Lidt om den russiske kampkraft

25/04 kl. 16:15. I takt med at slagene på de fire forskellige akser dagligt fortsætter, er det relevant at tage et kig på den russiske kampkraft; underforstået deres evne til fortsat at føre krig i Ukraine i forhold til at opnå de målsætninger de har meldt ud.


Kampkraft handler ikke kun om disponibelt materiel og mandskab. Når en hærs kampkraft analyseres, og dette kan være helt ned på delingsniveau i et givent frontafsnit, så kigges der overordnet set på de fysiske, intellektuelle, og moralske aspekter af krigens natur og udvikling fra start til dato. Alt sammen har enorm indflydelse på kampkraften for den enkelte soldat, som når kampene står på er en afgørende faktor for udfaldet.


De bedste, og mest succesfulde, enheder er i stand til løbende at tilpasse sig udfordringer og muligheder inden for de fysiske, intellektuelle, og moralske aspekter af den mission de skal udføre.


Det intellektuelle aspekt vises tydeligt den dag, krigen begynder og i den første periode herefter. Vi så at Rusland valgte at angribe over mange fronter samtidigt, og at de valgte deres mobile BTGs som deres primære kampgrupper. Vi så også, at de ikke valgte/formåede at integrere omfattende land/luft aktioner og dermed føre kombineret krigsførelse.


Derudover krævede deres intellektuelle tilgang, og her mener jeg overordnede taktiske plan, med så omfattende fronter i ét samlet angreb, at deres logistik og kommunikation - den fysiske del af krigen fungerer. Det gjorde den ikke.


Deres kommunikation blev lynhurtigt kompromitteret, og da de på ingen måde var i stand til at beskytte deres baglinjer blev deres logistik også svært udfordret. Som tidligere beskrevet, stiller deres intellektuelle valg af BTG-udformning store krav til logistikken, især mængden af brændstof (10-12 tankvogne per anden dag for at hold dem kørende). Ruslands intellektuelle tilgang til krigen blev ikke bakket op af deres fysiske formåen, og så falder både dine planer og din taktik til jorden.


Og det vil ske uanset, om det er en kæmpe krig med mange fronter, eller om det er et enkelt afsnit i Donbas. Mekanikkerne er de samme. Hvis din intellektuelle tilgang ikke er tilpasset virkeligheden, så får du hurtigt problemer med de fysiske aspekter.


Desperationen for at opnå gennembrud, har historisk set præget mange generalers fejltagelser og forårsaget mange store nederlag. Rigtig mange. Igen, det er et intellektuelt valg der skal foretages. Rusland har efter nederlaget ved Kyiv valgt at sende forstærkninger ind i Donbas drypvist.


Det er en klar fejl, for så får de yderligere svært ved at få det nødvendige overtag deres skal til, for at opnå et afgørende gennembrud. Igen fejler deres hær intellektuelt, og det er især på grund at de fysiske aspekter på egen og på Ukraines side.


De fysiske aspekter er dine egne og din modstanders materiel, udstyr, organisation, logistik, kommunikationsevne, våben, ammunition etc. Det er især også forskellen mellem egen fysiske formåen, og din fjendes. Kort sagt må det konstateres, at Rusland pt. ikke har den fysiske formåen der traditionelt skal til, for at overtage et område af den størrelse mod en fjende af den størrelse som Ukraines enheder har i området.


Rusland har i omegnen af 82 BTGs i Donbas, men de er med al sandsynlighed ikke fuldtallige i særligt mange af dem. Ukraine har i skrivende stund mellem 58-68. Jeg skal ikke oplyse præcise antal, men blot konstatere at forholdet mellem angriber og forsvarer ikke er i Ruslands favør. Der skal traditionelt mere til for at indtage, og især sikre, så stort et område. Den slags omfattende aktioner, med tusindvis af tropper over flere frontafsnit kræver også solid kommunikation og organisation.


