top of page

Vamos a la Playa

Krigen i Ukraine; Den længe ventede ukrainske offensiv er undervejs. Du kan kan følge udviklingen her, og få video og nyheder direkte fra fronten.


Den aktive fase af Ukraines modoffensiv er undervejs. Det er ikke opklaringsmissioner. Det er tunge angreb. Et forsøg på at bryde igennem de forreste russiske linjer. Ruslands invasion af Ukraine er dermed gået ind i en ny fase; Det ukrainske modangreb.


27. juni 2023: Ude på tur

Jeg har lovet en læser ved navn Leif lige at minde om, at jeg er i live. Så, jeg er i live. Men har travlt. Hurtigt opsummering: Hårde kampe fra Kremmina i nord over Marinka til Vuhledar og Viselivka. Grimme ukrainske tab i den sydlige sektor. En enkelt operationelt vigtig position er befriet og har åbnet mulighed for yderligere gennembrud. Bedste nyhed er at russiske reserver bringes til fronten. Gode tegn, trods alt. De russiske reserver, helikoptere og artilleri skal degraderes før kilometer-brede minefelter kan krydses. Gode nyheder fra Bakhmut hvor de russiske flanker presses baglæns. Højdedrag indtaget, artilleri kan bringes frem og beskyde russiske stillinger i byen. Ukrainske specialtropper har krydset Dnepr ved Antonovskybroen i Kherson og er i gang med at rydde op på den sydlige bred. Det er ikke en offensiv, det er blot for at whacke så mange russiske soldater som muligt. De har sendt en væsentlig del af deres materiel og tropper til forsvaret længere mod øst, og det åbner muligheder for at mobbe deres forsvar andre steder.


25. juni 2023: Afbrudt samleje i swingerklubben

Du kender det sikkert godt, ik? Mega-nedtur. Nu var det lige så sjovt. Alt gik så godt. Hold da op de var lækre. Men det var bare en drøm. Øv. Nåh, men jeg har opdateret Wagner vs Shoigu. Lad os alle håbe på runde to. Thoughts & Prayers.




24. juni 2023: Wagner vs Det Russiske Angrebsministerium

Så kan du godt sørge for at parkere familien, hente snacks, og aflyse samtlige aftaler. Enten er vi blot vidne til endnu et kapitel i Palaveren mellem Prigozhjin og Shoigu/Geramisov - eller også så begynder der snart noget intern ballade i Rusland. Ballade, som kan få væsentlige konsekvenser for krigens udvikling. Jeg vender retur med et par betragtninger.


Og det bliver løbende foretaget i et andet indlæg, for lige at holde tingene adskilt. Læs om Wagners angreb på Rusland her.



Det er svært at sige hvad betydning bliver for slagmarken, men én ting er sikkert; det giver usikkerhed i de russiske formationer. Det er ikke fedt at være forrest under kamp og vide at der er kaos i bagrummet. Usikkerhed er en panikskabende faktor, særligt under pres. Så det er en god ting for de ukrainske soldater der skal kæmpe sig vej igennem russiske forsvarsstillinger.


Du kan også læse eller genlæse dette her korte indlæg fra sidste år, om hvordan russiske oligarker og Kreml bruger krigsherrer efter behov. En farlig leg, hvis en dygtig bandit bliver for magtfuld...





23. juni 2023: Pletskuddet, der bliver ved med at give

Den 13. juni beskrev jeg (scroll blot ned efter du er færdig her) at Ukraine havde ramt et overordentligt saftigt mål på et feriested ved Azovhavet. Blandt andet blev chefen for den sydlige sektors generalstab; Sergey Goryachev, elimineret. Nu viser det sig så at der var ret mange Høje Hatte til stede, den dag da Skæbnen bankede på. En anden Sergej, denne med efternavnet Postovalov, røg også med i puljen.


Hvorfor er det interessant? Jo, han er (var) indenrigsministeriets mand på den sydlige front. Dermed kan vi konkludere at stort set hele toppen af beslutningskæden var til stede. Det vigtige er her ikke så meget de enkelte Sergej's, der er masser af andre Sergej's derude, men derimod deres stab af analytikere, praktikere, spytslikkere med mapper under armene, kloge hoveder, og alle mulige andre som kunne tænkes at have gode idéer til forsvaret af denne sektor. Disse angreb tjener til at mørne den russiske Kampgruppe Syd.


