Status for dele af den russiske hær

03/04 kl. 15:15 - Den russiske hær har på syv uger mistet mindst 412 kampvogne, 276 AFV, 401 IFV, og 92 APC.


Dette er udelukkende kamptropper som skal involveres direkte i kamp og jeg ser her, for en stund, bort fra kritisk specialudstyr som deres luftforsvar (herunder højtavancerede SAM-systemer som TOR, BUK, Pantsir etc.), deres C&C enheder til befalingsmænd, EW-enheder, radarenheder, artilleri og alt muligt andet materiel og dermed ofte mandskab, som ikke lige kan erstattes. Rusland invaderede Ukraine med omkring 120 af hele deres hærs 175 BTGs. Summen af de mobiliserede BTGs antal kampvogne er lige omkring 1200 styks. Jeg understreger at det præcise antal er ukendt, alene af den årsag at det er umuligt at vurdere hvor meget udstyr der er ’forsvundet’ med tiden. Et meget forsigtigt bud er at en frisk russisk BTG som udgangspunkt mangler mindst 10-12% af hvad der står på generalens papir. Men lad os endelig lege Komiske Kreml, og antage, at alle 120 BTGs var fyldt til randen. Det er urealistisk, for det er selv de amerikanske kampgrupper ikke. Der mangler altid noget, uanset hvilken hær det er. Erfaringsmæssigt; jo mere korrupt et land er, des mere mangler der fra lageret. Den russiske hær har på meget kort tid mistet cirka 33% af deres 120 BTGs samlede antal tanks. En helt vanvittig andel, som for eksempel end ikke tyskerne mistede ved Slaget om Kursk. Igen må jeg henvise til mit indlæg om russiske BTGs og deres mangel på infanteri. Hvis man baserer sin doktrin på kampvogne, AFV og IVF, så kan en kampgruppe ikke tåle den slags materielle tab. Det er i øvrigt udover selve soldaterne, også ekstremt kritisk baglinjepersonel som koordinerende befalingsmænd, mekanikere, med-evac, kokke og alle mulige andre som nu har den lidet grinagtige fornøjelse at fungere som gødning på ukrainske marker. Kritisk personel, kamptropper og det nødvendige materiel for at forme en BTG skal erstattes via store, langsommelige omgrupperinger før Rusland igen har et stort antal BTGs med mulighed for at foretage offensive aktioner. Jeg kan ikke forestille mig, at de er i stand til at erstatte dem hurtigt nok til at nå deres erklærede mål i regionerne Luhansk og Donetsk. Igen, at mobilisere og omgruppere tusindvis af tropper, herunder tropper som udgør få tilbageværende enheder af hele bataljoner, er en gigantisk opgave. Russerne var ikke i stand til at mobilisere ordentligt i Belarus og ved grænserne til Ukraine mens de havde god tid og friskt mandskab. Jeg vurderer det som meget usandsynligt, at de lykkedes med en hurtig og større omgruppering denne gang, deres omfattende materielle tab taget i betragtning. Ved Østfronten har de lige etableret 11 BTGs som vil blive indsat i Luhansk og ved Kharkiv i aften. Med den fart som grinderen kører på de områder som de skal ind i, vil de på nuværende tidspunkt holde maksimalt seks dage før de er ukampdygtige. Og her antager jeg igen, at det er helt fyldte og friske BTGs, hvilket er totalt usandsynligt. Men man skal forberede ud fra det værst tænkelige scenarie. Selv hvis alle disse BTGs kun angreb Kramatorsk fra øst og sydøst, ville de for det første være i undertal, og for det andet vil de blive kraftigt decimeret inden de når forbi byskiltet. Husk på: Deres BTGs består som bekendt hovedsageligt af ekstremt tunge køretøjer. Det har regnet i store dele af området. Rasputitsia er nådesløs, især for en motoriseret, tung invasionsstyrke. Russiske offensive aktioner skal foretages via vejnettet. Senere i dag vil jeg vise en bid af, hvordan der planlægges for den slags. Jeg kommer også med mere konkrete vurdering afsnittene ved Kherson, Kharkiv, Sumy og Izyum. Bemærk Izyum, som russerne har overtaget nu efter voldsomme kampe i hele syv dage. Det en by der ligesom Bucha, de næste mange år kan mindes de dage, hvor russiske tropper myrdede store mængder civile og smed dem massegrave. Personlig opsang til tvivlere og politikere i vesten] Hvis man synes det fra Irpin og Bucha er slemt, så bare vent til vi ser de store byer hvor russerne har haft bedre kontrol, i længere tid. Melitopol og Kherson, for eksempel. Jeg tør derudover slet ikke tænke på Mariupol. Irpin og Bucha kunne være distrikter i Mariupol. Lad være med at forestille jer, hvad de russiske soldater har gjort ved tusindvis af kvindelige civile før de har myrdet dem. Hvis man sidder herinde, og påstår at den russiske hær ikke går bevidst efter civilbefolkningen, så er man enten betalt af Rusland, willfully ignorant, en sørgelig trold eller komplet idiot. Der er kun en løsning på dette her, og det er at andre lande tager deres menneskelige ansvar alvorligt, og gør en ende på den russiske hærs tilstedeværelse i Ukraine hurtigst muligt. Historikken for den russiske hær er, at jo mere desperate de bliver, des mere brutale bliver de også. Sådan er det i øvrigt også historisk set for langt de fleste andre enheder. My Lai massakren, anyone? (I parentes bemærket en massakre, som en vis Colin Powell på den tid forsøgte at dække over. Samme Powell som sad og løj om WMDs i Irak...) Der hersker ikke usikkerhed omkring, at enhver ukrainsk veteran og reservist med fædrelandet i sit blod vil gribe til våben hvis de kan. Det er over 400.000 mand.

