Opdatering fra Kharkiv og Izyum

Om krigen i Ukraine.


All is well. Just keep gambling... sagde min fixer i Macau, da jeg efter omkring 20 timer kigger på ham og spørger hvad fanden klokken er blevet. Der er, som i alle disse etablissementer, ingen ure til stede, og de tonede ruder holder helt bevidst lysniveauet konstant. Du skal helst glemme tid og sted.


Herinde er der kun cigaretrøg fra tusinde smøger, blinkende og lokkende lamper fra automaterne, lyden af terninger der rammer backgammonbrættet, og nu og da et afdæmpet udbrud fra en af mændene ved bordene.


Som den hvideste mand i selskabet var jeg godt på udebane. Men den slags mindre detaljer har aldrig afholdt mig fra at kvaje mig yderligere. Men tiden løber når man har det sjovt, så derfor mit spørgsmål til Mr. Yao. Du må videre, peb en grådkvalt hvid engel i det fjerne.


Således opdateret på Tiden, særdeles rundtosset, og med en del dyrekøbte erfaringer indenfor vesten, væltede jeg godt tynget af udskejelserne ud i det kinesiske natteliv lørdag aften. Eller var det mandag formiddag? Det er lidt sløret, det hele.


"Those of us who had been up all night, were in no mood for coffee and donuts. We needed something stronger..."


Jeg tror, jeg kender nogen, der har det på samme måde...


Det er nemlig dag 82 af Ruslands 3-dages mission i Ukraine. Kreml's Finest avancerer igen fremad, baglæns. Denne gang ved Kharkiv. Nogle vil påstå at de russiske enheder foretog en planlagt retræte. Andre vil påstå at de begyndte at løbe tør for tilstrækkelige forstærkninger og forsyninger, og blev nødt til at trække sig tilbage. Uanset hvad, er resultatet det samme. De flygtende russiske enheder fik de klask, man nu engang får, når man er på tilbagetog fra en motiveret og, mildt sagt, pissesur fjende. Det er her værd at bemærke, at russiske enheder sprængte mange broer under flugten. Det gør man kun, hvis man ikke planlægger at komme retur. Gode nyheder, trods alt.


Sejren ved Kharkiv giver Ukraine en række nye muligheder. Det er en af gevinsterne ved at have momentum og initiativet. Så får man yderligere mulighed for at agere mens fjenden skal reagere. Smag lidt på de to ord. Mmmmm, ik'? Der er virkelig stor forskel. Den store tyske krigsfilosof og fremtidssikrede militærstrateg, Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (f. 1780) der, som udover at have et meget langt navn, også sagde meget lange ord, er blandt andet citeret for at sige "Angrebet besidder sin næsten eneste fordel i overraskelsen"...


Ukraine har svært ved at lave større offensive aktioner, fordi de mangler det materielle og mandskabsmæssige overtal, og i øvrigt ikke har interesse i på nuværende tidspunkt at sælge deres soldater for (formentligt midlertidige) territorielle gevinster. Men nu har den ukrainske generalstab, på dette frontafsnit, fordelen ved at have flere muligheder til rådighed. Antallet af muligheder er en grundforudsætning for overhovedet at besidde det centrale overraskelseselement, for hvis du kun kan én ting, så falder din fjende næppe ned i skyttegraven af bar overraskelse hvis du så vælger at gøre den ene ting.


Jeg vurderer at følgende muligheder kan forfølges af Ukraine på frontafsnit Kharkiv:

  1. Mose op til grænsen og opsætte artillerienheder der kan beskyde russiske forsyninger og alle mulige andre i Belgorod

  2. Indsættelse af specialstyrker for at sabotere kritisk materiel nær grænsen

  3. Angribe det centrale jernbaneknudepunkt nord for Kharkiv, ved Vovchansk i Rusland

  4. Angribe det centrale jernbaneknudepunkt øst for Kharkiv ved Kupyanks i Ukraine. Her mødes hele tre jernbaner og sabotage af disse forsyningslinjer vil gøre rigtig ondt på de russiske linjer ved Sev.donetsk etc. et par uger senere

  5. Angribe sydøst mod Izyum for at omringe de russiske enheder, kommandocentre og mange TSA der er i området

  6. Nyde sejren ved Kharkivs sødme med en god og nærende skål borsjtj.


Nu er den ukrainske generalstab i den situation, at de modsat visse andre ikke går rundt og fortæller højlydt om deres planer. Men jeg siger ikke for meget, hvis jeg nu hvisker ganske sagte at de i skrivende stund går efter nummer to og fem. Ssshhhh.


