og være i dækning. Det er ikke det samme, selvom Hollywood og nogle computerspil kan få folk til at tro, at en busk kan stoppe et tungt maskingevær.



04. November: Broen har ondt i nyrerne.

Det er hyggeligt. Broen over Kejtstrædet er kun åbnet for biler på et af vejfagene. Russerne oplyser at de har kørt 16 togvogne (vogne, ikke sæt) over siden angrebet. Det er ikke mange, og det betyder at deres forsyning af deres militær på Krim og ved Kherson foretages med lastbiler der kører via Melitopol eller Berdjansk. De russiske myndigheder oplyser endvidere at de regner med at reparationerne er færdiggjort til juli 2023. Det giver Ukraine god tid til at planlægge et nyt angreb, og helst mod togbroen, tak. Den har nemlig stor indflydelse på de kampe der kommer til at foregå på de vestlige frontafsnit i 2023.




04. November: Gangbesværet soldat med succes

Bemærk i denne video hvordan en ukrainsk soldat fra 95. luftbårne brigade, knap nok kan gå ud af skovbrynet for at angribe den russiske kampvogn bagfra. Det er hårde tider i Ukraine. Men han er nu primært gangbesværet på grund af hans enorme testikler. Alligevel er det ham der får tjansen, for det kræver lidt mellem stængerne sådan lige at spankulere ud bagved to fjendtlige kampvogne når blot en enkelt kugle fra deres maskingevær kan skære dig midt over. Bemærk også, at han tilsyneladende bliver opdaget, men det tager jo lidt tid at dreje tårnet. Skrappe sager:



03. November: Finsk mortér ved fronten

En kort video viser os den finske luksusmortér, 120 KRH 92. Det er nok ikke så mange der ved det, men finnerne er nogle af de bedste i verden til at bygge den våbentype. Denne her affyrer 12 kilo tunge 120mm granater op til en afstand af 7.5 klik. Det er ikke dumt at have et par mobile crews i 4x4 trucks udstyret med sådan nogle basser der kan sættes op efter behov. Med 14-15 skud i minuttet kan du dermed påføre forholdsvis tung ild på et beskedent, men præcist, område på kort tid, og herefter skynde dig væk igen.




03. November: De der tungstenskugler...

Der er blevet talt meget om dem, og formentlig skrevet endnu mere. Det er de 150.000-180.000 tungstenskugler som raketterne M30A1 indeholder, der er fokus på. Og det er ikke underligt, for de er ret effektive til at rydde en stilling. Denne her video er desværre af ringe kvalitet, men det er alligevel nogenlunde tydeligt hvad M30A1 affyret af enten HIMARS M142 eller Mars II M270 her gør ved en russisk artilleristilling. Der er ikke meget der hverken overlever eller virker efter sådan en omgang. Bemærk detonationen kort inden målet, for at sikre spredningen af indholdet. Brutalt. Men tilsyneladende nødvendigt, desværre:



03. November: Stugna-P. Det gode tegn

Det er altid et godt tegn, når Stugna-P kan levere sine dødbringende slag til russiske kampvogne. Den kræver nemlig en vis mængde dækning og tid for at det hele lykkedes, og brugen af den er tydelige tegn på at den russiske overvågning af slagmarken stadig er mangelfuld. De ukrainske styrker eliminerede enorme mængder russisk materiel i går, herunder mindst 16 kampvogne (dokumenterede). Her er én af dem. En T-80 endt til tælling af Ukraines egen ATGM, som i øvrigt er en væsentlig årsag til at der ikke længere er særligt mange af de bedste russiske kampvogne tilbage.



Og her ses sekvensen fra oven, hvor vi kan se at mandskabet er i gang med at forlade kampvognen da den bliver ramt, hvilket giver en heftig flyvetur til én af dem:





03. November: "Hva'!?Jaja, smid du dem bare der til senere..."

Det kan være en god idé at opbevare krudtet tørt, og sådan nogenlunde af vejen for fjendtlig ild. Hvis man går en tur rundt på kaserner og fæstninger fra 1800-tallet, kan man bemærke, at der blandt andet ofte er såkaldte 'krudthuse'. Solide bygninger der som regel ligger en smule afsides fra barakkerne. Ikke alle kunne bare vade herind og spille fandango, og der var sågar diverse reglementer tilknyttet håndteringen af krudtet. For eksempel blev det omkring slutningen af 1700-tallet vedtaget i Danmark, at "eder og forbandelser tillige letsindig eller liderlig tale" blev forbudt indenfor og i umiddelbar nærhed af krudthusene.