Jeg har aldrig set en Høj Hat uden et entourage med sig, og de russiske bureaukrater og generaler har som regel en hel parade af andre bureaukrater lige i rumpen. Nogle skal jo tage skylden. Hvor er det bare ærgerligt.


So long, Sergej.


23. juni 2023: Hold dit krudt tørt

- Og din riffel inden for rækkevidde. Gode huskeråd, også selvom man måske ikke er i den forreste stilling. For der kan komme vrede værter og vrisne værtinder forbi som ikke synes det er fedt, at du opholder dig i deres land. Og hvis du så ikke er har dit våben klart eller, som ham den sidste, ikke er ordentligt trænet, så går det hurtigt ned af bakken for dig og dine kollegaer. Bemærk i denne video hvor lidt Hollywood der er over det. Dak-dak-dak og ned med dig. Bemærk også at skytten er trænet. Sætter tre kugler lige i hjelmen på ham den sidste der kommer løbende. Fornem centrering.


Tro mig, jeg har set det. Mange andre ville have sprøjtet kugler op og ned af ham i ren panik/overraskelse/adrenalinrus, men når du rydder en stilling skal du helst ikke skyde tom for ofte. Tre skud i bøtten er meget eksemplarisk udført og vidner om en soldat der ikke er i gang med sit første rodeo. Et lidt fjollet udtryk, ikke sandt? Formentligt er det heller ikke hans andet rodeo. Jeg tror det kan være rodeo nummer 7-8 stykker dette her. Husk lyden, så du kan høre Arthur få besked på at ævle nogle granater efter de invaderende horder, efter de ikke følger opfordringen om at smide håndklædet i ringen. Det skulle de nok have gjort, da de blev bedt 'pænt' om det:









23. juni 2023: Kan du huske Kherson?

For omkring 10 måneder siden indledte Ukraine sin offensiv mod Kherson. Til at starte med forsøgte de en landoffensiv mod de nordvestlige og nordøstlige stillinger. Da det blev tydeligt at de russiske tropper ikke havde tænkt sig at forlade Kherson uden heftige kampe, skiftede Ukraine taktik og forsøgte i stedet at udsulte de russiske enheder. Det beskrev jeg i dette indlæg, som kan være værd at genlæse ift. den nuværende offensiv.


Pointen er, at den omfattende russiske kamgruppe på den sydlige front skal degraderes væsentligt, og her mener jeg særligt deres artilleri og luftstøtte, før en succesfuld offensiv kan gennemføres. Det er den fase, vi er i lige nu. Det første gennembrudsforsøg mislykkedes, og det er tydeligt, at den russiske hær ikke har tænkt sig at opgive stillinger uden hårde kampe. Derfor er fokus skiftet til den gode gamle facon, hvor deres GLOC (ground lines of communications) skal smadres. Det betyder at broer, jernbanelinjer, depoter, kommandocentraler etc. skal angribes før vi kan forvente at deres forsvarsstillinger smuldrer. Det tog cirka tre måneder ved Kherson, og det kommer formentlig til at tage mindst lige så lang tid ved dette afsnit.


En central del af denne opgave er dels at fjerne adgangen fra Krim, da store mængder russiske reserver og materiel befinder sig her, og dels at ødelægge togforbindelsen til/fra Melitopol og Tokmak. Her er det Storm Shadow som rammer en meget strategisk vigtig bro fra Krim til det ukrainske fastland, Chonharbroen. Som det kan ses er det et yderst præcist våben, men tilsyneladende går detonationen galt da den sekundære eksplosion (efter gennembruddet) ikke opstår. Designet er således at mod en bro kan missilet detonere først på vejen og dernæst på bropillen. Uanset hvad, et godt eksempel på hvor meget der skal til for at ødelægge en bro, og det sætter også et angreb på Kerchbroen lidt i perspektiv. Der skal rigtig store kræfter til at vælte den slags konstruktioner:


Såfremt Ukraine lykkedes med at smaske denne bro, så giver det russerne et ret stort problem. For det første skal de føre deres tunge materiel af en 100 km. længere rute, med gamle veje. For det andet så tvinger denne rute dem inden for rækkevidde af HIMARS, da de nu kun vil være 50 klik væk, i stedet for 110:



Angrebet på broen er en del af en tydelig tendens, hvor Ukraine holder fronten på kogepladen mens der arbejdes heftigt på de russiske baglinjer. Bare i denne uge er 5-6 rigtig vigtige mål blevet ramt, og her tænker jeg kun på logistikken og ikke de der generaler med stab der røg i havet mens de sippede vodka på badehotellet.




