Krigen i Ukraine raser videre.
26/04 kl. 24:00 - Dag 60 af Kremls 3-dages mission i Ukraine er overstået. Det ville sikkert være relevant at gøre status, men det gider jeg sgu ikke. Udover selvfølgelig at konstatere, at russerne ikke har nået et eneste af de mål som Putin udstak den morgen, da de for alvor invaderede Ukraine.
I stedet et kig på fronten ved Izyum. Der har snart været kampe i området i rigtig lang tid, og den russiske offensiv kommer ikke videre. De 22 BTGs der blev samlet i området er i daglige kampe, og prøver hele tre ting; At trænge frem mod Severodonetsk, at trænge frem til Slavjansk, og at komme vest om Kramatorsk.
Tag eventuelt et kig her:
Jeg har groft markeret de vigtigste områder på det afsnit. Kremmina og Rubizhne nord for Severodonetsk er i skrivende stund under hårde modangreb fra ukrainske enheder. Det er artilleri der rammer de russiske enheder, og det er blandt andet Kadyrovs TikTokTropper der får klask. De har været i hårde kampe i Rubizhne i et stykke tid nu. (Se frem til det kommende indlæg om TikTokTropperne...)
Det er utvivlsomt, at de ukrainske enheder i Severodonetsk rigtig gerne vil have fingrene i disse tjetjenske soldater, og jeg kan ikke forestille mig at de holder ud længe såfremt angrebet fortsætter. De vil blive nødt til at tage retræte, for de er ikke i stillinger de kan holde i et længerevarende forsvar.
Jeg har også markeret Barvinkove ved den vestlige flanke af dette afsnit. Det var her russiske kampvogne for omkring 10 dage siden fik store klask. Det er ikke gået særligt meget bedre siden da. Udover et nyligt, mindre gennembrud mod Slavjansk, så trænger russiske enheder ved dette frontafsnit Izyum i snit 2-3 km. frem om dagen, og der bliver dagligt skudt russiske helikoptere ned i området.
Eksemplet er et par dage gammelt, men her er det både en KA-52 og en MI-17 (mener jeg) som bliver ramt. Bemærk at MI-17 har 36 runder af flares på hver side. Hvis du tæller efter, vil du nå til 36 før skytten affyrer sit missil:
Jeg skal ikke bedømme om det er heldigt eller rutineret, men blot konstatere at held ofte opstår når grundige forberedelser møder gunstige forhold…
Bemærkede du den anden brændende enhed i den video? MI-17 kom til området fordi en KA-52 blev skudt ned.
Sekvensen er i sammenhæng med denne, hvor man kan se den ene helikopter brænde, og den anden blive ramt:
Og her ligger så MI-17:
Den russiske hær får små taktiske sejre, som eksempelvis indtagelse af mindre bebyggelser. Det kan ikke betegnes som et gennembrud. De er stadig ikke i stand til at mønstre en større styrke end de oprindeligt havde, og det lykkedes de ikke med dengang. Så hvorfor de tror, at de skulle lykkedes nu, er mig en gåde.
Her er registrerede materieltab de sidste tre dage. Bemærk evt. antallet af kampvogne:
En klog mand sagde engang noget i stil med, ”Du er fandme en kvajpande, hvis du bliver ved med at gøre det samme igen og igen, og forventer et nyt resultat. Og hvor er mine startkabler, knægt?”.
Vi kan konstatere, at i fremrykningen fra Izyum, som er et helt afgørende led i målsætningen om at omringe store ukrainske troppekontingenter, taktisk set ikke foregår på særlig anderledes vis end tidligere russiske fremstød. Se her, hvordan hele tre russiske tanks og en IFV bliver ordnet af én enkelt Stugna-P stilling:
Del 1:
Del 2:
På cirka fire minutter. Nogenlunde samme tid, som det Mike at lave morgenkaffe i dag. Der sad mindst 20 mand i dem. Endnu en taktisk afledningsmanøvre.
Diverse iagttagere har korrekt bemærket, at terrænet der kæmpes på i Donbas, er anderledes end nord for Kyiv. Det de måske ikke tog med i ligningen, det er at moderne ATGM har meget lang rækkevidde, og er enormt mobile ift. en stor kolonne af tunge køretøjer.
Det er derfor ikke udelukkende en ulempe, at der er mindre skov i området, da det giver andre muligheder for at ramme kolonner. En Javelin satte i øvrigt rekord den anden dag, med et dødbringende hit på lige under 4.5 kilometers afstand.
I ovenstående eksempel ser vi ligesom ved Kyiv, at russerne stadig ikke, som absolut minimum, formår at dække deres fremrykning med termiske kameraer. Det er ufatteligt hvorfor, for det kræver altså ikke særligt meget at have den slags udstyr, og meget af det kan operere semi-selvstændigt i et givent område.
Det er langt billigere end meget af deres andet grej, og som vi kan se har Ukraine stor adgang til lokale overvågningsredskaber, ofte helt ned på delingsniveau.
Som beskrevet er det ukrainske artilleri selv ret godt kørende, og det før de har fået de nyeste leveringer til fronten. Her nogle heftige eksempler fra et par dage siden:
Og her bliver lidt support og støttemateriel spottet i en mindre stilling. Det begynder at være tydeligt, hvorfor russerne mister så mange officerer:
Men blot fordi artilleriet stadig er kongen af slagmarken, betyder det sgu’ ikke, at krigen ikke er kaotisk og bliver kæmpet ansigt til ansigt. Krig er per definition kaotisk, fordi det er enormt svært at forudse den menneskelige faktor som bliver sat på en heftig og ekstrem prøve, og det på begge sider af fronten.
Som én engang sagde, alle ender med at blive ramt. Du håber bare på, at du stadig kan fortsætte bagefter:
Min vurdering er stadig at russisk succes på dette afsnit er meget usandsynligt, og at der ikke går lang tid, før de ikke længere er i stand til at foretage offensive operationer af nævneværdig grad. 12-14 dage, hvis ikke de virkelig får oppet antallet af nye BTGs der kan indsættes på alle fire centrale frontafsnit.
Min vurdering er også, at rønnebærrene bliver mere og mere syrlige frem mod sommeren.
Det sidste bliver utvivlsomt fascinerende at overvære.