Ganske overraskende, var der på trods af dette voldsomme forbud og indgreb i den personlige frihed, alligevel mange uheld. Ofte førte disse til uhensigtsmæssige hændelser som for eksempel voldsomme eksplosioner inden for egne mure. Senere, da der kom bedre styr på udluftning og fugtstyring begyndte man sågar at bruge dybe kældre. Sådan går udviklingen sin gang, når man bliver klogere undervejs. Nåh, men Den Faste Læser er nok allerede begyndt at indse hvor denne her smøre bærer hen... Så her er det en bunke russiske AT-miner, der bliver et let offer for en simpel ukrainsk drone med en mindre kaliber granat ombord:




03. November: Rygter fra Kherson

Der er en del der mener, at den russiske hær er i gang med at rømme deres stillinger nord for Dnepr. Personligt vil det overraske mig meget, hvis de sådan lige uden videre trækker tusindvis af mand tilbage. Især når kapaciteten til en tilbagetrækning er under pres på grund af manglende plads på overgangene over Dnepr. Det er et faktum at den administrative del af den russiske besættelsesmagt i Kherson har trukket sig længere sydpå, men i de seneste dage har russerne ført både materiel og mandskab over ved Nova Kakhovka. Til gengæld blev deres pontonbro, eller hvad faen det er, igen ramt af beskydning. Så det forekommer mig usandsynligt at de pludselig kan trække hundredevis af stykker materiel og tusindvis af soldater ud af Kherson. I så fald bliver det i hvert fald under heftig beskydning, med mindre de laver en sniger og spurter afsted om natten... Her er det som sagt pontonbroen der får den cirka ugentlige overhaling:



03. November: Om at satse på den helt forkerte hest

I Mali har der er i en længere årrække hersket et syndigt kaos. Jeg skal ikke kloge mig på de dybereliggende årsager, men blot konstatere at centralregeringen har ligget i kamp med islamistiske oprørere og lokale krigsherrer i ret lang tid. Blandt andre Frankrig og Danmark har bistået regeringen i denne kamp, men blev pænt bedt om at skride efter et militærkup. De nye magthavere engagerede i stedet Wagner Gruppen, formentlig fordi de har et lidt andet syn på hvordan aktioner mod kontrære landsbyer kan udføres. Det har været med begrænset succes, og Wagners metoder har næppe gjort lokalbefolkningen i den nordlige del af landet mere regeringsvenligt. Der har ikke været så meget oprør mod magthaverne i meget lang tid, og situationen er mere skrøbelig og farlig end sjældent set. Selv efter afrikanske standarder.


Så meget desto mere grinagtigt, eller skal vi kalde det tragisk, er det, at Wagner Gruppen på grund af den massive, og helt grundlæggende, destruktion af deres enheder i Ukraine nu trækker sig ud af Mali. Jeg er sikker på at der et eller andet klogt græsk ord for den situation de militære kupmagere nu befinder sig i. For nu er der Open Season for ISWAP i Mali (Islamic State in West Africa Province) og de har formentlig en fest over at samtlige af de udenlandske specialister de har kæmpet mod i de seneste år ikke længere er til stede.

Samtidigt er alt det, trods alt ret tunge, arbejde som danske og franske soldater og diverse rådgivere har lagt i Mali skyllet ud i kupmagernes håndvask, mens de lige nu vasker hænder i panik, peger fingre af hinanden, og igen søger vestlig støtte. Let that sink in.


03. November: Tålmodighed er en dyd

Der er frygteligt travlt i disse dage og samtidigt stigende udfordringer med strøm, vand og brændstof. Hav venligst tålmodighed med opdateringerne og nye indlæg. De er på vej, men jeg skal stoppe med at love ting jeg ikke kan holde, så jeg dropper hermed at nævne noget om emner og indlæg der pt. er i skriveren. Undskyld!