Motivationen, hævnlysten, og evnen til at bide i det sure æble er kun blevet forstærket af hvad der dokumenteres af russiske mord på civilbefolkningen. For hver video og billede der deles, der øges denne motivation kun. Deres soldater har ild i øjnene, det lover jeg. Det er her værd at bemærke at russerne gør nøjagtigt det som nazisterne gjorde mod russerne, og som var kraftigt medvirkende til den indædte russiske modstand; Massemord, voldtægter, deporteringer, og plyndringer. Det er ikke tilfældigt, at den russiske hær blev fulgt af tusindvis af russiske sikkerhedsstyrker og mobile krematorier. Massemordet er modus operandi for den russiske hær, og har været det i over 100 år. Der var også danskere, der offentligt forsvarede nazisterne mens deres massemord stod på. Kollaboratører, blev de kaldt. Forskellen fra tidligere og til nu, er bare, at denne her gang er materialet ekstremt veldokumenteret. Man kan ikke løbe fra sit standpunkt nu. Man er enten for Rusland, eller i mod Rusland. I parentes bemærket er det også rent militærtaktisk en kæmpe brøler at give en i forvejen topmotiveret og indædt kæmpende fjende, endnu flere årsager til at udføre dødelige og vovede aktioner mod dig. Det er det her massemord og etniske udrensning, som vores brødre i Baltikum har advaret om i årevis. De ved godt, at hvis Ukraine falder, så er det snart deres tur. Og Moldova, resten af Georgien osv. osv. Det er bundhamrende naivt at tro, at den russiske lyst til territorielle erobringer ville have stoppet med en succesfuld kampagne mod Ukraine. Se blot enkelte debatter fra Dumaen. Indtil flere politikere siger direkte, at disse lande tilhører Rusland. Det bør tages meget alvorligt, når et fascistisk regime der er villige til at angribe et kæmpe land som Ukraine, siger den slags om ganske små lande. Jeg lover at komme med en mere detaljeret gennemgang af enkelte frontafsnit i næste indlæg, herunder lidt dugfriske nyheder omkring troppepositioner. Min vurdering er dog, at ovenstående er vigtigt at forstå, i forhold til den kommende udvikling af krigen. Derudover skal vi snart se nærmere på Kadyrovs tegneseriehær.