21. juni 2023: Status & Overblik

Jeg begik den fejl at åbne nogle artikler om den ukrainske offensiv. Jeg tænkte derfor det lige var på sin plads at give mit besyv med i forhold til faen der egentlig foregår på slagmarken i disse dage. Nyt indlæg ude nu.




21. juni 2023: De russiske kamphelikoptere skal ned

Der hersker ingen tvivl om, at det russiske forsvars væsentligste aktiv i disse dage er deres kamphelikoptere. Det er derfor tvingende nødvendigt at den ukrainske hær og luftvåben fokuserer på at minimere denne trussel før yderligere store gennembrud forsøges. Jeg vurderer at Rusland har omkring 40-45 kamphelikoptere med tilhørende mandskab på den sydlige front, herunder omkring 25 Ka-52 som er den mest effektive i deres arsenal. Der skal sættes ind både langs fronten, men særligt mod deres baser. Leveringen af flere langtrækkende våben, herunder F-16 kampfly, er tvingende nødvendig. Desværre kan leveringen af disse ikke nås inden Rasputitsia igen sætter ind, og Ukraine kan ikke tillade den russiske hær dels at have besat ukrainske borgere i endnu et år, og dels at lade den russiske hær samle nye offensive kræfter. Derfor skal der angribes nu.





21. juni 2023: Rusland gone ISIS

Når en ikke-statslig aktør slås mod en statslig aktør, er de ofte oppe mod en militær overmagt. Det tvinger den ikke-statslige aktør til at tænke i alternative baner for dels at forsøge at udligne ildkraften og for dels at forsøge at bringe assymetriske taktikker i spil da disse kan forårsage stor skade på mere symmestrisk kæmpende enheder. Al-Shaabab på Afrikas horn, er en gruppe jeg har en smule erfaring med. De er ofte kreative i deres på asymetriske taktikker hvor de med (varierende) succes lancerer hurtige overfald på militære forposter, oftest udført af knægte på motorcykler. Ingen større samling inden angrebet som lokker amerikanske Reaperdroner til, men derimod små grupper i civil forklædning der samles umiddelbart inden angrebet startes, og som stikker af i det sekund aktionen går i stå. Det er en svær taktik at dæmme op for, og selvom de ikke vinder konflikten med den slags angreb, så øger de civilbefolkningens og hærens metaltræthed.


Til gengæld er Al-Shaabab håbløst uinspirerede i deres forsøg på at udligne ildkraft og går her primært efter at terrorisere bløde mål som for eksempel den lokale middelklasses yndlingsrestaurant eller en stakkels pigeskole. ISIS, de gudsforladte sataner af absolut værste skuffe, var derimod ret kreative når det kom til at udligne ildkraften. De var ikke i besiddelse af et luftvåben der kunne ondulere befæstede stillinger, så deres taktik gik i den henseende primært på to ting; grave tunneller ind under målet og detonere hele lortet, eller fylde et pansret køretøj op til randen med krudt, plastre det til med ekstra armering og derefter sætte en eller anden hjernevasket stodder til at køre skidtet direkte mod den syriske eller irakiske hærs stillinger. Her ser vi et eksempel på, hvad der kan ske, når rebeller bygger tunneller. Men først, syng efter mig:


🎶*Rebeller, med tunneller, fyldt op med TNT* 🎶

🎶*Rebeller, med tunneller, se her hvad der kan ske* 🎶


De voldsforherligende stjernepsykopater fra ISIS detonerer tonsvis af krudt under en syrisk militærbase. De havde gravet kilometerlange tunneller under basen og fyldt sprængsstof i dem. Der er en del eksempler på denne taktik.


Deres taktik med kørende selvmordsbombere i et forsøg på at udligne ildkraft og muliggøre gennembrud af befæstede linjer var også et frygtet våben. Men der er trods alt en grund til at ISIS ikke længere sidder med kontrollen over alle mulige områder. Dels fordi sådan en taktik kræver en del grej for at virke effektivt over en længere periode, men særligt fordi det ofte er en håbløs opgave for en ikke-statslig aktør at udligne ildkraften. ISIS benyttede ikke disse taktikker fordi de er mere effektive end et luftvåben eller en koordineret aktion, men fordi de manglede luftvåben og gennembrudskraft, og vurderede at denne taktik var deres bedste mulighed.