02. November: Ultrapræcist kontra-artilleri

Tre russiske 2A36 Giatsint-B 152mm artilleristykker bliver udsat for tre ukrainske granater. Igen er det ultrapræcist artilleri, men da det er stationære stillinger kan det i princippet være standardammunition og et særdeles dygtigt ukrainsk crew. Jeg vil ikke give kreditten til Excalibur hvis det er artilleristerne der brillerer. Igen, den russiske hær har kun deres artilleri og et kæmpe antal mobilister tilbage.


Tiden med store kolonner af kampvogne og moderne kampkøretøjer er forbi. Deres flyvevåben er ikke en reel faktor længere. Hvis Ukraine kan få overtaget på artilleriet, så er dette her snart overstået. En vigtig taktik for at det skal lykkedes, er selvfølgelig at fokusere eget artilleri på at ramme fjendens, selvom det kan bremse egne offensive aktioner pga. mangel på egne artilleristykker.




02. November: Tysk SMart 155mm?

I denne korte sekvens hvor en noget tyndbenet russisk kolonne får en hurtig afklaring på livets spørgsmål, ligner det umiskendeligt at lastbilen får med den tyske fire&forget ammunition - SMart (nej, min shiftknap virker. Den hedder SMart). SMart har den smarte funktion at den lige folder en faldskærm ud, scanner for målet, og derefter stikker til. Det betyder at den er særdeles dødbringende mod mål i bevægelse som ellers selvsagt kan være en udfordring for artillerigranater der er lang tid undervejs. Det er desværre en kort sekvens, men det viser igen hvorfor at det vestlige artilleri er russernes overlegent, og at det i bund og grund blot handler om at levere nok til de ukrainske artillerister. Så ordner de resten, det er helt sikkert. Russerne oplever lige nu nogle af deres hårdeste dage siden 24.2. Det er især på grund af det ukrainske artilleri. En T-72, en IFV og en truck. Smask:


02. November: Hårde kampe nord for Beryslav

En vigtig position for begge sider, i kampen om Kherson. Hvis Ukraine kan overmande de russiske stillinger her, er næste stop Nova Kakhovka. At den russiske hærledelse godt er klar over vigtigheden, vises som tidligere nævnt af mængden af Ka-52 kamphelikoptere som de har dedikeret til denne sektor. Rapporter indikerer, at de har lidt voldsomme tab af denne type inden for de seneste to ugers tid. Vi har set enkelte nedskydninger, men jeg har holdt lidt igen med at have armene helt oppe i skyerne, for diverse tal skal tages med et stort gran salt. Seeing is believing. Det er dog dokumenteret at Rusland har mistet lige knap 30% af deres flåde af dedikerede kamphelikoptere. Der skal ikke så mange flere tab til, før de reelt set ikke længere vil være til stede på flere afsnit af slagmarken. Her er nyligt nedskudt én af slagsen, i føromtalte område:




01. November: Tilbage med internet (og strøm)

Beklager radiostilheden. Det var desværre nødvendigt at gå helt i sort og jeg fik ikke lejlighed til at opdatere herinde før det gik løs. Alt er vel, og sådan nogenlunde i balance. Jeg har modtaget beskeder med bekymrede miner. Jeg takker, men intet nyt er godt nyt. Husk på det. Mit safe-word er i øvrigt 'OKLAHOMA'. Hvis i en dag ser mig skrive det, eller blinke det med øjnene, så ring til nogen der kan hjælpe mig.


Jeg står overfor et par svære beslutninger som kræver lidt overvejelse. Mere om det senere. Måske hjælper det at skrive det ned. Måske kan dit input kan hjælpe mig i den rigtige retning. Men nok om det lige nu. Det er november for faen. I dette Herrens år 2022. Det er dag et-eller-andet af Kremls kuldsejlede fuldskala-invasion af et selvstændigt europæisk land. Smør er stadig dyrt, og det samme er brændstof. Vi brokker os. Det er forståeligt. Husk på, at det ikke er Ukraines skyld. Kig på Arlas overskud, og kig på Shell, ExxonMobil, BP, Equinor etc. samt alle mulige arabiske selskabers kvartalsoverskud, hvis du vil se, hvor pengene ryger hen. Der er ikke en 'energikrise'. Der er til gengæld massiv grådighed, og vanlig ublu spekulation i menneskers frygt og usikkerhed.


