Uanset hvordan du end vil spinne det, så er det dårlige nyheder for Ukraine.
Efter at Kreml med Putin og Shoigu i spidsen her til morgen annoncerede en 'delvis mobilisering' er det formentlig (jeg har ikke tjekket) strømmet ind med reaktioner fra diverse iagttagere. Lad os kort gøre en status over hvad mobiliseringen indebær, og hvad det kan have af betydning for krigens udvikling. OBS! Dette indlæg opdateres senere i aften, når jeg lige har vendt tankerne igen.
Beslutningen
Rusland er gået i gang med at indkalde 300.000 mand
Nuværende værnepligtige bliver ikke indkaldt
Rusland har 24 millioner tidligere værnepligtige (reservister)
Ud af dem, har en vis mængde kamperfaring eller er tidligere kontraktsoldater, specialister, kampvognsmekanikere, piloter o.lign.
Det er fra denne gruppe, at de regner med at indkalde størstedelen af de 300.000 fra
De nuværende soldater på kontrakter kan ikke længere rejse hjem ved endt kontraktperiode. Så længe den 'delvise mobilisering' pågår, så er deres kontrakter forlænget på ubestemt tid. Ift. slagmarken er dette er formentlig den vigtigste del af Kremls beslutning.
Der skal afholdes 'frie og åbne suverænitetsvalg' (yeah, right.) i regionerne Kherson, Zaporizjzja, Donetsk og Luhansk som herefter officielt, ifølge Kreml, vil være en del af Rusland.
En række russiske virksomheder skal omlægge til våbenproduktion
Det giver sig selv, at mobiliseringen af 300.000 mennesker er en større opgave. Husk på, at de brugte over 12 måneder på at køre deres nuværende invasionsstyrker i stilling. Rent praktisk foregår mobiliseringen ved, at de enkelte personer indkaldes (eller afhentes) og skal møde på en given kaserne på et givent tidspunkt. Det er endnu uvist, om det nye mandskab skal indgå i nye enheder, eller lukke huller i eksisterende enheder. Det er formentlig en blanding. Uanset hvad, så skal der nyt materiel og udstyr til. Det har dybest set aldrig været Ruslands overordnede problem at have nok mandskab. De har bare ikke nok mandskab i Ukraine. Og dem der allerede er i Ukraine, de har ikke nok udstyr til dem selv.
Der er dermed ikke russisk udstyr nok i Ukraine til så stort et antal nye tropper, og derfor skal den russiske hær samle sammen fra diverse lagre rundt omkring i landet. Dette vil være en stor og omfattende opgave, og særligt fordi at de i forvejen oplever problemer med at levere minimumsudrustning til de soldater, der i forvejen er ved fronten. Det er dog helt bestemt en opgave som Rusland kan løse qua landets størrelse, og også fordi deres krav til minimumsudrustning er ... justérbare. Det er komplet utænkeligt, at Rusland inden for en overskuelig tidsperiode (12 måneder) kan udruste 300.000 personer bare tilnærmelsesvis ligeså godt, som dem, der allerede kæmper ved fronten. Igen er vi tilbage ved min eksisterende point, som jeg stadig fastholder; Den russiske hær kommer ikke i en bedre tilstand end den var før de invaderede. Den ukrainske hær bliver dagligt stærkere.
Men uanset i hvilken tilstand disse nye soldater så møder op i, så vil de repræsentere et stort problem for Ukraine. De vil trods alt have et våben i hånden, eller sidde i en kampvogn uanset hvor gammel, den så end er. For de russiske målsætninger er ikke længere udpræget offensive, udover selvfølgelig i Donetsk, hvor jeg vurderer at de vil lade Wagner og de tidligere indsatte tage de største tab. Det er der ikke særligt mange i Rusland, der vil brokke sig over. Så er kan den få fuld spade fremad. Samtidigt kan de koncentrere store mængder tropper på de steder, hvor Ukraine yder størst modstand og har de bedste forsvarsstillinger. Dette vil selvsagt øge presset på et allerede presset forsvar. Men de russiske, udtalte målsætninger har skiftet en smule karakter til et mere defensivt udtryk.
