Igen om perspektiverne for at Rusland kan øge sin kampkraft i området.
Vi er nu en lille uges tid inde i det, som diverse medier og Rusland selv blæste op til at være det store slag om Donbas. På den centrale front syd for Kharkiv, ved Izyum, er russiske enheder trængt cirka to km. frem om dagen i snit. Samtidigt lider de store tab. De forsøger at presse ukrainske linjer i Donbas fra følgende vinkler:
Deres tab er så omfattende, at de drypvise forstærkninger de sender ind i området, kun lige akkurat øger deres materielle- og mandskabsmæssige kampkraft. I løbet af de sidste syv dage, har den russiske hær mistet 104 kampvogne 248 AFV/IFV/APC.
Det er rundt regnet hvad ti hele, og fuldt udstyrede russiske BTGs har til rådighed. I den samme periode, har den russiske hær sendt 12 nye BTGs ind i Ukraine, men det meget usandsynligt at disse er fuldt udrustede ift. deres egen doktrin. Det ligner derfor at de kun fastholder deres nuværende evne til at manøvrere, eller i hvert fald kun øger den minimalt.
Der er stadig tydelige tegn på problemer med at sikre baglinjerne, sikre logistikken, og også med kampmoralen. Her er det registrerede tab fra i går. Udover antallet af tabte tanks og den moderne BTR-82A, så bemærk det generelle antal af efterladte køretøjer, herunder de fem styks T-72B3 kampvogne som Ukraine sagtens kan operere selv. Det er omkring en tredjedel af de russiske tab som er efterladt til ukrainske enheder:
Indledningsvist lykkedes det ikke den russiske hær at tage Donbas eller lave store knibtangsmanøvrer på trods af mange forsøg. De har på nuværende tidspunkt ikke mere kampkraft end de havde dengang, da de angreb i slutningen af februar. Der er tydelige efterretninger omkring, at den russiske hærledelse virkelig kæmper med også at mønstre tilstrækkelig med ny kampkraft i området selvom Belgorod ikke er langt væk.
De har ført store mængder luftvåben tættere på, men udover det, ses der ikke voldsomme troppekoncentrationer. Russiske enheder har opnået mindre, taktiske successer, men de har stadig store gennembrud af ukrainske linjer til gode.
Data fra NASA FIRMS, viser hvor det har brændt i den ukrainske by Popasna. Der har været heftige kampe, og byen er nu indtaget af russiske enheder.
Hvis den russiske hær inden 7-10 dage ikke opnår væsentlige gennembrud i deres forsøg på at indkapsle store kontingenter af ukrainske tropper, vurderer jeg at krigslykken også for alvor vil begynde at vende i disse områder. Hvis de nuværende daglige tab fortsætter for den russiske hær vil deres evner til at lancere store, koordinerede offensive aktioner langsomt, men sikkert, svinde ind.
Som beskrevet modtager ukrainske enheder snart tungt og præcist artilleri, og der er en stadig større våbenstrøm ind til Ukraine. De canadiske M777 er leveret til fronten og vil snart være i kamp. Den Excalibur-ammunition de har sendt med, er dødbringende og ultrapræcise over 40 kilometers afstand.
Ukraine har deruodver gennemført sin tredje runde af mobilisering og har knap 300.000 mand våbenføre mænd stående klar i reserve. Ukraine har etableret helt nye kampgrupper (de vil snart optræde i medierne med grønne armbånd) og etablerer pt. næsten 50 nye kampgrupper i det vestlige Ukraine.
Det er helt friske soldater, primært veteraner fra de tidligere kampe ved Donbas. De træner sammen nu, men ikke med henblik på indsættelse i morgen, men på indsættelse i juli/august. Modsat Ruslands kontraktsoldater, hvor mange står til udløb i juni, så skal disse ukrainske soldater slås. De er indkaldt, og de har ikke bone spurs.
Som tidligere beskrevet, kan de russiske professionelle soldater trods alt vælge ikke at forlænge deres kontrakter. Desperationen hos den russiske hærledelelse er tydelig: De tilbyder nu 3-måneders kontrakter. Enhver dygtig og erfaren soldat ved godt hvorfor. Og en erfaren soldat ved også, at man ikke bliver gammel af tage imod korte kontrakter i et clusterfuck.
Kontraktlængden skal ses i lyset af, at Rusland på få år er gået fra at have 3 år lange kontrakter, til 2 år, til 6 måneder og nu 3 måneder. At være soldat i den russiske hær i fredstid er et godt job for en fattig mand fra Dagestan.
Men det er ikke attraktivt at være soldat i den russiske hær i krigstid. Specielt ikke infanterist.
Der er en kraftigt stigende tilførsel af våben fra Vesten til en dedikeret og hårdt kæmpende ukrainsk hær. Den lave kampmoral blandt russiske soldater, vil også betyde at langt færre skriver under på en ny kontrakt. Det bliver interessant at følge udviklingen i deres kampkraft i den kommende periode, for det vil være meget definerende for de offensive aktioner på begge sider.
Læs med igen snart, når jeg vil forklare begrebet Kampkraft lidt mere indgående.
Afslutningsvis et nyligt eksempel på, at Rusland ikke har luftherredømmet i Donbas.
Jeg understreger igen, at jo tættere de kommer på de store byer som Kramatorsk og Slavjansk, des yderligere mere kompliceret og farligt vil det være for dem at give support. Her er det en Mi-8 helikopter med tropper om bord som er skudt ned, og en KA-52 kamphelikopter der er sendt frem for at yde støtte
.Episoden er filmet fra to vinkler.