Og det er sgu intet nyt under dén sol. For mig handler det om moral, og ikke om politik. Selv på denne Hellige Dag for Danmark, hvor vi igen har nydt godt af vores demokrati og en efterfølgende fredelig og fordragelig overdragelse af magten efter stolelegens afslutning, skal det ikke handle om politik. En fredelig overdragelse er det desværre ikke alle i Vesten, der magter, så det skal vi huske at nyde, uanset hvem der så løber af med posten som Statsminister.


Så handlede det alligevel lidt om politik, så med ønsket om et godt valg for Danmark, og for dig og dine nære, kan jeg samtidigt invitere dig indenfor til en november med masser af ubehageligheder, forvreden metal, droner der kigger deres ofre i øjnene, frontopdateringer, historier fra marken, og alt muligt andet som forhåbentligt gør siden værd at besøge. Så er vi ligesom i gang. Vel mødt, min kære læser!


--




01. November: Excalibur igen-igen

Med efterårets komme ankom også Excalibur M982 til slagmarken. Omkring 3000 i alt, hvis jeg ikke husker helt forkert. Det kan jeg ikke afvise. Fordelen ved denne her type ammunition er, som bekendt, at den rammer plet. Det er én af dem, der kan ændre dagens udfald af lokale kampe, for den kan tage de der mål ud som er kritisk nødvendige for modstanderen, hvad end vedkommende angriber dig, eller forsvarer sig selv. Med nogenlunde sikkerhed kan man derfor planlægge en aktion ud fra at artilleristerne rammer de mål, der er udpeget som afgørende for den enkelte missions videre succes.


Samtidigt vil den samlede brug af Excalibur over hele linjen væsentligt øge den overordnede nedslidning af de kritiske dele af den russiske hær, herunder moderne kampvogne, artillerisystemer, C&C materiel og radarenheder. På disse områder kører den russiske hær nogle steder på pumperne allerede nu, og Excalibur M982 kan forstærke denne proces. Selv hvis vi er meget pessimistiske og antager at blot 2/3 af de fremsendte runder eliminerer der mål, så er det stadig 2000 mål.


Her er det en T-90 kampvogn der møder overmagten M982. Det er den mest moderne russiske kampvogn i teatret, og hvis den ikke kan magte Excalibur, så er der intet der kan:



01. November: Hele banden er fyret

Med General Lapin som seneste offer for den evige og vedvarende prikkerunde i det russiske militær, er samtlige fem kommandører for de fem russiske militærdistrikter blevet fritaget for tjeneste. Det samme er ham der den nu forhenværende admiral for Sortehavsflåden, som jeg aldrig kan huske hvad hedder. De mange fyringer er ikke et tegn på, at Kreml synes det hele går fremragende. Det er min knivskarpe analyse af den situation.


Det er ikke nødvendigvis en god ting at fyre sine generaler. Andre i hæren kan have loyalitet overfor dem, og ikke være enig i, at Blyatskrieg v.2022 er generalernes skyld. Det er dog Lapin og hans slæng, der sidder med ansvaret for en væsentlig del af hærens tilstand. Og eftersom at den tilstand var rådden for otte måneder siden, er det i øvrigt også tvivlsomt at deres efterfølgere lige sådan springer ind og kan ordne både det kaos der hersker efter otte måneders makværk, og især den grundlæggende, og problematiske, militærkultur, i og med at de selv er opvokset med den.


Så nu er det Surovikin, der er boss for det hele, og straks skal medierne hidse sig op over at Slagteren fra Syrien tager over. Han er ikke et strategisk geni. Han knækkede Assads modstandere ved at sønderbombe byer og stillinger med bomber fra russiske fly og tøndebomber fra diverse helikoptere. Det kunne de, fordi deres modstander hverken havde et luftvåben, eller overhovedet et reelt luftforsvar. Den der, den går ikke i Ukraine, og der er ingen grund til hverken at være nervøs eller bekymret over at han er ved roret nu. Husk på, at krigen er lang, og det er brug og smid væk a' la Rusland, det her.



01. November: Har du brug for en hånd, makker?

Lad være med at se denne her video af en omgang Kadyrovski der igen-igen har fået kærligheden at føle. Jeg mener det, lad være med at se den, hvis du ikke kan tåle den slags. Personligt trækker jeg blot på skuldrene, da der hverken er børn eller andre civile involveret. De her gutter, der er flere der mener, at de fortjener en omgang prygl. Og det kan jeg garantere jer for, at de får i disse dage, hvor de lukker huller på linjerne.




01. November: Som tiderne dog skifter!

For 6-8 uger siden (Måske endda længere tid siden. Min ven, jeg kan ikke længere klokken), der så vi russiske toge med Msta-B og Msta-S howitzers. Og vi så 2S7 Pion, med den der overdimensionerede pibe. Og vi så masser af Grad BM-21 Stalinorgel, og tilmed enkelte termobariske sataner, på vej mod fronten. Det gør vi ikke rigtig længere. Og det er interessant, for det er jo ikke fordi, at russerne ikke mangler materiel langs frontlinjen. Det gør alle i en krig. Altid. Nogle mere end andre, det er klart. Så meget desto mere er det værd at bemærke disse vogntog, eller deres last, i det mindste. For mens NATO-lande sender fine sager som for eksempel HIMARS, Mars II M-270, CAESAR, AHS Krab og flere M777 howitzers så sender den russiske hær, også blot til eksempel, dem her frem:

Jeg har efterhånden fået samlet mig en mindre souvenirbutik af diverse klenodier fra krigen. Det er lige før at jeg udlodder ét af dem til den læser, der har været på tilstrækkeligt mange krigsmuseer for eksempel i Asien eller Afrika, og læst de der små skilte ved siden af de udstillede elementer, og dermed måske har en chance for at navngive den?


Ok, jeg ved godt at selv gamle heste kan ride. Men hverken særligt længe, hurtigt eller præcist(?). Især ikke, hvis disse her har stået alene og kedet sig på lager siden Sovjet var på kortet. Så ville jeg personligt holde afstand når de blev affyret.


01. November: Hørte du efter i matematik?

Eller kyssede du lidt med Helene nede for enden af gangen, ved gymnasiets kælder? Hvis du foretog det kloge valg, og gjorde begge dele, så giv lige en melding på hvor langt op mod stratosfæren et tårn har nået, når det har været i luften cirka 8.2 sekunder i alt - både op og ned. Der er selvsagt et par ukendte variabler involveret her, men bare sådan nogenlunde, ok?


01. November: Dagens Darwin!

Jeg hører fra min pålidelige kilde hos KUDDA (Komitéen for Uddeling af Dagens Darwin Award) at den højtærede Komité ikke er i tvivl om, at Dagens Darwin tilhører en eller anden blandt denne her gruppe af russiske soldater, som pludselig får travlt da kuglerne begynder at fyge om ørerne på dem. Hvad der til gengæld er tvivl om, det er hvem der specifikt skal have den uddelt. Er det chaufføren? Er det ham der ligger sig ned oven på udsynet? Eller dagens joker i dette spil - ham der fylder mindst 18 mand ombord på et 11 mands køretøj? Bedøm selv. Jeg synes også den er svær, så vores kamera-kammerat, der tydeligvist får lidt problemer med fremtidige atletikdiscipliner som for eksempel at gå og løbe, må vælge dagens vinder. Av, av, av.




01. November: Endnu en uppercut til Kadyrovski?

Det vil være en underdrivelse at skrive, at mange ukrainere hader Kadyrovs styrker. Selv Wagner Gruppen må vige pladsen som den mest forhadte gruppe fra det invaderende kludetæppe. Det er min fornemmelse at ukrainske soldater lige går den der ekstra meter for at nakke dem, såfremt chancen byder sig til. Her er det lokale kilder der melder om at et hotel som kadyrovski havde overtaget til indkvartering blev mødt af den der i-ved-nok hammer. Betragt det som ubekræftet indtil de uploader ligbilleder til TikTok. I øvrigt en sætning, jeg ikke havde regnet med at skrive, nogensinde.



01. November: Bedre sent end aldrig

Kære læser, jeg er en smule forsinket med følgende, og du har sikkert allerede set det. Men angrebet mod Sortehavsflåden skal selvfølgelig nævnes her, da det udover at være ret spektakulært også har en reel effekt på slagmarken, såfremt at Ukraine kan minimere missiltruslen fra Sortehavsflåden, som står for den primære affyring af Kalibr krydsermissiler. Det er pt. uklart hvor meget skade der blev påført under angrebet, der blev udført med seks styks sejlende USV (unmanned surface vehicles) og otte UCAV (unmanned combat arial vehicle). Det der er sikkert, er at en større minerydder blev ramt på roret, og at Sortehavsflådens nye flagskib (efter Moskva sank), fregatten Admiral Makarov blev ramt i siden. Russiske kilder melder at Makarov blev slemt skadet midtskibs med skader på superstrukturen. De melder derudover at et enkelt, mindre støtteskib sank og at en brændstofsbunker på land blev sat i flammer.


Det tyder ikke umiddelbart på, at der var alvorlige skader udover nævnte, og angrebets direkte militære effekt er diskutérbar. Dog et væsentligt signal at sende til Sortehavsflåden, og det er enormt vigtigt for Ukraine at finde et modsvar til missilbombardementet fra deres ubåde og fregatter. Den første video viser en ukrainsk USV der kommer under beskydning fra dels en russisk helikopter og en patruljebåd. Til sidst i videoen en lille interessant detalje, da USV'en har kurs direkte mod en mindre fiskerbåd(?). Hvis du har friske øjne kan du se en af personerne ombord springe i baljen til bagbord og få et koldt natbad:



Den næste video består af to sekvenser. Den første er angrebet på Admiral Makarov, og bagefter er det minestrygeren Ivan Golubets ror der får stryg. Det er ikke to små optimistjoller, og de er svære at skjule på satellitbilleder. Det bliver interessant at se, hvornår de kommer ud og sejle igen:




01. November: Mmmmm porchetta.

Bliver nødt til lige at vise denne her, da jeg selv er personlig fan af porchetta, og alt der minder herom. Jeg frygter dog lidt at sværen ikke er sprød, hvilket selvsagt er en Dødssynd i Danmark, men vistnok acceptabelt i Italien?



01. November: Russerne forsøger at forberede offensiv

Mens Ukraine forsøger at afskære Svatove nord for Kreminna og Severodonetsk, er russiske enheder i gang med en opbygning øst for Kreminna. Det kunne være et tegn på en kommende offensiv mod Lyman, som de har som erklæret mål at generobre. Samtidigt er der omtrent 4000 russiske tropper i og omkring Svatove. Der er dermed lagt i ovnen til hårde kampe i denne sektor samtidigt med at der stadig angribes mod Bakhmut. Den russiske koncentration og opbygning af tropper i nord, kommer samtidigt med at der er drabelige kampe på især det vestlige frontafsnit ved Kherson. Frygtelige scener, kan jeg love jer.


Deres forberedelser kommer samtidigt med, at deres mobiliserede civile, nu soldater-in-spe, får nærmest ubeskriveligt store tab lige nu. Ukraine har konsolideret deres egne linjer og nyligt befriede områder, og tager flere steder blot imod angreb fra russiske enheder. Med voldsomme russiske tab til følge. Jeg forsøger at få fat i en video med HIMARS og de 150.000+ tungstenkugler der rammer en russisk lejr, hvis altså den bliver frigivet i et bedre format end nuværende. Puha. Jeg forsøger også at få færdiggjort en grundig frontopdatering. Puha.


01. November: Fjerde Akt af Kadyrovski

Vi så for nyligt en lille historie i tre små akter. Det er selvfølgelig min fejl, at jeg ikke fik det fjerde med, men det kom først et par dage efter. De har selv bekræftet det, og de viser det selv. Vi siger tak for info, for det er faktisk ret brugbart, men lad være med at kigge med, hvis du ikke gider se på døde mennesker.



01. November: Excalibur igen-igen

Denne gang som kontra-artilleri. En russisk 2S1Gvozdika howitzer er spottet og følges til dørs. Excalibur M982 rammer plet (selvfølgelig) og gør en ende på den ildstøttemulighed. Hvis Ukraine kan sikre solidt kontra-artilleri over det meste af linjen, så bliver det nogle ubehagelige måneder for de russiske mobilister langs fronten, for så vil der ikke være meget der kan tage til genmæle mod for eksempel ukrainske mortérangreb.