Det er forståeligt at ikke-statslige voldspsykopater, religiøse banditter, oprørere, frihedskæmpere, gedehyrder og din gamle nabo vælger at forsøge at udligne ildkraften på alternativ vis. Det er ikke et svaghedstegn, men et tegn på forståelse for egne mangler. Omvendt, når en statslig aktør, og særligt én med en hær af den russiske størrelse, benytter sig af alternative (og uvirksomme) metoder så ser jeg det som et klart svaghedstegn. I denne video, som burde have været et luftangreb fra det russiske luftvåben, ser vi det russiske militær sende en såkaldt VBIED (Vehicle Born Improvised Exploding Device) mod ukrainske linjer. Det mislykkedes da den først kører på en mine, og bagefter bliver endeligt elimineret af runden fra et RPG-styr. Til gengæld kan du så spare udgiften til fyrværkeri i år. Sæt blot denne her på. Videoen mangler lidt pixels. Men jeg tror du forstår hvad der foregår. T-55 kampvogn fyldt til randen:




16. juni 2023: Giv mig styrke

Jeg er sgu lidt flad og nede i disse dage. Derfor manglende skriverier. Der er også tæskevarmt alle steder. Jeg kan dufte lun tun selvom der ikke er en dåse i miles omkreds. Det er min hjerne, der spiller mig et puds.


Mere om den ukrainske offensiv og det russiske forsvar senere. En anden dag. Beklager hvis i går forgæves. Kom igen når det regner.


-pK


14. juni 2023: Så meget at skrive, så lidt tid

Jeg har travlt, og ikke altid min pc med mig. Jeg vil mægtig gerne, og meget snart, fortælle dig mere om hvordan den russiske hær tilsyneladende udfører deres forsvar i overenstemmelse med deres forsvarsdoktrin; alle linjer skal forsvares, og hvis de tabes, skal der prompte indledes modangreb. Denne doktrin har sine fordele - og sine ulemper. (Det er her, du kan høre Fætter HIMARS stå og gnægge bag ved skuret fordi han har lumske planer.).


I dag og i går har Ukraine ramt to rigtig gode mål. Og derudover elimeneret et helt artillerikompagni. Det ene gode mål var mindst(!) 200 russiske soldater og deres brigadegeneral som blev bøffet ved Kreminna under en peptalk før en mission. De russiske bloggere skummer over og jeg drikker deres tårer med fornøjelse. Et vanvittigt anslag, og helt vanvittigt at samle så mange på ét sted. Det vender vi tilbage til.

Ham her lod sin angrebsgruppe vente to timer på samme sted. Det kan man ikke, så tæt på fronten. Nærmest grinagtigt, hvis ikke det var krig. Hans landsmænd er ikke SÅ imponerede. Det finder han aldrig ud af. For han er ikke mere.


En anden ting vi skal have vendt, det er ham her idioten til venstre på billedet. Der er udbredt nærmest panikagtige scener blandt Kadyrovski, for han er blevet ramt. Hårdt ramt. Ingen ved om han er død. Faktisk er der ingen, der ved hvor han er. Men faktum er at hans enhed og kommandopost blev mulet af et heftigt bombardement. Faktum er også at ham den russiske kommandør der 'faldt' og brækkede næsen hos PMC Wagner, han beskylder selvsamme Wagner for at have lækket oplysninger om Idioten til Venstres placering til ukrainske efterretningsfolk. Det er i øvrigt ikke første gang, at det skulle være sket. Der er tiltagende uro i geledderne. Spicy. Også mere om det, senere. Formentlig fredag.




13. juni 2023: En anden indikation, du kan overveje...

Ukraine har i den sidste uges tid taget flere hundrede krigsfanger. Du kan spørge dig selv; holder mine linjer hvis mine soldater bliver taget til fange? Svaret er ofte nej, for så var de ikke blevet taget til fange. De kan være fanget under et modangreb. Men nogle gange er tingene ret simple. Og der er rigtig mange krigsfanger og mange af dem har lidt ondt i kroppen, efter de hårde kampe:




13. juni 2023: Den var god, har du en mere?

