Det er sparsomt med information, der er kommet frem omkring Ruslands brug af tjetjenske tropper (Kadyrovski) i Ukraine. De har blandt andet været indsat nord for Kyiv og i Mariupol. Nord for Kyiv gik det ikke så godt. Det var ligesom den stil der blev lagt for de frontafsnit, så det skal de ikke høre så meget for. Det kan de i øvrigt heller ikke.
I Mariupol har vi fået masser af eksempler på deresevner i bykamp og generelle taktiske formåen. Dog er det meste tilgængelige materiale leveret af Kadyrovski selv, og skal derfor ses i det lys. Det er meget få egentlige kampsekvenser de har uploadet. Det styrker de efterretninger der kommer, om at det hovedsageligt er infanteri fra DNR og LNR som foretager flest af de dødelige operationer i Mariupol.
Lad os se nærmere på noget af det de selv praler med. Her antager jeg at de gør det for at 15-årige wannabe-islamister synes de er nogle satans karle. Se her, hvordan de beskyder et fjendtligt … vindue:
Et eller andet sted i Mariupol ligger der en forsyningsmand i fosterstilling og græder over det der show.
I det næste eksempel på fremragende militærtaktik, ser vi det broderskab der er mellem Kadyrovskierne. Under hårde kampe har de det det bedst med at stå tæt på hinanden, og helst ikke dække dem, der bruger RPGs:
Det er vigtigt for mig at understrege, at Kadyrov har nogle fysisk stærke soldater, som tænker innovativt når det kommer til brug af ældre våben. Se for eksempel her, hvordan dette pragteksemplar af en soldat benytter sin PKM som håndholdt riffel.
Et nærmere kig på mundingen kombineret med et helt basalt billardkendskab til vinkler, fortæller os at denne superspreder virkelig får fyldt nogle kugler i en eller anden strategisk vigtig ... væg:
I bykamp er der mange elementer der skal tages højde for. Det kan virkelig tage lang tid at rykke blot få meter frem. Især, hvis der er trafikprop. Den slags er der heldigvis et middel mod, som her hvor vi ser tre modige kadyrovski i særdeles hård nærkamp med et grønt lyssignal. Don’t judge. Vi har alle sammen været der:
Det næste eksempel viser igen deres innovative tilgang til militærstrategi. Især når det kommer til at dække sine egne skytter viser de hidtil usete manøvrer, som får folk til at stoppe op og … undre sig. Jeg sværger, at jeg ikke spejlet denne her video, så se endelig hvordan de her benytter RPG’en til at dække for de tre skytter, som er totalt i dækning af støvskyen og dermed ikke kan ses af modstanderen…
Et helt unikt move, som sikkert virker rigtig godt i et eller andet computerspil. Andre ville nok gøre det anderledes, men døm selv:
Her ser vi et eksempel på, hvor modige deres kampvogne er. De angriber helt alene, uden støtte fra infanteri. Det er storartet taktik, som dels kan få fjenden til at måbe, og dels koster dem ammunition:
Her er derimod et interessant eksempel fra bykamp, som viser noget af det, der foregår når fjenden er 50-100 meter væk. Jeg kan forestille mig, at de er bekymrede for en finskytte eller en mg-position, og derfor denne her klassiske redningsform af en såret makker:
Lidt kredit skal de da have. Ligesom her, hvor deres Lille Leder, viser sig fra sin gavmilde side og via egen tv-kanal hylder de tiktok’ere han sendte i døden i Ukraine. Hvis du ikke kunne lide ham alligevel, så er det da en fremragende kompensation for et dødt familiemedlem.
Hvem står ikke og mangler lidt madolie, kartofler og løg, nu da Onkel Fatter gøder marker i Ukraine. Det er ren FairTrade! Det vi ser her, det er et værdigt plaster på såret, delt ud af en mand med plateaustøvler og helt uden mindreværdskomplekser:
Nu skal jeg passe på med at pisse i et papkrus, når jeg selv bor i en papkasse. Men for at det hele ikke skal være mobning af TikTokTropperne, så lad os tage et kig på deres Lille Leder, Ramzan Kadyrov. Kadyrov kom til magten, ved på modig og nobel vis forråde sine gamle krigskammerater så han selv kunne få indendørs toilet. En sand rollemodel.
Kadyrov er selvfølgelig vertikalt udfordret når det kommer til basketball, og det skal han ikke høre for. Vigtig læring er her, at man i folkeskolen ikke skal mobbe ham den lille imbecile knægt med grydeklippet, for han ender med at sende dig til Helvedet i Mariupol, fordi du gav ham buksevand pga. hans evner med en bold:
Det skal selvfølgelig også handle lidt om fodbold! Yndlingssporten. Vi kan alle blive bjergtaget når ægte talent udfolder magiske momenter for øjnene af os. Som her, hvor Kadyrov tryller på grønsværen:
Nåh, men tilbage til de små anekdoter. Bemærk to ting i dette her udklip fra en længere video:
Først og fremmest deres skydeteknik som jeg tror hedder Spray n’ Pray. Bemærk derudover de moderigtige røde sneakers. Dem ser vi mere til meget snart…
I denne her video ser vi Kadyrovskierne i kamp. Som det høres, gør de klar til en tiktok-video. Bemærk soldaten nede i hundehullet som skal dække ham med RPG’en. Det går ikke helt efter planen, men sådan er det jo på et moderne Hollywoodset. Der kan man godt blive skudt:
Bemærk i det klip, at han smider sit RPG-styr fra sig. Det går ikke. Det er et absolut no-go at efterlade sit våben. Da vi har med TikTokTropper at gøre, så det skal selvsagt samles op igen med det samme. Se her, hvordan man ikke henter sit RPG-styr når fjenden har skudt din makker på nøjagtigt samme sted:
Og så til dagens bonuspoint. Var der nogen, der så de røde sneakers? Hvis man er dum nok til at affyre et maskingevær håndholdt over hovedet, så er man åbenbart også dum nok til at løbe ind i fjendtlig ild. Han bliver nok klogere. Måske. Men det der show, det får man sgu’ ikke nogle jomfruer ud af når dagen indtræffer.
Og sidst, men ikke mindst, vender jeg igen blikket mod det mundrette anti-sikkerhedskoncept der hedder: Brug din civile smartphone og stream live via tiktok mens du kæmper:
Og, hvis du ligesom jeg, virkelig hader både himmelen over dig og huset ved siden af dig, så se her en tutorial på, hvordan du kan afstraffe din nabo:
Nu ligger ham der forsyningsmanden fra før i chokinduceret koma.
Jeg lover, at jeg snart kommer med egentlige frontopdateringer med seriøst indhold.
Jeg skulle bare lige have dette er indlæg ud af hovedet. Ahhhh.