02/04 kl. 00:57 - Et hurtigt resume, og kort om weekendens kommende blodbad Den russiske offensiv mod Kyiv var kort sagt en logistisk katastrofe, som betød at først gik russernes offensiv totalt i stå, så forsøgte de at grave sig ned, og så løb de tør for forsyninger. Derefter gik ukrainerne til modangreb. Da det omtrent 3 uger for sent, endelig gik op den russiske kommando at deres hær var på hælene, blev de russiske styrker beordret på retræte tirsdag nat. En forhastet retræte har aldrig været en del af planen. Udover at have lidt store tab under offensiven, og i de to uger der var linjemæssig stilstand, så har de ikke hvad der skal til, for at komme derfra i nogenlunde fornuftig orden. Især ikke, når fjenden virkelig lugter blod. Det er beskrevet for lang tid siden, hvordan offensiven mod Kyiv ville udvikle sig til en katastrofe for den russiske hær. Jeg pointerede i mandags, at hvis disse tab fortsatte, så ville deres hær i Ukraine kollapse.
Den russiske hærs offensiv mod Kyiv gik totalt galt for dem. Denne her retræte bliver langt værre, og vil helt sikkert gå over i historien som et af de største enkeltstående clusterfucks i nyere tid.
For at kende baggrunden for det, der kommer til at ske i denne weekend, skal man kende historien: https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Ilovaisk tl;dr: I 2014 slagter russiske og paramilitære enheder ubevæbnede ukrainske soldater og civile under en aftalt korridor. I denne her weekend, der bliver ikke delt fripas ud til flygtende, russiske enheder. Nordøst for Kyiv, sydvest om Chernihiv, er det kl. 0205 ukrainsk tid, lykkedes ukrainske styrker at afskære store russiske kontingenter deres mulighed for retræte, og de to store veje som russerne skal benytte nordpå, er dybt infiltreret af mobile ukrainske enheder med moderne ATGM-systemer. Samtidigt skubber ukrainske mod nord fra Kyiv.
Øst for Kyiv, hvor russerne forsøger blandt andet at flygte østpå mod Sumy, hvor de stadig har tropper, fik ukrainske enheder tidligere fredag bremset flugten både ved Nova Basan og lidt syd for Chernihiv. Her er lidt billeder derfra:
Det er russiske enheder fra 30th Motor Rifle Brigade og 21st Separate Guards Motorized Rifle Brigade som bliver fuldstændigt slagtet her. I nogle af de tilfælde jeg har rapporteret om i denne og sidste opdatering, mistede Ukraine kun ammunition, mens russerne i flere tilfælde har mistet hele kompagnier. Bemærk den intakte termobariske satan. Det er 2nd Guards Tank Army der modtager dybe stød mod nyrene her. Ivrige læsere vil bemærke, er 1st Guards Tank Army og 2nd Guards Tank Army nu kraftigt decimerede. Det er nogle af deres bedste, mobile enheder. Generelt er enheder fra 90th Guards Tank Division også i dybe vanskeligheder. Det var dem, som tidligere fik læsterlige klø ved Brovary. Som jeg vurderer det, kan enhederne fra de nævnte brigader ikke nå ud af Ukraine. Jeg kan samtidigt bekræfte, at to hele russiske BTGs er blevet omringet og totalt elimineret lige øst for Kharkiv, og at et fremrykkende russisk kompagni ved Izyum blev totalt ryddet i et baghold. Mere om det i morgen. Det er helt vanvittige tab det her. Er det kollapset, vi ser lige nu?