20/04 kl. 08:00 - Først lidt overordnet information; Rusland har i skrivende stund 82 BTGs i Ukraine. Groft skåret er omtrent halvdelen koncentreret i Donbas, en fjerdedel er dedikeret til Melitopol og Mariupol, mens den sidste fjerdedel er dedikeret til Kherson.
Flere af disse kampgrupper er sammensat af forskellige korps, der aldrig har trænet sammen. Mere om det senere, når jeg kommer ind på tabet af generaler og officerer.
Men det er vigtigt at forstå størrelsen af den operation Rusland forsøger at foretage, for det vil også anskueliggøre hvorfor det sandsynligvis ikke vil lykkedes for dem;
De russiske enheder angriber et kæmpe område samtidigt over fire akser. Det er primært enheder fra to militærdistrikter der er i offensiven, og det involverer mandskab og materiel fra hele seks korps, herunder to fra separatisterne i Donbas.
Derudover en hel kampvognsdivision. I alt er det omkring 100.000 mennesker. Det er ikke en nem opgave at koordinere så gigantisk en offensiv aktion. Specielt ikke, når det aldrig er blevet trænet i den russiske hær, og sidste gang de foretog aktioner i den størrelsesorden var under anden verdenskrig.
De russiske enheder løb tør for saft og kraft, da de nåede omkring 150 km. ind i landet ved Kyiv. Ved Slaget om Donbas, vil de have væsentligt bedre mulighed for at rette op på deres logistiske brølere. Det bliver interessant at se, om de kan holde kadencen offensivt med de krav deres kampgrupper stiller til forsyninger for at kunne lave manøvrer.
Til eksempel har de lige nu 22 BTGs lige syd for Izyum. Det er omkring 18.000 mand inklusive støttepersonel der skal forsynes gennem fjendeland. Den russiske hær oplever stadig store udfordringer med deres interne kommunikation og administration.
På visse frontafsnit, der ved NATO og Ukraine mere om russiske soldaters egentlige placering, end de russiske officerer gør. Se denne her oversigt over nylige ISR-flyvninger (Intelligence, Surveillance, Reconnaissance) der giver direkte kampinformation omkring de russiske enheder:
Rusland har ikke de samme kapaciteter og bruger ikke et kampkoordineringssystem, der hurtigt kan operationalisere handlinger for enkelte enheder på baggrund af massive mængder information.
For at sikre bedre koordinering mellem de forskellige korps, har Putin endelig udnævnt en ansvarshavende for hele invasionen, nemlig General Dvornikov. Meget er sikkert skrevet om hans evner og hans succes i Syrien. Jeg konstaterer blot, at han ikke lykkedes med at indtage Aleppo, og at han foretog intet rent taktisk i Syrien som kom som en overraskelse, eller som kan kvalificeres som moderne, kombineret krigsførelse.
Derudover skal han etablere og lede en stor kommandocentral som skal inkludere en masse andre korps. Det har han aldrig gjort før, og den korruption der i den russiske hær, den forsvinder ikke fra dag til dag.
For at brødføde offensiven i Donbas, er det primært forsyninger fra Belgorod der skal ind i Ukraine. For at sikre dette, er Rusland nødt til at presse Kharkiv, og det gør de pt. nordfra og sydfra i dag ved Stara Hnylytsya hvor de dog fik smæk. Ukraine presser stadig på ud mod øst og sydøst, for at infiltrere russiske forsyningslinjer.
På den sydlige front har russiske hær oprettet en gigantisk FOB på Krim. Se blot her:
Der bliver dagligt tilført materiel og mandskab til dette område, og det er tydeligt at det er et forsøg på etablering af helt nye kampgrupper til den sydlige front. Derudover udvider de pt. tilstedeværelsen i lufthavnen Chornobaika nord for Kherson.
Det trækker op til, at de også vil forsøge større offensive operationer i dette område. Min vurdering er stadig, at de rigtig gerne vil indtage Mykolaiv, som er strategisk særdeles vigtig for både Ukraines angrebs- og forsvarsmuligheder i området. Dette åbner fronten op mod Odesa og det vil Ukraine være nødsaget til at reagere kraftigt på.
Det er altså Mariupol, Mykolaiv og Kherson, Zaporizjzja nord for Melitopol, og så områderne omkring Izyum, Slavjansk og Kramatorsk som er de vigtige frontafsnit pt.