Desværre ikke, Hr. Der var kun 1 skud tilbage. Hvad der ligner en russisk TSA bliver ramt af hvad der ligner en raket fra et HIMARS. Bemærk de mange infanterister der befandt sig i umiddelbar nærhed. En enkel eller to raketter mere med 180.000+ tungstenstykker ville have gjort væsentlig gavn her. Men uanset, et godt hit, der igen understreger nogle af de nye udfordringer den russiske hær møder i disse dage når det er dem, der skal brødføde 100+ kilometer skyttegrav under vedvarende angreb. De skal samle reservemandskab. De skal samle forsyninger. De skal samle ammunition. Og det skal føres frem til stillinger der ikke før har været under angreb, men som ikke har mere end maksimalt 3-4 dages aktiv kamp i sig før de skal genopfyldes.



I og med at det russiske kontra-artilleri også skal benyttes mod den ukrainske offensiv og fordi offensiven giver åbninger på den russiske side, kan HIMARS bruges langt mere aktivt, særligt offensivt. Der tages tydeligvis flere chancer med denne våbentype end tidligere. Den er oplagt at positionere tæt på frontlinjen, for så er alle russiske forsyningslinjer i princippet inden for rækkevidde. Der er 80 kilometer til stranden. Ukraine er varsomme med dem, for de har lovet at de ikke ryger i russiske hænder, så vi vil næppe se HIMARS helt fremme. Men hvis linjerne er nogenlunde sikrede, så kan en natlig ekskursion op mod frontlinjen næppe udelukkes.


Andet ville være decideret tåbeligt, for HIMARS er, som navnet indikerer, ret mobilt og det rammer plet. Som beskrevet er det en seriøs udfordring for det russiske forsvar, som vil kræve et meget mobilt luftforsvar at dæmme op for. Som igen vil skabe åbninger og mål. Her ser vi to af dem i nylig aktion, hvor landskabet også giver et eksempel på hvor enkelt det er at hamre frem, hamre løs, og stikke af igen:




Men det er ikke kun HIMARS der er aktivt i disse dage. Russiske kilder melder om en hidtil uset mængde ukrainsk artilleri, og det bekræftes også fra andre sider. Her er det ukrainske BM-21 122mm Stalinorgel som sender deres uforbeholdne mening mod russiske forsvarsstillinger. Ukraine har sparet lidt sammen til deres angreb. Jeg tror ikke helt, det er gået op for russerne, hvad der venter dem. For dette her er stadig kun starten. Husk lyden, men skru eventuelt lidt ned:




13. juni 2023: Ingen frontopdatering før officielle udmeldinger

Jeg vil gerne blive ved med at skrive herinde, og jeg vil meget nødig komme til at kompromittere et eller andet ved at udgive en detalje, der godt kunne vente et par dage med at blive udgivet. Vi venter alle på godt nyt, og der er godt nyt, men vi må nøjes med små kommentarer og indikationer, som jeg håber kan give dig en fornemmelse af, hvordan det går. Jeg kan dog berolige dig med to ting: Det går væsentligt bedre end forventet. Ukraine har markant færre tab end forventet. Offensiven har ikke været i gang længe. Det er stillinger som russerne har haft over 12 måneder til at forberede, og de har udlagt heftige minefelter der begrænser råderummet betragteligt.


En læresætning trænger sig på: Du kan ikke få opgaven udført både hurtigt, billigt, og godt. Du kan kun vælge to. Vi vil alle gerne have en hurtig og god offensiv, der kan bringe os tættere på en afslutning af krigen. Men så bliver den ikke billig. Ukraine betaler for denne opgave med deres ungdoms blod. Kvinder og mænd, der har børn de skal hjem til igen. Ukraine bliver simpelthen nødt til at vælge billigt og godt. Det kan ikke gå hurtigt, for så bliver det dyrt, og særligt ikke i starten hvor vandets temperatur lige skal testes før man hopper i. Ellers bliver det alt, alt for blodigt. Det handler også om at bevare kampkraft til at kunne udnytte eventuelle gennembrud.


Den ukrainske mentalitet er ikke ligesom russernes, der gerne tager et samlet tabstal i nærheden af 100.000 for at indtage en by på størrelse med Helsingør. Det ved enhver, der har opholdt sig i de to lande. Så hav tålmodighed, min kære læser. Der arbejdes hårdt på sagen. Nyd eventuelt Helsingør imens - det er en skøn by. Særligt om sommeren. Det minder mig altid om, at vi på en god dag kan daske Svensken én på skrinet, såfremt det bliver nødvendigt. Man ved aldrig med dem. Men det er anden historie.


13. juni 2023: BULLSEYE!

En af fordelene ved den ukrainske offensiv, det er at flere mål begynder at materialisere sig. Eller samle sig, om du vil. For eksempel når en russisk kommando samles for, måske, at evaluere hvordan forsvaret af deres linjer fungerer. Jeg håbede sådan på at der ville være bonus ved dette angreb forleden, men den bonus blev til en mindre jackpot da Ukraine benyttede britiske Storm Shadow til at ramme selveste overkommandoen for forsvaret af den sydlige sektor, herunder chefen for generalstaben; Sergey Goryachev. Formentlig det bedste enkeltstående mål i hele Ukraine lige nu. Et absolut HVT.


Den russiske hær har mistet voldsomt mange højtstående og erfarne officerer. Jeg er med på, at det er en del af den russiske doktrin sådan at have De Høje Hatte med på tur når Imperiet skal udvides, men jeg ville personligt nok overveje at vælge anden indkvartering, end det sted som Sergey brugte. Det er mindst tiende gang at en russisk kommandopost bliver placeret i små-mondæne hotelomgivelser. Det er sikkert fint i fredstid:



Men knap så fint i krigstid:




Sergey Goryachev var en særdeles erfaren herre, og som sagt med ansvar for de forsvarslinjer i den sydlige sektor som Ukraine er i gang med at angribe. En hård modstander, som i øvrigt formentlig var ham, der gav ordren til sprængningen af dæmningen ved Nova Kakhovka og dermed har ansvar for den groteske masseødelæggelse der fulgte. Ikke en mand der vil blive savnet på de kanter, tror jeg.


Sammen med ham røg en hel bunke andre højtstående officerer, i det, der ikke vil give umiddelbare resultater på slagmarken (da forsvaret jo er planlagt) men som på sigt er en klar svækkelse af den russiske ledelse i området. Den ukrainske offensiv er formentlig af en varighed på 100-120 dage, hvis ikke den mister sin kampkraft før da. Undervejs vil der ske ting og sager, som en erfaren og stedkendt ledelse kan reagere på. Så det er et hårdt anslag mod dem. Et vigtigt angreb. En detalje i det store billede, men en god én af slagsen. Farvel, Sergey.


Sergey Goryachev blev 52 år. Her ses han vinke farvel. Måske.




12. juni 2023: iiiiiiiihhhhh, altså.

Jeg har det som et lille barn der har fået fortalt skolens største hemmelighed (hvor er nøglen til fryseren med is) men som ikke må sige det til nogen. Det er ikke en kæmpe nyhed set i krigens store fortælling, men det er et gennembrud på et lokalt afsnit der potentielt kan åbne for væsentlige offensive muligheder. *hhhhhhhhnnnnnnnnnnnggggg*.


12. juni 2023: Gode nyheder, og forventede dårlige nyheder

Tre ukrainske brigader ud af de 32 der er trænet til offensiven er i aktion. De har mødt forventet hård modstand. Omtrent 15% af de leverede Bradleys er tabt, og omkring 25% af de leverede Leopard2 kampvogne er tabt under kampe i den første uge af landoffensiven. Det er særligt et fremstød syd for Orikhiv der gav hårde ukrainske materieltab da angrebet blev mødt af russiske kamphelikoptere og artilleri. Dette mislykkede angreb vender jeg tilbage til, da der er et par tydelige tendenser herfra. Jeg skal her minde om at et 'gennembrud' af befæstede stillinger i militær forstand er en af de mest tabsgivende aktioner, vel kun overgået af en landgang fra havet. Der er ikke rigtig nogen vej uden om tab, når man uden luftherredømme kører mod soldater der sidder klar med fingeren på knappen.


Det kan være tungt at overvære, men der er ingen med viden på området som vil påstå at det er en nem opgave at smide flere hundredetusinde russiske soldater ud af stillinger de har haft mange måneder til at forberede. Jeg skal derfor minde om, at der ikke er en nem løsning på den sydlige front. Der er ikke noget fingerknips, og så en kold bajer. Der er derimod fire russiske forsvarslinjer der skal overløbes. Det vil kræve en voldsom kraftanstrengelse, og en masse ukrainske tab, hvis det skal lykkedes at nå stranden før efterårets regn sætter en stopper for mekaniserede aktioner.


Den første gode nyhed er selvfølgelig at det flere steder er lykkedes Ukraine at mose igennem den forreste linje. Russerne har ved den sydlige front bygget voldsomme mængder forsvarsværker som består i hvad der kan karakteriseres som tre forreste linjer, og en række primære forsvarsværker rundt om vigtige positioner som Tokmak. Det er især et gennembrud af linje nummer to der kan skabe problemer for russerne, da de så flere steder vil være i akut fare for at blive omringet og vil være nødsaget (i min optik) til at trække sig fra linje 2 flere steder og dermed lade Ukraine rykke op til 10 kilometer frem flere steder. Dette vil bringe vigtige russiske forsyningslinjer inden for ukrainsk rækkevidde.


Den næste gode nyhed er at flere af de forreste russiske enheder ikke har mulighed for at blive hverken forstærket eller forsynet da Ukraine har deres forsyningslinjer inden for rækkevidde. Disse forreste enheder har dermed maksimalt 2-3 dages aktiv kamp tilbage i sig før de kan nedkæmpes på enkelt vis eller må flygte. Samtidigt er to centrale togforbindelser til Melitopol midlertidigt sat ud af spillet af ukrainske partisaner, hvilket yderligere besværliggør russisk logistik. Vi ved at russerne mangler vejmateriel til transport af ammunition og mandskab, og at de tidligere har haft svært ved at holde deres forreste enheder tilstrækkeligt forsynet. Denne situation skal udnyttes og det bliver forsøgt ved at presse bredt i længere tid og dermed forhåbentligt opnå gennembrud de steder hvor forsvaret har skudt tom.


Den sidste gode nyhed, i denne ombæring, er at Ukraine kun har indsat knap 10% af deres offensive kampkraft og at de har opnået enkelte vigtige gennembrud (mere om dem senere). Med andre ord så har Ukraine altså slet ikke indsat den tungeste del af deres offensiv endnu.


Der arbejdes hårdt på at få russerne til at sende deres strategiske reserver frem til fronten og tvinge dem i kamp fra udsatte stillinger. Dette vil nemlig åbne mulighed for at Ukraine kan indsætte offensive enheder andre steder langs fronten. For eksempel længere nordpå, i provinsen Luhansk. Jeg ved, at der er ukrainske brigader klar i dette område, og det er ikke utænkeligt at et fremstød kan foretages her, hvis de defensive russiske reserver kan lokkes frem´og sættes i skak andetsteds. Det er en klassisk taktik; deres reserver skal fikseres så de ikke kan lukke huller andre steder og dermed kan mindre taktiske gennembrud udbygges til operationelle sejre. Det er også derfor, at der angribes relativt bredt på den sydlige flanke, for russerne har mindst 40.000 mand i reserve her.



En russisk kommando- og logistikcentral bliver ramt af Dagens HIMARS, denne gang leveret af HIMARS bæltekørende fætter; M270, der jo som bekendt har 12 runder ombord modsat HIMARS' seks styk. Det er angreb som dem her der kan skabe mangler hos russerne langs fronten.


11. juni 2023: Travlhed, snart tilbage

Jeg er på farten, er snart tilbage med video og frontopdatering.


07. juni 2023: Tak til jer, der deler

En stor og personlig tak til alle jer der deler mit indhold på jeres sociale medier. Ethvert like, retweet, link, thumbs-up, share og hvad det ellers hedder af engelske termer er meget velkomment og jeg sætter stor pris på det. Tak!


07. juni 2023: Muligt gennembrud mod Tokmak

Byen Tokmak ligger cirka 25 km. fra fronten (før nuværende offensiv). Byen er vigtig, da kontrollen med den sender stort set alle forsyningsruter via land indenfor rækkevidde af ukrainske HIMARS og artilleri. Den russiske garnison i den større by Melitopol, vil også få en usædvanlig varm sommer såfremt Ukraine får befriet Tokmak.


Jeg har lige fået en frisk efterretning der tyder på at ukrainske enheder har lavet et mindre gennembrud af de første russiske linjer nord for byen og har befriet landsbyen Lobkove og ryddet de nærliggende markskel. Det er primært russiske 503. motoriserede riffelregiment der holder til her, og de har fået en ordentlig omgang i de seneste 48 timer. Opsnappede efterretninger tyder på voldsomme tab og mangel på evakuering (medevac) af de sårede. Gode tegn for den ukrainske indsats på dette helt afgørende afsnit. Igen må jeg dog minde om, at vi er i de absolut første faser af en månedlang offensiv. Gradually, then suddenly.