Mobiliseringen betyder derfor også, at den russiske hær vil have mulighed for langt bedre at befæste deres eksisterende forsvarsstillinger, og det vil i den grad gøre ukrainske angreb kostbare at udføre. Ukraine har meldt ud, at de agter at fjerne den russiske hær fra ukrainske territorier. Nu skal de altså fjerne en væsentlig mængde ekstra tropper, uanset om de så bliver fodret ind drypvist eller som helt nye enheder. Om den russiske mobilisering af de 300.000 mand så kun viser sig at ende med 100.000 mand armeret med slangebøsser og trækæppe, og som tager 12 måneder om at nå frem, så vil det stadig være endnu flere kampe der skal tages, med endnu mere menneskelig rædsel til følge. Det kommer vi ikke udenom. De giver ikke op. De har tænkt sig at slås videre.
Man kan gøre nok så meget nar af det russiske kanonføde, men det var nu engang dem, der endte med at stå med flaget på toppen af Rigsdagen i Berlin, selvom kill-death-ratio på Østfronten var mindst 3:1 i Nazitysklands favør. Man skal så sandelig ikke undervurdere Ruslands evne til at sende folk i døden og overvælde en modstander via det blotte antal og tunge bombardementer. Det ændrer ikke ved, at Rusland skal knække Ukraines hær for at vinde krigen og sikre deres besatte territorier mod angreb. Det mandskab de indkalder her, vil ikke være tilstrækkeligt. For eksempel vil nyt mandskab ikke lige pludselig give dem luftherredømmet. Det vandt de ikke med deres bedste piloter, bedste fly og fyldte lagre af præcisionsmissiler, så det kommer de heller ikke til at vinde nu, uanset hvor meget mandskab de så hælder ind. Det betyder jo heller ikke, at deres artilleri igen kan begynde at lave gigantiske og ugelange bombardementer af linjen, for buffeten vil være åben og Sultne Fætter HIMARS er stadig ikke gået under bordet til familiefesten, og der skal stadig oprettes lagre og fremskudte depoter for at foretage den meter-for-meter strategi der gav dem succes i Donbas.
For at knække Ukraines allerede mobiliserede hær, ville det formentlig ikke engang være tilstrækkeligt hvis det var 300.000 veltrænede professionelle soldater i etablerede og strukturerede kampgrupper der blev indsat med helt nyt materiel. Selv i sådan et scenarie, ville de over årene komme til kort mod et land der kæmper for sin overlevelse og for territorier. Så det forekommer for mig usandsynligt, at 300.000 reservister der tvangsindkaldes (værd at bemærke) og drypfodres ind til en blodig krig, kommer til at betyde Ukraines nederlag. Det vil ændre kalkulen og strategien, bevares, men det ændrer ikke det endelige udfald på slagmarken. Det kan betyde nogle ændrede politiske udfald, hvad ved jeg, men det er ikke nok til at knække Ukraines hær selvom det selvsagt bliver endnu mere blodigt nu.
Så udover ovenstående ævl, hvad er egentlig konsekvenserne? Hvornår ser vi at denne beslutning påvirker slagmarken? Gode spørgsmål. Jeg har ikke svarene, men kan selvfølgelig ikke dy mig for at spekulere lidt. Så tag det følgende for hvad det er. Spekulation mens jeg drikker det her afskyelige afkog af sure sokker, som en eller anden fupmager har fået lov til at kalde 'instant coffee'. Vedkommende skulle have en instant flad. Det behager kun min indre misantrop, så jeg skal på forhånd beklage de næste dages smågnavne udbrud, for der ikke udsigt til forbedring på kaffefronten. Min trofaste stempelkande gav op i går, da den væltede cirka hele 3 centimeter ned på græsset fra en sten den stod på. Den har været igennem meget, så jeg tænker turen i græsset var dråben, der fik glasset til at knække. Den havde ellers fragmentvest på. Hvem fanden tager også en stempelkande med? Det gør jeg.
Jeg sværger, at hvis min kop også går i stykker, så ved jeg ikke hvor verden ender. Så vader jeg som minimum ind på Den Røde Plads med et vredt udtryk og stirrer ondt på Kreml. Man får et vist tilhørsforhold til sin kop. Det kender du sikkert. Nåh, det var endnu et gevaldigt sidespring. Men dog vigtigt at nævne, synes jeg. Hurtigt tilbage til konsekvenserne af mobiliseringen, som jeg umiddelbart ser dem:
Konsekvenserne
Forøget moral blandt nogle af frontsoldaterne, da der kommer nye kollegaer som forstærkning
Formindsket moral blandt nogle af kontraktsoldaterne som stod til at skulle hjem dette efterår. Det er ikke sjovt, at blive tvunget til at blive, hvis man gerne ville hjem til kone og børn. Specielt ikke, når halvdelen af ens kammerater allerede er blevet sendt hjem i poser. Det er det, man kalder en dårlig udsigt, tror jeg.