Da Rusland ikke til dato har vist den nødvendige fysiske formåen ift. deres logistik og kommunikation, og deres intellektuelle formåen ift. kombineret krigsførelse, er det usandsynligt at de vil opnå store, afgørende gennembrud i den kommende periode. Det bringer mig til det sidste aspekt af hvordan en enheds kampkraft kan vurderes:


Det moralske aspekt inkluderer viljen hos den enkelte soldat til slås og være dedikeret til at holde sin position i en kampsituation, det inkluderer den generelle militære kultur, og lederskabet helt fra delingsniveau til topniveau.


Moralen hos den enkelte soldat er enormt afgørende for udfaldet af enkelte slag og krigen generelt. Det kan ikke understreges nok, hvor meget den samlede kampkraft afhænger af soldaternes og supportpersonellets moral. Denne er selvfølgelig også baseret på elementer som forudgående træning etc.


Moralen præges af mange ting, men militært afhænger den i høj grad af de to sidste førnævnte aspekter; kulturen og lederskabet. Den russiske hær har en grundlæggende brutal kultur. Både overfor egne soldater og overfor civilbefolkningen i de lande hæren kæmper i. Brutaliteten er et værktøj og et klart valg, hvilket blandt andet ses i valg af våbensystemer og i behandlingen/udrustningen af egne soldater. Det ses også i prioriteringen af medevac, afhentningen af døde fra slagmarken, manglende undsættelse af pressede enheder via helikoptere etc.


Lederskabet i den russiske hær har intellektuelt ikke været i stand til at forberede deres soldater ordentligt på missionen. Det er helt evident. De var ikke fysisk i stand til at udføre deres opgaver og opnå deres målsætninger. I stedet modtog de historisk store tab, især nord for Kyiv.


På grund af den ekstremt mangelfulde forberedelse og især manglende forståelse af modstanderes evner og kapacitet, peger pilen ret entydigt på lederskabets manglende evner og en perlerække af forkerte beslutninger fra deres kant. Overvej selv, om du som ansat ville acceptere at være en del af sådan et gigantisk clusterfuck, uden at blive bare en smule knotten på din ledelse, der har arrangeret festen. Det var dine kammerater, der blev skudt i småstykker, dernede i mudderet.


Kampmoralen hos en soldat præges derudover også af legitimiteten af de missioner der udføres. Den er med til at definere kampviljen. Hvis du kæmper for din egen by. I din egen by. Med dine barndomsvenner. Og du føler at din eksistens er truet på livet, så kæmper du for livet. Du opfatter din kamp som legitimt selvforsvar.


Hvis du derimod ikke tillægger din egen mission høj legitimitet, så er du i højere grad tilbøjelig til at stille spørgsmålstegn ved, om missionen er dit liv og lemmer værd. I praksis betyder manglende legitimitet meget enkelt, at soldater i højere grad er tilbøjelige til at forlade deres positioner og dermed efterlade en åbning. Moralen påvirker selvsagt din kampvilje.


Det er meget veldokumenteret, at mange russiske soldater ikke er enige i, at denne her krig er legitim og at den føres på en legitim måde. Det er også påvist, at russiske enheder har efterladt helt enorme mængder intakte køretøjer, ammunition og forsyninger, hvilket er helt tydelige og klassiske indikationer på manglende kampvilje.


Forskning fortæller os, at kampviljen er fluktuerende over tid, så Ruslands soldater kan godt få fornyede kræfter og gejst. Men forskning fortæller os også, at det er især er legitimitetsfølelsen og moralen hos den invaderende part som over længere har tendenser til at falde. Det er der i øvrigt også mange nylige eksempler på, herunder især med vestlige tropper i Afghanistan og Irak, og sådant set også i Mali og Sudan.


Jeg vurderer, at Ukraine er bedre stillet når det kommer til kampkraft, og at denne forskel kun vil øges over tid. Ukraine er bedre stillet rent moralsk, rent intellektuelt og rent fysisk. Det er kun i luften, at Rusland formår at dominere og selv her har de ikke herredømmet.


Tiden arbejder stadig for Ukraine.

Billede af en af de fem kampklare kampvogne, som en russisk BTG efterlod da deres stilling blev presset.