07. juni 2023: Russiske linjer holder stand

En ukrainsk kampvognsbataljon med Leopard 2A4 kampvogne kom under heftig russisk beskydning og mistede momentum i fremdriften. Store ukrainske tab til følge. Et vidne om at denne offensiv bliver blodig. Jeg minder om, at vi stadig er i den indledende fase og at der er væsentlige styrker på vej til at blive indsat. Det er småt med gode nyheder, men presset opretholdes. Jeg vender retur senere med en frontopdatering.


06. juni 2023: Leopardkampvogne ved fronten

En seriøs indikation på at kampene for alvor tager til er når vestlige kampkøretøjer indsættes. Den næste periode vil give os mulighed for at analysere hvordan sommerens offensiv kommer til at forløbe. Foreløbigt er der åbnet for aktioner på tre afsnit; Bakhmut, Vuhledar og Tokmak (Zapo-linjen). Her er det to Leopard 2, Bradley og Stryker der er i aktion på sidstnævnte afsnit:




06. juni 2023: Store aktioner undervejs

Tusindvis af soldater i aktion på begge sider. Flankerne ved Bakhmut og højdedragene ved Orkihiv langs fronten ved Zaporizhzhia er under tunge angreb fra ukrainsk artilleri, HIMARS og mekaniserede enheder. Russisk luftvåben er aktivt. Store tab på begge sider. Ruslands invasion af Ukraine er dermed gået ind i en ny fase; Ukraines modoffensiv. Målet er at befri Tokmak og Melitopol, og dermed afskære landforsyningen til Krim og opdele de russiske styrker.


Vest for Vuhledar arbjeder ukrainske kampvogne og artilleri på fremskudte russiske angrebsstillinger. Dette afsnit er interessant, for Rusland havde tydeligt regnet med at have indtaget Vuhledar på nuværende tidspunkt (de sendte mere end 10.000 mand mod byen her i vinters) og deres linjer er ikke udbygget på samme facon som andre steder. Analysen er at hvis mindre gennembrud kan onås her, vil det trække russiske tropper væk fra Marinka og Avdivka, samt destablisere deres forsvar af flankerne ved Tokmak.



06. juni 2023: Er krig underholding?

Nej. Kan det være 'sjovt' at læse med herinde? Ja. Denne blog er i vid udstrækning min personlige ventil, indsat i min hverdag for at undgå at den komplette sindsyge rammer mig undervejs på roadtrip rundt i en syg verden. Lige nu er der hundredetusindvis af mænd på begge sider af linjen. De er bevæbnet til tænderne med grej designet til at gøre ubodelig skade på modstanderen. Langt de fleste er mobiliserede mænd der med al sandsynlighed hellere ville nyde sommeren med deres familie i en eller anden grøn skov, end at møde deres skaber i en blanding af blod, skrig, støv og forvredent stål. Og lugten af død. Denne sødlige, kvamleinducerende lugt der hænger i skægget og næsen i lang, lang tid efter slaget er slut. Som ung knægt arbejdede jeg i en kort overgang i en slagter. Vi røg smøger ude bag ved. Der var ret klamt. På en varm sommerdag stank deres baggård på nogenlunde samme facon. Du kan stort ikke vaske stanken af ligvæske og råddent menneskekød væk. Hverken fysisk eller mentalt.


Det er virkeligheden. Tusindvis af soldater der kastes frem mod hinanden i drabelige slag der, efter artilleriet er færdig med at splitte folk i tusind stykker, ender med brutale 1-1 kampe fra rum til rum, fra stilling til stilling. Skolelærere der kæmper for livet mod buschauffører. Det er ikke Hollywood. Det er ikke meningen, at det skal være underholdende. Det er også derfor jeg viser video som andre medier ikke gør. Og jeg er sådan nogenlunde uforbeholden i mine beskrivelser fra fronten.


Jeg har set et ansigt hænge i busk. Kun ansigtet. Huden var blevet flået af hovedet, med øjne, skæg og det hele. Dér hang hans ansigt. Denne ukendte russiske soldat. Resten af ham var væk. Jeg trak på skuldrene dengang, og det gør jeg også nu. Beklager.


Invaders must die.








17 kommentarer
bottom of page