Kan vi forvente formindsket moral blandt ukrainske enheder og civilbefolkningen? Udsigten til mere krig i hjemlandet er ikke fed. Omvendt er en enorm trodsreaktion forventelig. Det bliver nok en blandet modtagelse. Jeg sukkede, det gjorde jeg sgu ærligt talt. For helvede, ik? For det betyder jo en...
... Forlængelse af krigen. Sådan må det være. Flere soldater, flere kampe - længere tid.
Øget vestlig støtte. Jeg er ikke i tvivl om, at dette udløser øget vestlig støtte, herunder mere udrustning til de nye ukrainske enheder, bedre og langt mere antiluftskyts, og generelt tungere materiel. Forhåbentligt hurtigere. Forhåbentligt flere HIMARS.
Det tager tid at mobilisere så mange tropper. De første kan formentlig ankomme inden for et par uger, men jeg vurderer det er stærkt usandsynligt at der kommer over 100.000 nye til Ukraine inden årets udgang. Med viden om det russiske system in mente, så er der en hel del papirarbejde og alt muligt crap der skal arbejdes igennem før at en soldat rent faktisk får et gevær i hånden og en plads på toget mod fronten. Det er nok heller ikke en komplet umulig hypotese at antage, at det ikke er alle, der modtager en indkaldelse, som ligefrem laver gadedrengeløb hen til opsamlingsstedet i vild eufori over endelig at få lov til at komme i krig mod ærkesure ukrainske soldater der forsvarer deres nation med vestlige våben. Jeg kunne personligt godt finde et bedre otium, eller lidt tidsfordriv med en flaske vodka, men sådan er jeg.
Ukraines eventuelle offensive planer skal fremskyndes. Det er klart, at offensive planer ændres hvis fjenden får tilført helt nye brigader af infanterister. Vi får se, hvordan det påvirker de ukrainske planer. Ved Kherson, som er en nedslidningsmanøvre for Ukraine, tror jeg ikke det ændrer noget. Det er stadig grundlæggende et rigtig godt sted for Ukraine at kæmpe mod de russiske styrker, mens det for Rusland stadig er en stigende hovedpine, der heller ikke vil gå væk, blot fordi man hælder mere forsyningskrævende personel derind.
Fronten i Donetsk, særligt omkring Marinka, Avdiivka og Bakhmut må forventes igen at stige til over kogepunktet. Kreml nævnte igen-igen specifikt 'befrielsen' af Donetsk som en målsætning og årsag til mobiliseringen, og det kræver at disse områder indtages. Hvis der indsættes tusindvis af nye tropper på disse forholdsvis små afsnit, så vil det repræsentere et væsentligt problem for Ukraine der i sidste ende kan tvinge dem ud af regionen Donetsk. Det vil være svært at stå imod en regulær onslaught såfremt de starter sådan én.
Nåh, men vi får jo at se. Ingen kan jo rigtig spå om fremtiden, men jeg finder det ganske givet, at det forlænger krigen. Det er sgu lidt en mavepuster, synes jeg. Men jeg ved ikke, hvor stor indflydelse de nye russiske tropper vil få. Det afhænger helt og aldeles af deres tilstand, deres materiel, hvor og hvor hurtigt de bliver indsat, og hvad den russiske hær har tænkt sig at bruge dem til. Offensive aktioner vil blive et blodbad for dem. Defensive aktioner kan resultere i en regulær nedfrysning af linjerne, hvor det bliver artilleriet, som kæmper.
Det er givet at der nu vil komme øgede røster og krav om fredsforhandling fra diverse stemmer i Vesten. I princippet bifalder jeg selvfølgelig fredsforhandling. Jeg vil blot nævne, at der historisk ikke er en særlig vellykket track record i forhold til at forhandle med diktatoriske, fascistiske regimer. Det ender sjældent som aftalt, for at sige det pænt. Jeg fastholder derfor mit standpunkt; Rusland skal have gevaldige tæsk på slagmarken før de som nation og befolkning indser, at det der dem, der begår uret og at det er dem, som har begået et overgreb ved at invadere en nabo. At opnå en form for halvlammende selvindsigt kræver ofte et hårdt nederlag.
Det er afslutningsvis værd at bemærke, at mobiliseringen ikke umiddelbart er populær hos alle i Rusland. Her en oversigt over antal søgninger på 'sådan brækker du din arm'. Held og lykke med det.