01. November: Hvor er alle de andre?

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at russerne kører kolonner frem med 10-12 kampvogne på stribe. Det skyldes primært, at de har svært ved at mønstre 10-12 kampvogne på enkelte afsnit til brug ved disse angreb som vi tidligere har set så mange af. Det er for mig tydeligt, at der ikke længere er enorme mængder materiel til rådighed. Tværtimod. Samtidigt er det til stadighed ældre kampvogne der ses i kamp, selvom en enkelt T-90 kigger frem nu og da. Det er umuligt at spå om hvornår, eller om, den russiske krigsmaskine løber tør for juice her. Men det ligner unægtelig at de kører på pumperne her. Bemærk i denne video, hvor ensom kampvognen er, og hvor meget den savner dens ikke-eksisterende automatiske ildslukningssystem.


Jeg skal ikke sætte en dato på, for den slags er dømt til at fejle, men at den russiske hær har fået endnu større udfordringer med deres materiel i de seneste 4-5 uger begynder at være helt tydeligt. Samtidigt er der markant færre togtransporter med materiel ombord, der kunne give anledning til bekymring. Det meste der føres frem lige nu er primært oldgamle lastbiler og tankvogne med diesel. Det bliver man ikke søvnløs af.


01. November: Excalibur igen-igen

På den sydlige front er der udbredt brug af Excalibur M982 155mm ammunition. USA har også for nyligt meldt ud, at de leverer yderligere 500 styks. Er vi så oppe på 3000 i alt? Det lyder ikke af mange, og det er det sådan set heller ikke, når man tænker på det samlede antal artilleri der dagligt affyres. Men Excalibur M982 rammer enten plet, eller meget tæt på. Det er et rigtig godt tegn, at vi i den kommende tid skal se et par eksempler på brugen af den. For hvis den bliver bredt godt ud langs hele frontlinjen, så er det lidt sådan pick-and-choose for de ukrainske artillerister som kan bruge dem til særligt udvalgte mål, og dermed bedre støtte defensive og offensive aktioner.




01. November: Er du færdig, eller vil du have mere?

En gruppe russiske soldater har overgivet sig. En af dem er åbenbart ikke enig, og forsøger at smide en lille granat. Selve kastet er set bedre. Men han får ikke en chance mere. Dårlig stil, sådan at forsøge at snyde, når dine kammerater har indset at spillet er slut:




01. November: 9/10 for tårnspringet

Som faste læsere af denne blog vil vide, så har russiske kampvogne et problem når de bliver ramt. Problemet består i al sin enkelhed i, at den automatiske lader, der følger med tårnet, fritlægger væsentlige mængder højeksplosiv ammunition. Når den slags bliver varmt, så dekonstrueres kampvognen meget hurtigt. Se med her, hvor tårnet også tager sin plads på top 5, vil jeg tro.




01. November: Russisk BMP-2 vs mine

Den tyske PARM-1 mine, som er knap så stationær som andre miner, ses her ondulere en fremrykkende russisk BMP-2. Jeg følger mig sikker på at det er en PARM-1 givet den måde affyringen ser ud på. Det er en effektiv mine som nærmest offensivt kan indgå i en velplanlagt forsvar af en given linje.




01. November: Dagens HIMARS vender tilbage

For en stund. Her er det hele fem 2S19 Msta-S selvkørende howizters som tidligere blev fanget nordvest for Kremmina (regionen Luhansk). Det interessante ved videoen er at området nu er kontrolleret af ukrainske enheder og derfor kan vi se, hvordan resultatet af sådan et bombardement ser ud. Bedøm selv. Jeg synes det ser effektivt ud:




01. November: Dårlig dag for Wagner

Kommunikation fra Wagner Gruppen bekræfter, at det var officerer fra deres pulje der var ombord denne russiske Mi-8 helikopter der fløj for tæt på fronten, ved byen Spirne nordøst for Bakhmut. En ukrainsk soldat med et skulderbåren antiluftskyts rammer plet, og helikopteren får 8/10 for den flotte saltomortale. Wagner får til stadighed tæsk ved Bakhmut, og det ændrer sig næppe før de stopper med at angribe stillingerne ved byen.


9 kommentarer