Men lad os tage et kig på nogle kort. Som en slags brutal tak for besøget, beskyder russisk artilleri de landsbyer, de er flygtet fra. Der er ingen militær fordel ved den slags, for de rammer ikke ukrainske stillinger. Det er ren terror, og vil kun gøre vreden i området mod Rusland større:


Det næste viser os data fra NASA FIRMS. Interessant nok, er denne kilde virkelig god til at vise udviklingen på slagmarken for den er opdateret, upartisk og viser hvor det brænder. Og når man slås, så kan der godt ryge en gnist eller to. Kære læser (og det mener jeg sgu', for det er skønt du læser med) se godt på dette udsnit hvor diverse brænde er indtegnet fra den sidste uge. Hint: for tiden bruger de ikke ukrudtsbrændere i området:

Der er allerede nu tryk på kampene lige vest for Izyum. Hvorfor er der det? Det er fordi, ukrainske enheder i skrivende stund er i gang med at blødgøre de russiske stillinger her. Vi kan også se, at der stadig er virkelig hårde kampe lige nord for Kramatorsk/Slavjansk hvor russiske enheder stadig forsøger at opnå en gennembrud. Det gjorde de i øvrigt også i starten af april, så de er ikke kommet meget længere.


Bemærk også, hvordan der ikke længere kæmpes sydøst for Izyum. Det er fordi de russiske enheder som nævnt har droppet de store angreb fra den vinkel mod Kramatorsk via Barvinkove. Som jeg viste i en tidligere opdatering, fik de grove smæk ved Barvinkove. Det afholdte dem selvfølgelig ikke fra at modtage flere tæsk i ugerne efter, indtil de fik nok... Skulle man tro, for de er i skrivende stund i gang med et mindre angreb på byen igen. Mere om det senere.


Vi kan på udsnittet også se at området omkring Bilohorivka er godt antændt. Den faste læser vil vide, at det er fordi at den russiske hær oplevede Katastrofen ved Bilohorivka.


En slagmark er inddelt i tre kategorier. Den strategiske, den operationelle, og den taktiske. Den sidste kræver ofte ikke meget at ændre. Taktik ændres hele tiden under en kamp, af den enkelte enhed under de enkelte forhold. Den strategiske, som også påvirkes af det politiske aspekt, kan egentlig også ændres på kort tid. Min personlige holdning er, at det er det operationelle aspekt der virkelig tager tid at ændre. Det kræver rokeringer, nye formationer i dine kampgrupper, eventuel træning(!), nyt eller andet materiel, nye efterretninger osv.


Den russiske hær har ændret deres operationelle aspekt ved Izyum, og min påstand er derfor at de skal bruge markant tid på at klargøre nye operationer.


Nu putter jeg hovedet på træblokken, kigger op på De Sociale Mediers Bøddel, og påstår at det går en rum tid (flere uger) før den russiske hær kan mønstre nye, store offensive aktioner ved dette frontafsnit. De gigantiske tab ved Bilohorivka, de ukrainske modangreb vest for Izyum og de store anstrengelser det kostede at indtage Popasna, gør simpelthen at den russiske hær skal reagere, og derfor får de svært ved at agere. I mellemtiden, har Ukraine som nævnt mulighed for at foretage nogle aktioner, der potentielt kan gøre ondt på den russiske offensiv...


All is well. Just keep gambling.





Bonusvideo: Ukrainske enheder siger goddag til et mindre russisk fremstød: