Følg Rusland invasion af Ukraine her. Her kan du følge udviklingen af Ruslands invasion af Ukraine i november måned 2022. Du får nyheder og opdateringer fra de enkelte frontafsnit, samt historier og video du normalt ikke finder andre steder i Danmark.
Herfra skal der lyde et stort velkommen til! Husk din sikkerhedssele, kør forsigtigt, og spred gerne ordet. Eller i dette tilfælde, linket. Tak!
Seneste tråd for november kan læses her. // Seneste tråd for oktober kan du læse her.
01. december: Tilbage igen...
Kære læser, jeg er tilbage ved tastaturet og du kan følge med i krigen i Ukraine via dette link:
https://www.krigeniukraine.org/post/krigen-i-ukraine-december-2022
20. November: På farten igen...
Der skal køres længe og langt, og udsigten til strøm og forbindelse er lidt tåget. Der kan derfor forekomme længere tid mellem opdateringerne i denne periode. Omtrent halvdelen af den personlige oppakning er strømforsyning. Forhåbentligt rækker det længe nok.
19. November: Forsyningstropperne. Same. Same.
Forsyningstropperne er nogle af dem, du gerne vil være på god fod med. Der ryger massevis af sager gennem deres hænder, og det kan jo ske, at der falder lidt af båndet undervejs. Nogle vil mene, at de er et særligt folkefærd. Især dem, der er lidt ældre i gårde. De kender de forskellige tricks og tager ikke så meget pis længere. De har også et ganske interessant repertoire af ord og udtryk der jævnligt tages i brug, og som ikke er for det sarte øre. Men som ofte er ret sjovt.
Engang for en række år siden, der havde jeg fornøjelsen af en fransk forsyner. Vedkommende var lidt af en karakter, med meget høj stemmeføring og altid underlagt en eller anden form for et knaldhøjt, nærmest forvirret stressniveau, der kun blev holdt en smule i ave af hans voldsomme, kombinerede forbrug af cerutter og franske bandeord. Manden troede, at alle stjal fra hans containerne og fra hylderne i forteltet. Det var ikke rigtigt. Det var kun nogle få, der gjorde det. Men det foranledigede at han efter noget tid opsatte sådan en satans dørklokke, sådan én, som en eller anden gammel, slidt kiosk i Ydre NordVest har. Klassikeren som aktiveres, når du bryder lyset. Med den der slags elektroniske lyd, der virker sådan nærmest helt ugidelig og vældig træt af livet som dørklokke. Men nu kunne han høre ude bagfra, om der kom nogen ind på hans domaine français.
Manden her havde installeret den på to pinde ved indgangen til hans indskrivning og udlevering. Hans kontor, om man vil. Men det var et meget lille kontor og så snart der stod mere end to mand derinde, så ville enhver bevægelse fra senest ankommende trigge ringeklokkens lille melodi. Til stor moro for alle os i køen, og til voldsom irritation for den stressede forsyner, som ved hver afspilning mistede mindst 2-3 timer af sin levetid.
Om ham her den russiske forsyner har samme problematik, skal jeg lade være usagt. Men det er bare sjovt at opleve, hvordan de verden over er same same, but different.
Husk lyden, så du kan høre hvor grumpy han er:
Uniformsstørrelse!?
Hmm. 43?
Fuck dig din idiot! Det har jeg ikke ok? Fat det! For helvede, mand.
*slam*
Men... det her er størrelse 56...
Luk røven!
Det er simpelthen frontlinjeforsyning i en nøddeskal, og er bestemt ikke et udpræget russisk fænomen. Hahahahaha, hvor er det godt, det her. Gode minder. Husk altid dine egne støvler og en hulsaks til at indskrænke bæltet.
19. November: En regulær massakre?
En læser har med rette påpeget en interessant situation, som helt sikkert rammer alle de brede medier, hvis den ikke allerede har gjort det via BBCs artikel.
For et par dage siden så vi en video, hvor en stribe russiske soldater lå side om side med hovedskader og uden våben i syne. Jeg undrede mig allerede dengang over det, og kaldte det en 'massakre' fordi det umiddelbart lignede at de var blevet henrettet. Det er ikke så langt fra virkeligheden. Igen, ligesom med S-300 den anden dag, maner jeg igen til besindighed. Russiske kilder vil fremsætte situationen som om at ukrainske soldater har henrettet russiske krigsfanger. Hvad de ikke viser dig, det er den sekvens der går forud for skyderiet. En meget central detalje udelades; De mange russiske soldater har overgivet sig til 3-4 ukrainske soldater. Sådan en situation er meget intens. Især for dem, der er i undertal. Det er forbundet med stor fare for så få soldater at håndtere store mængder krigsfanger.
De russiske soldater har helt tydeligt overgivet sig. Enheden har nedlagt deres våben. De kommer ud af stillingen én efter én. Den sidste kommer ud. Og begynder at skyde. Det er i sig selv en krigsforbrydelse at skyde efter en overgivelse. Men det er også virkelig dumt. For der ligger en meget nervøs soldat med fingeren på en MG, og peger på dem. Når du så træder frem og skyder en af de soldater der har fanget din enhed, så er du årsag til hvad der sker efterfølgende. Bemærk i øvrigt at den russiske soldat ikke kan være særligt godt trænet. Han holder geværet i den forkerte side, hvilket betyder at han skal vise hele overkroppen for at få sigte. Skift side ved hjørner, og du viser markant mindre hud. Dag 2 på træningsbanen.
I den første video ser vi dem overgive sig, og alt forløber nogenlunde fredeligt. Indtil en eller anden hopper frem og kvajer sig:
I Super Sexy Slow Mo kan vi se, hvad det er, der sker. Det er imod krigens love at trække blankt når din enhed har overgivet sig. Når du så tilmed skyder en soldat ned, så svarer du selv for konsekvenserne. Vedkommende er også den direkte årsag til, at hans kammerater ikke rejser sig igen:
Og i oversigtsvideoen fra tidligere får vi endnu engang syn for sagen. Det er svært at klandre de ukrainske soldater for at åbne op her, uden selv at have prøvet en lignende affære. Jeg skal ikke spekulere på, hvor mange af de russiske soldater der blev ordnet i selve situationen, og hvor mange der blev afrettet umiddelbart bagefter. Det var ikke helt forkert, at kalde det en massakre. Men husk på, kære læser, der er ofte mere til sagen end hvad der umiddelbart fremlægges. Mange aktører har ofte underliggende motiver der ikke nødvendigvis handler om at fortælle historien, men derimod fortælle deres version af historien. Uanset hvad, er det en rigtig grim situation, men desværre ikke en sjældenhed når adrenalinet pumper og fingeren sidder løst omkring aftrækkeren. Som sagt er dette hverken en undskyldning eller en komplet forklaring på hvad der er foregået. Jeg ved ikke, hvad der sker efterfølgende at den russiske soldat skyder en ukrainsk soldat og mg'eren åbner op. Men det er blot vigtigt at få konteksten med, før der drages konklusioner.
For at være hudløst ærlig så er jeg personligt ret kold over for situationen, efter at have set den russiske soldat åbne ild efter overgivelsen. Den slags er et totalt no-go, og det vil også koste flere russiske soldater livet i andre situationer, nu det er tydeligt, at de ikke alle sammen fatter hvornår legen er slut. Jeg kan sagtens sætte mig ind i de to ukrainske soldater der begynder at skyde løs. Det kræver en vanvittig god situationsfornemmelse, og meget omfattende erfaring og træning blot at poppe 3-4 stykker i torsoen på ham der angriber, uden at skyde videre i det kaos der efterfølger. At nogle af de russiske soldater så ligner, at de har fået et nakkeskud senere, det er selvfølgelig komplet uacceptabelt såfremt det er tilfældet. Igen er det for undertegnede dog fuldt forståeligt, når en fra deres overgivne enhed lige har myrdet din makker. Vi skal ikke tro, at vi agerer anderledes når Danmark er på tur. Så er der altså ofte kollektiv afstraffelse:
18. November: Når jeg bliver gammel...
Så vil jeg sidde på en bænk. Der hvor havet slår ind over molen. Men før det, så vil jeg have hans arbejde. Altså ham her, der er ansat til at hver morgen at stå op, tænde den gamle pc'er og indtaste dagens dato i et word dokument. Så skal jeg nok bruge 10-15 minutter på at slås med printeren. Mindst. En special operation. Ingen forbindelse, siger printeren. Får endelig lortet til at virke. Indser, at jeg glemte at sætte dokumentet til 'horisontal'. Trykker print igen. Kæmper med printeren i fem minutter mere. Sukker dybt og stiller eksistentielle spørgsmål. Får printeren til at virke igen. På magisk vis. Starteren Lada'en. Den virker. Som regel. Tager ud til endnu et område der er bombet. Stiller mig op som en klovn og giver verden besked på, præcis hvad der er blevet ramt. Gør de ukrainske efterretningsfolk og BDA-typer glade. Tager hjem igen. Åbner en flaske. Ahhhh. Stikker mutter en flad. Får fem tilbage. Velfortjent. Går omkuld på sofaen. Mareridt. Primært om printeren. Koldsved. En ny dag truer. Det bliver en lang vinter.
Hvad skal vi kalde vores ven?
Her er det ret tydeligt at HIMARS har dasket et par jernbaneskinner. Skaden er altså til at overse. De russiske jernbaneingeniørtropper er formentligt de bedste i verden. Det vil umiddelbart ikke tage dem længe at ordne sådanne skader, men det kan være der er et højere formål med det. Uanset hvad, skal der noget grej frem og det kan godt forsinke et forsyningstog i nogle dage. Broerne kan også få endnu en tur. Det er i Ilovaisk, omkring 60 klik fra de ukrainske stillinger i Marinka, så det kan være et led i at bremse den nuværende russiske offensiv her. Jeg tror jeg har et navn til ham, men jeg ved ikke om verden er klar til det. Endnu. Husk lyden:
18. November: Instant Minerydning?
Just add boom. En russisk kontrol- eller spærrepost bliver lige ryddet for miner på den allerhurtigste facon. Selvfølgelig fra en UCAV. Lad os alle håbe på en iskold, men vindstille, vinter i Ukraine. Så er det nemlig væsentligt nemmere at flyve rundt i vildskab og gøre russiske enheder triste til mode. Man bruger heller ikke så meget strøm, når vinden ikke blæser. Til gengæld føles det ikke lige så koldt. Hmmm, det er svært at stille alle tilfredse. Minus 20 og vindstille, det må blive kompromiset:
18. November: Super Sexy Slow Mo
Javelin affyres. Javelin rammer. Det er Dommens hammer. Her i en sexet fredagsudgave hvor der er skruet lidt ned for hastigheden. Ren porno for war dogs.
18. November: Spørgsmål & Svar
En læser spørger:
"I starten af krigen var der meget fokus på det frygtede russiske termobariske våbensystem. Hvad er der blevet af det og hvorfor gør det tilsyneladende ikke nogen forskel for russerne?"
Det er et brutalt våben. Helt bestemt. Som en eksplosionsbrand i en melsilo eller et savværk hvor melstøv eller savsmuld spontant vælger at ødelægge alles dag. Blot sat i system. Og ganget med 100. Det fungerer (simpelt forklaret) ved at en stor mængde brændstof spredes i millarder af små dråber, i en form for sky. Når denne sky antændes, kommer der først en eksplosion og kolossal trykbølge. På grund af den store overflade på 'brændstofskyen' sker afbrændingen vanvittigt hurtigt. Så der mangler ilt bagefter. Hvilket efter trykket skaber et vakuum, der flår al luften ud af levende lunger, og efterlader dem ødelagte. De ofre der ikke dræbes af trykbølgen, bliver dermed kvalt.
Her er det byen Pisky, eller resterne af den, der får en omgang af fra TOS-1A. Skrappe sager:
Og her er det stillinger i Bakhmut der får en omgang af en mindre kaliber:
Tilbage til spørgsmålet; Hvorfor bruger de dem ikke noget mere? Forklaringen er egentlig ret enkel; for det første har de ikke et enormt antal af dem, og de er højværdimål for de ukrainske enheder. De jages. For det andet, selvom termobariske våben kommer i mange størrelser (også skulderbårent), så findes det i den russiske hær primært som systemet TOS-1 og TOS-1A. De har hhv. en maksimal rækkevidde på 7.5 og 10 kilometer. Dermed skal de ind i den virkelig varme zone for at affyre deres omgang, og 10 kilometer fra fronten er ikke langt, når ukrainsk kontra-artilleri er aktivt. Derudover skal man også huske på, at de potentielt slår alt ihjel. De skelner ikke mellem civil og soldat, eller hvad der ellers er indenfor rækkevidden. Heste, grise, kør og får. Selvom dele af deres hær agerer brutalt, er et enormt civilt antal ofre trods alt kontraproduktivt for Ruslands mission. Der er i visse tilfælde en direkte sammenhæng mellem mængden af støtte til Ukraine, og Ruslands ageren, og det er de formentlig nogenlunde klar over.
18. November: "Men jeg var jo fuld"
Formentlig en af de mest brugte undskyldninger på verdensplan, og på mærkværdig vis også en af de undskyldninger som på én og samme tid både er komplet elendig og egentlig ganske valid. Jeg mener, jeg er helt med på, at det var noget lort, det jeg lavede. Men, det kan jo ske, ik? Jeg var jo fuld.
Her en russisk mobilist, som tager det med et smil:
